Rundt om kulkraft

Kulkraft er den energi, som vi udvinder ved at afbrænde kul – et såkaldt fossilt brændstof, der er lagret naturligt i vores undergrund, ligesom olie og naturgas. Menneskeheden har anvendt kul som brændsel i tusinder år, og kulkraft har i årtier været en bærende hjørnesten i vores strøm- og varmeforsyning, ikke blot i Danmark, men hele verden. Det skyldes, at kul er en billig og effektiv form for brændsel, som tilmed findes i rigelige mængder.

Ikke desto mindre er kul en dårlig energiløsning. Det skyldes først og fremmest, at kulafbrænding udleder store mængder CO2, som er skadelige for både klimaet og miljøet. Dertil kommer, at selvom der stadig findes kul i jordens undergrund til at forsyne os med strøm og varme i mange år endnu, så vil naturens lagre før eller siden slippe op. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi udfaser fossile brændstoffer til fordel for vedvarende energikilder, så verdens befolkning også i fremtiden kan blive forsynet med strøm og varme – uden at sætte kloden over styr.

Hvordan dannes kul?

Kul er en såkaldt sedimentær bjergart, der er dannet ved fossilering af organisk materiale – primært døde planter. Over mange hundrede millioner år er disse planterester blevet presset sammen og udsat for enorme mængder tryk i jorden. Egentlig kan man sige, at kul er en form for oplagret solenergi, da det organiske materiale, som kullet består af, oprindeligt blev dannet i planter, som voksede ved hjælp af fotosyntese.

Da disse planter døde, dalede de ned på havbunden. Her hobede de sig op over tid og blev efterfølgende begravet under mudder og sand. Under disse forhold blev der skabt både et stort tryk og en iltfattighed, som forhindrede, at energien fra planteresterne kunne frigives. Over tid – meget lang tid – blev planteresterne i stedet omdannet til fossile brændstoffer.

Denne proces kaldes for indkulning. Netop fordi kul dannes langsomt og gradvist, taler man også om flere forskellige former for kul, som afløser hinanden. Planteresterne bliver til tørv, der omdannes til brunkul, som så igen bliver til stenkul, der til slut bliver til dét, man kalder for antracit. Typen af kul fortæller med andre ord om, hvor længe indkulningen har været i gang – og jo ældre kullet er, jo dybere skal man grave for at komme ned til det.

Fordele og ulemper ved kulenergi

Som allerede nævnt er der flere fordele ved kulenergi, som dog ikke opvejer de meget kraftige ulemper. På plussiden kan nævnes den meget rige forekomst af kul, som findes i naturen. Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er omkring 1.000 milliarder tons kul tilbage i verdens kulreserver, som stadig venter på at blive hentet op fra undergrunden – og dét på trods af de ellers voldsomme mængder kul, som allerede er blevet udvundet og afbrændt.

En anden fordel ved kul – og andre fossile brændstoffer – er, at det kan lagres til senere brug. Netop oplagring er en udfordring ved flere af de vedvarende energiformer, da for eksempel vindenergi og solenergi ikke kan indfanges og gemmes, til der er behov for den. Tværtimod kan vindmøller kun producere strøm, når vinden blæser, og solceller kan kun producere strøm, når der er sollys.

De største ulemper ved kulkraft er allerede blevet nævnt. Når kul afbrændes, frigives der massive mængder kuldioxid på én gang. Kuldioxiden bidrager til den drivhuseffekt, som får klodens temperatur til at stige – og som har resulteret i de klimaforandringer, vi for alvor er begyndt at kunne mærke effekten af. Derudover er det uundgåeligt, at vi med tiden vil løbe tør for kul, da det netop tager mange millioner år om at dannes – og hvis vi til den tid ikke har udviklet nye energikilder, som kan erstatte kulkraften, vil en stor del af verden stå uden varme og strøm.

Kulkraft i Danmark – og verden

På trods af de negative konsekvenser for klimaet og miljøet, er kul stadig en hyppigt anvendt kilde til energi, såvel herhjemme som på verdensplan. I Danmark har vi fire kulkraftværker og cirka 20% af vores strøm kommer fra kulkraft – dog har vi som målsætning, at kulkraft skal udfases. Derfor er det planen, at alle fire kulkraftværker skal være omdannet til biokraftværker senest i 2030.

Selvom vi i Danmark og andre europæiske lande skærer ned på kulkraft, har det imidlertid kun ringe betydning i det samlede billede. Andre steder i verden er mængden af kulkraft nemlig i stigning  – ikke mindst i Kina og Indien, hvor man bliver nødt til at producere stadig mere energi for at kunne følge med den økonomiske udvikling, som begge lande i øjeblikket gennemgår.

At der i nogle lande skrues ned for kulenergi, imens der i andre lande skrues op, betyder, at det samlede kulforbrug i verden er stort set uændret gennem de sidste 20 år. Netop derfor er det også afgørende, at vi fortsat bruger tid, penge og energi på at opfinde og indføre nye, billige energiformer, som kan vende udviklingen og bidrage til en grønnere verden.