Tilskud og rabatter til din varmepumpe

Selvom at varmepumper på den lange bane er en god investering – både for miljøet og dit budget – kan det for mange familier være en stor udgift at udskifte sin nuværende varmekilde. 

Men vidste du, at du faktisk kan hive en god portion tilskud hjem, hvis du investerer i en varmepumpe?

Her løfter vi sløret for to steder, hvor du kan få økonomisk støtte til at få skiftet din gamle varmekilde ud med en moderne og miljøvenlig varmepumpe: Varmepumpe­puljen og Afkoblings­ordningen.

Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen lukkede den 1. december 2023. Det forventes at puljen åbner igen i løbet af foråret 2024. 

Hvem kan få støtte fra varmepumpepuljen?

Hvis du vil søge tilskud til en ny varmepumpe, skal du leve op til fem krav. Du skal:

  • Have en helårsbolig, som du selv ejer
  • Udskifte dit oliefyr, gasfyr, biomassefyr eller elvarme til en luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme, der er tilsluttet et vandbårent varmesystem, der både producerer varme til husets rum og brugsvand
  • Bo i et område, hvor der ikke er fjernvarme eller planlagt, at der kommer fjernvarme
  • Ikke allerede være i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud
  • Bestille en luft-til-vand varmepumpe eller en vand-til-vand varmepumpe (også kaldet jordvarme)

Afkoblingsordningen

Afkoblingspuljen er åben pr. 18. januar 2024.

Vil du gerne sige farvel til dit gamle gasfyr og skifte over til en grønnere varmekilde?

Så skal du kigge nærmere på afkoblingsordningen, der løber fra 2021 til 2026.

Hvad kan du få tilskud til?

Formålet med puljen er at dække omkostningerne til frakobling af gasledningen til din bolig og nedtagning af gasmåleren og gasskab.

En udgift, der typisk ligger på 8.000 kroner

Tidligere - indtil april 2021 - skulle du selv have penge op af lommen for at dække de 8.000 kroner, men det kan du slippe for nu. 

Hvem kan få støtte fra afkoblingsordningen?

Der er dog visse krav, du som boligejer skal leve op til for at du kan slippe for gebyret. Du skal nemlig:

  • Have et gasfyr som din primære varmekilde i boligen
  • Have et årligt forbrug mellem 100 m3 og 6.000 m3 gas
  • Være privat boligejer eller udlejer
  • Ikke have et eller flere CVR-numre registeret på din adresse, der i løbet af de sidste tre regnskabsår sammenlagt har modtaget støtte, der overstiger 1.500.000 kr. (200.000 EUR).

Derudover skal du være opmærksom på, at pengene fra ordningen ligeledes fordeles efter først-til-mølle princippet. Med andre ord kan du risikere at gå glip af støtte, hvis der ikke er flere penge tilbage i puljen.

Du må gerne underskrive en aftale af køb af en varmepumpe med en leverandør og derefter søge Afkoblingspuljen

Hvor søger du om støtte?

Du kan søge om støtte via evida.dk, når afkoblingspuljen er åben. Det er også her, du kan ansøge om at få afkoblet dit gasfyr. 

Information

Vær klar i god tid

Hav dokumentation klar i god tid, så du er klar til at ansøge, når puljerne åbner, for det er først-til-mølle, og indtil puljen er tom.

Få reduceret din elafgift

Vidste du, at du kan spare flere tusinde kroner om året ved at ansøge om reduceret elafgift, når din bolig er elopvarmet?

Er du elkunde hos os kan du ansøge her på hjemmesiden. Har du et andet elselskab kan du læse vores guide til, hvordan du ansøger. Klik dig videre nedenfor.

Er du elkunde hos os?

Er du elkunde hos os, kan du nemt søge om reduceret elafgift her på hjemmesiden.

Læs mere og ansøg

Er du ikke elkunde hos os?

Finde generel information om, hvordan du søger om reduceret elafgift i vores guide.

Se vores guide

Ofte stillede spørgsmål