Artikel
Valget er afgjort: Her er de nye repræsentanter i NRGi
Østjylland har stemt, og de 47 repræsentantskabspladser i NRGi, der var på valg, er nu besat. Både nye ansigter og erfarne kræfter er klar til at tage ansvar.
Jens Myrup Pedersen bestyrelsesformand i NRGi, glæder sig til at tage imod de nyvalgte medlemmer af repræsentantskabet.
Stemmerne er talt op, og NRGi kan byde velkommen til både nye og velkendte kræfter i deres repræsentantskab.
Således har 47 andelshavere sikret sig en plads i energi- og rådgivningskoncernen og skal i de kommende år være med til at sætte retningen for virksomhedens udvikling og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Hos NRGi glæder man sig over et bredt sammensat hold med en kombination af friske perspektiver og værdifuld erfaring. Det fortæller Jens Myrup Pedersen, bestyrelsesformand i NRGi.
“Det har været fantastisk at opleve det engagement, der har været i forbindelse med valget – både fra dem, der har stillet op, og dem, der har stemt,” siger Jens Myrup Pedersen, som tilføjer:
“Den demokratiske proces er afgørende for os som andelsselskab, og det er inspirerende at se, hvordan både nye ansigter og erfarne kræfter har engageret sig i valget og nu bliver en del af vores repræsentantskab.”
“Det har været fantastisk at opleve det engagement, der har været i forbindelse med valget – både fra dem, der har stillet op, og dem, der har stemt.”Jens Myrup Pedersen Bestyrelsesformand i NRGi
Vigtig rolle til de nyvalgte medlemmer
Der venter de nyvalgte medlemmer en vigtig opgave i at repræsentere NRGi’s 235.000 andelshavere og samtidig styrke virksomhedens rolle i elektrificeringen af samfundet.
Det forklarer Jens Myrup Pedersen.
”Som andelsselskab er det afgørende, at vi har et aktivt og engageret repræsentantskab. Og der er ingen tvivl om, at de spiller en vigtig rolle i at sikre, at NRGi forbliver tæt forankret i lokalsamfundet, samtidig med at vi udvikler os som en landsdækkende aktør i den grønne omstilling. Derfor ser jeg naturligvis frem til, at de nyvalgte medlemmer bidrager til dette arbejde med deres kompetencer og ikke mindst deres engagement.”
NRGi’s repræsentantskab er energi- og rådgivningskoncernens øverste myndighed og består af 100 medlemmer, der er valgt af og blandt virksomhedens 235.000 andelshavere i Østjylland. De 47 nyvalgte medlemmer kommer fra valgområderne Horsens og Djursland.
Oversigt over de nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer
Distrikt E – Norddjurs Kommune
Alle valgt uden afstemning – fredsvalg
- Carsten Hering Nielsen
- Emil Fisker Jensen
- Flemming Erik Mogensen
- Insa Freese
- Katja Hestbek Dethlefsen
- Sigrid Magdalene Bluhme
- Søren Gertsen
Distrikt F – Syddjurs Kommune
- Anita Søholm
- Lone Bolther Rubin Thomsen
- Lars Telling Dennig
- Christine Viemose
- Jens Arne Sørensen
- Jane Clausen
- Kim Lykke Jensen
- Ole Bjerregaard
- Jan Baarup Jensen
- Peter Krog-Meyer
- Steffen Damborg
- Jesper Birch
Distrikt G – Samsø og Tunø
- Brian Kjær
- Søren Hermansen
Distrikt H – Horsens Kommune
- Christa Skelde
- Hanne Møller
- Jens Quorning
- Julie Holst Mosegaard
- Allan Skou Larsen
- Assia Zouaoui
- Esben Hedeager
- Bettina Mikkelsen
- Ulrik Kragh
- Jannie Janida Singh
- Jonas Kramer
- Elizabeth Denard
- Ole Kramer
- Preben Skiby Poulsen
- Peter Solnørdal Stamp
Distrikt I – Hedensted og Vejle Kommuner
- Lone Østergaard
- Arild Pedersen
- Birgitte Krusell
- Ebbe Lohmann Madsen
- Marianne Pedersen
- Bent Alminde
- Erik Bitsch
- Preben Straarup
- Nina G. Larsen
- Søren Sylvester Skjærbæk
- Kenneth Michael Degnebolig