Artikel

Hvordan virker solceller? Alt du skal vide om solenergi


Er du nysgerrig på, hvordan solceller egentlig virker? Vi har samlet alt, du skal vide om solenergi. Bliv klogere på, hvordan solceller fungerer.

Hvordan virker solceller?

Solceller er en vedvarende energiform, der gør det muligt at udnytte solens energi og omdanne den til elektricitet. Men hvordan virker solceller egentlig? Faktisk er det en ret simpel proces.

Solceller fungerer ved at udnytte sollysets energi. De er typisk lavet af grundstoffet silicium, der har den unikke egenskab, at det kan absorbere lys og omdanne det til elektricitet.

Når sollyset rammer en solcelle, absorberer siliciumet lyspartiklerne. Denne såkaldte fotoelektriske effekt skaber elektroner, som begynder at bevæge sig og danner en elektrisk strøm.

Den elektriske strøm er jævnstrøm. For at du kan bruge strømmen i din bolig, skal den omdannes til vekselstrøm, og det sker ved hjælp af en inverter. Inverteren er en enhed, der tager jævnstrømmen fra solcellerne og omdanner den til vekselstrøm, som kan bruges i dit hjem til at drive alt fra lys og køleskabe til computere og tv.

Se fordelene ved solceller

Virker solceller kun, når solen skinner?

En af de mest almindelige misforståelser om solceller er, at de kun virker, når solen skinner. Det er korrekt, at solceller producerer mest strøm på solrige dage, men de kan altså stadig producere strøm, når det er overskyet eller regner.

Solceller har nemlig ikke brug for direkte sollys for at kunne producere elektricitet. De har brug for lys, og selv på overskyede dage er der stadig en vis mængde lys tilgængelig, som solcellerne kan fange.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom solceller virker på overskyede dage, vil mængden af produceret strøm være mindre end på en solrig sommerdag. Men med den rette størrelse og placering af solcelleanlægget kan det stadig være en effektiv måde at producere strøm til din bolig på.

Familie Kvinde I Solskin

Hvad sker der med solceller om natten?

Solceller kræver lys for at producere strøm, så derfor virker solcellerne ikke om natten. Det betyder dog ikke, at du pludselig står uden strøm, når solen går ned. Du kan nemlig både få solcelleanlæg, der er koblet til elnettet, og solcelleanlæg, der lagrer strøm på et batteri. Begge løsninger muliggør, at du kan få strøm om natten – enten fra elnettet eller ditt batteri.

Dét påvirker dine solcellers effektivitet

Solceller virker ved at udnytte sollys til at producere strøm. Udover mængden af sollys, som spiller en central rolle, er der også andre faktorer, der har betydning for, hvor meget strøm dine solceller kan producere og dermed, hvor godt dine solceller virker.

1. Placering: Solcellernes placering på taget  har stor betydning for, hvor meget energi de kan producere. Solceller skal helst vende mod syd og have en hældning på omkring 30-45 grader for at fange mest muligt sollys.

2: Størrelse: Størrelsen på dit solcelleanlæg spiller også en rolle. Jo større solcelleanlæg, jo mere energi kan de potentielt fange.

3: Type solceller: Der findes forskellige typer solceller, og nogle er mere effektive end andre. Monokrystallinske solceller er generelt mere effektive end polykrystallinske.

4. Temperatur: Solceller fungerer bedst ved middelhøjde temperaturer – mellem 15-35 grader. Hvis det bliver for varmt, kan effektiviteten nemlig falde ved nogle typer solceller.

5. Skygge: Skygge på solcellerne reducerer deres effektivitet. Selv en lille skygge kan have stor indflydelse, da den kan blokere for sollyset til flere solceller på grund af den måde, de er forbundet på.

Der er altså flere faktorer, der påvirker, hvor godt dine solceller virker – udover selve sollyset. Det er alle faktorer, der kan bidrage til at optimere din solcelleinstallation.

New URL: /privat/solceller-paa-tag/

2 typer solcelleanlæg: Sådan virker de

Når vi taler om solceller, er der to typer solcelleanlæg, du bør kende til: Det nettilsluttede solcelleanlæg og hybridsolcelleanlægget. I det nettilsluttede anlæg sendes overskudsstrømmen ud i elnettet, mens strømmen i hybridsolcelleanlægget gemmes på et batteri til senere brug. Du kan blive klogere på, hvordan begge typer solcelleanlæg virker her.

Det nettilsluttede solcelleanlæg

Det nettilsluttede solcelleanlæg er den mest almindelige type. Solcelleanlægget virker ved, at solcellerne er koblet direkte til det offentlige elnet. Når solcellerne producerer mere strøm, end du bruger, sendes den overskydende strøm ud i elnettet. På den måde fungerer elnettet som et slags batteri, hvor du kan hente strøm fra, når solcellerne ikke producerer nok – eksempelvis om natten og på regnfulde dage.

Hybridsolcelleanlægget

Hybridsolcelleanlægget er en kombination af et nettilsluttet solcelleanlæg og et batteri. Batteriet sørger for at gemme den overskydende strøm, som solcellerne producerer, så du kan bruge strømmen, når solen ikke skinner. Det betyder, at du i højere grad er selvforsynende med strøm, da du ikke er afhængig af elnettet på samme måde som med det nettilsluttede solcelleanlæg.

Læs mere om solceller med batteri

Hvordan virker de forskellige typer solceller?

Der findes to typer solcelleanlæg, og der findes også to forskellige typer af solceller: Monokrystallinske og polykrystallinske solceller. Princippet for, hvordan begge typer solceller virker, er det samme. Der er dog alligevel forskel på, hvor effektive de to typer er.


Monokrystallinske solceller er fremstillet af en enkelt krystalstruktur. Det gør dem mere effektive, da elektronerne har mere plads til at bevæge sig. Denne type solceller virker især godt på overskyede dage og ved høje temperaturer. Især det første kan være en fordel, når du bor i Danmark. Polykrystallinske solceller er derimod fremstillet af flere krystalstrukturer. Det gør dem mindre effektive – især ved høje temperaturer.

Begge typer solceller virker ved at absorbere solens lys, men forskellen på solcellernes effektivitet påvirker, hvornår du bør vælge den ene type fremfor den anden. Hvis du har begrænset plads, kan du med fordel vælge et mindre monokrystallinsk panel for at maksimere effektiviteten. Hvis du derimod har god plads på taget, kan et større polykrystallinsk panel være tilstrækkeligt.

Viser Alle

Vil du vide mere om solceller?

(3)

Artikler
Familie Med Rådgiver Ved Bolig

Kender du fordelene og ulemperne ved solceller?

Ved du, hvad fordelene og ulemperne er ved solceller? Vi gør dig klogere på begge dele, så du kan få et overblik over, hvad det egentlig vil sige at have solceller på taget.

Læsetid

17.12.2024

Solceller På Hustag

Solceller med batteri: Alt du skal vide

Hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg, kan løsningen være solceller med batteri. Batteriet lagrer overskydende strøm, så du kan bruge strømmen på et senere tidspunkt.

Læsetid

17.12.2024

Par Med Ipad

Hvad er prisen på solceller?

Overvejer du at investere i solceller, men er du i tvivl om prisen? Prisen på solceller kommer an på flere faktorer. Du får overblik over, hvad du kan forvente at betale for dine solceller her.

Læsetid

17.12.2024