Fakta om olieenergi

Det sorte guld. Det flydende brændstof. Kært barn har mange navne, men uanset hvad man vælger at kalde det, så er der ingen tvivl om, at olie er én af de mest efterstræbte råstoffer og energikilder på jorden. Allerede 347 år før vor tidsregning foretog kineserne boringer med bambusrør, så de kunne hente den første råolie op fra undergrunden. Siden da – og især inden for de seneste to århundreder – har olie spillet en afgørende rolle i menneskehedens historie og har i høj grad haft indvirkning på vores samfund, vores miljø, transportformer, infrastruktur og landbrug.

Imidlertid er tiden ved at rinde ud for olie som verdensomspændende energikilde. Det skyldes blandt andet, at råolie er en begrænset ressource, som vi før eller siden vil løbe tør for. Dertil kommer de store mængder CO2, som bliver sendt ud i vores atmosfære, hver gang vi brænder olie af for at udvinde energi. Det er ganske enkelt ikke holdbart for hverken miljøet, klimaet eller planeten, hvis vi ikke omstiller vores samfund til grønne, vedvarende og bæredygtige energiformer – for eksempel vindkraft, solenergi eller atomkraft.

Hvordan dannes olie?

Olie er en fossil energikilde, der ligesom naturgas og kul dannes af planterester og andre organismer. Dannelsesprocessen tager millioner af år og foregår ved, at planterester og andet organisk materiale bliver udsat for voldsomt tryk og høje temperaturer under jordens overflade. På den måde bliver resterne presset sammen til sedimenter af organisk materiale, som vi kalder for bjergkildeart – og det er bjergkildeart, der over tid bliver til råolie. 

Olien vil derefter langsomt bevæge sig opad gennem sprækker i jorden, da olie vejer mindre end vand. På et tidspunkt vil olien dog støde på et uigennemtrængeligt lag og samle sig i olielommer. Herefter kan olien hentes op, raffineres og anvendes som brændstof i kraftvarmeværker, i motorkøretøjer, fly eller til andre formål. I Danmark bruger vi dog ikke længere olie på vores kraftvarmeværker, men vi anvender den stadig til benzin, dieselolie og flybrændstof.

Den langsommelige dannelsesproces betyder, at vi på et tidspunkt vil have opbrugt alle jordens oliereserver. Naturens råolieproduktion kan ganske enkelt ikke følge med i det tempo, som vores forbrug kræver. Derfor er der behov for andre brændselsformer end de traditionelle fossile energikilder, hvis vores verden fortsat skal kunne fungere, som den gør i dag.

Fordele og ulemper ved olie

Den primære fordel ved olieenergi er, at den er billig og effektiv. Olien er ofte nem at udvinde, og den er en potent energikilde, som både kan omdannes til elektricitet og varme, og især anvendes som brændstof. Af samme årsag er olieenergi meget udbredt i hele verden, da stort set alle motorkøretøjer og transportmidler kræver olie eller kører på brændstoffer, der udvindes fra råolie. Vi kan med andre ord takke olien for vores moderne transportbekvemmeligheder.

Den helt store ulempe ved olie er til gengæld, at den er en betydelig kilde til forurening. Afbrænding af olie sender som allerede nævnt store mængder CO2 ud i atmosfæren, men der dannes også svovldioxid og kvælstofilter under afbrændingen. I Danmark stammer cirka en tredjedel af vores samlede CO2-udledning fra person- og lastbiler, hvilket naturligvis er med til at påvirke klimaet i en negativ retning. Derudover er transport og trafik en kraftig årsag til luft- og miljøforurening, som skader både natur og mennesker. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi udvikler og investerer i bæredygtige brændstoffer og transportformer, som ikke kører på olie, diesel og benzin.

Olie i Danmark – og verden

Den globale olieproduktion har allerede toppet, i hvert fald hvis man spørger mange eksperter. Det menes, at olieproduktionen vil falde med 40-80% i 2040, fordi verdens oliereserver så småt er ved at være udtømte. Andre eksperter peger dog på, at der stadig kan være store olieforekomster i undergrunden, som vi endnu ikke kender til. Samtidig finder man stadig på nye metoder til at udvinde olie fra alternative kilder, for eksempel skifersten eller tjæresand. Derfor er det også vanskeligt at gisne om, hvornår olien slipper op.

Det anslås af OPEC (sammenslutningen af de olieeksporterende lande), at vi i 2023 vil forbruge cirka 104,5 millioner tønder olie om dagen på verdensplan. Det er især transportsektoren, der sluger store mængder olie og raffinerede olieprodukter – i 2040 anslår man, at der vil være cirka 2,4 milliarder biler på vejene. Andre steder i verden bruger man også stadig olie som brændsel i el- og varmeproduktion – for eksempel i Grønland, hvor oliefyrede el- og varmeværker er de primære energileverandører.

I Danmark bruger vi som allerede nævnt ikke længere olie i vores el- og varmeproduktion, men vi anvender den stadig til transport og andre formål – dog bliver olie stadig brugt til opvarmning i private boliger, hvor der er oliefyr. Vi er herhjemme selvforsynende i olie, takket være vores oliereserver i Nordsøen, men omkring 64% af verdens største og bedste oliedepoter findes i Mellemøsten. Om relativt få år vil verdens olieforsyning derfor være afhængig af nogle få lande, hvilket muligvis vil presse priserne i vejret. Det er blot endnu en god grund til at omstille til vedvarende brændstof- og energiformer.