Vindenergi – en grøn og vedvarende energiform

Der findes mange forskellige kilder til grøn og bæredygtig energi, men vindkraft er én af de mest anvendte former for vedvarende energi på verdensplan. Hver dag bliver der opsat cirka 60 nye vindmøller rundt omkring på jorden, og hvert femte år fordobles produktionen af vindenergi. Faktisk er mængden af vindkraft på jorden så stor, at den i princippet kan dække hele klodens energibehov – potentialet for fortsat vækst er med andre ord ganske betragteligt.

I skrivende stund står vindmøller og vindenergi dog kun for cirka 2,5 procent af al den elektricitet, som bliver produceret i verden, men det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at andelen i 2050 kan blive så høj som 36%. Det kræver dog, at vi også fremover bliver ved med at investere i vindmøller og vindteknologi, så vi kan blive endnu bedre til at udnytte vindens kræfter.

Hvad er vindenergi – og hvordan virker det?

Vindenergi – eller vindkraft – er den betegnelse, vi bruger for den energi, som vi kan udvinde fra vinden. Vindkraft er såkaldt kinetisk energi, det vil sige bevægelsesenergi – og det er den energi, vi omdanner til elektricitet ved hjælp af vindmøller. Egentlig kan man sige, at vindenergi er en slags solenergi, da det er solens ujævne opvarmning af jordoverfladen, som i sidste ende skaber vind. Den ujævne opvarmning resulterer nemlig i trykforskelle, som naturligt bliver forsøgt udlignet ved, at luften flytter sig og får det til at blæse.

Når det blæser, får vinden vingerne på en vindmølle til at dreje rundt. På den måde produceres der mekanisk energi, som i sidste ende bliver omdannet til elektrisk energi via en generator. Herefter kan man tage strømmen i brug eller sende den ud på det offentlige elnet.

Det er imidlertid vigtigt, at vindmøllen er placeret rigtigt, hvis den skal kunne udvinde den optimale mængde energi fra vinden. Det betyder, at en vindmølle ideelt skal placeres i et landskab, der er så fladt som muligt, da omkringliggende ujævnheder som træer, bakker eller bygninger kan bremse vinden. Af netop samme årsag bliver mange store vindmølleparker i dag opstillet i havet, da havoverfladen er meget jævnere end overfladen på jorden.

Fordele og ulemper ved vindenergi

En særligt tungtvejende grund til at investere i vindmølleenergi er, at det er uhyre godt for klimaet og miljøet. Vindkraft er nemlig en CO2-neutral energikilde, som tilmed er vedvarende – vinden er en hyppig og naturligt forekommende energikilde, som kan udnyttes i det uendelige. På cirka 20 år kan en vindmøllepark således producere cirka 5,2 mio. MWh (megawatt-time) og spare omgivelserne for omtrent 4,5 mio. tons CO2.

Der er til gengæld én stor ulempe ved vindkraft, som er svær at gøre noget ved: Man kan kun udvinde energi fra vinden, så længe det blæser. Det betyder selvsagt også, at vindmøller ikke producerer strøm, når det er vindstille. I disse perioder bliver man derfor nødt til at skaffe energi fra andre energikilder, enten ved at producere energien selv eller ved at importere den fra andre lande. Vi har nemlig endnu ikke fundet en brugbar metode til at oplagre strøm fra vindenergi til senere brug.

Vindenergi i Danmark og verden

I Danmark kan vi med en vis berettigelse kalde os for foregangsmænd, når det kommer til vindkraft. Allerede siden 1970’erne begyndte vi at opstille vindmøller på land, og vi var de første i verden til at opstille en havvindmøllepark, da vi i 1991 placerede mølleparken Vindeby ud for Lolland. I dag står vindmøller for mere end en tredjedel af vores samlede energiproduktion, og det er kun godt, hvis vi skal nå vores erklærede mål om at være helt uafhængige af kul og olie allerede i 2050. I 2018 slog vi verdensrekord i vindmøllestrøm, da 40% af vores elforbrug blev dækket af vindmølleenergi – det var næsten dobbelt så meget som Portugal, som kom ind på en andenplads.

Ude i den store verden er det især Kina, der investerer målrettet i vindenergi. Således stod kineserne i 2018 for hele 45% af al ny vindkraft i verden, men også USA, Tyskland, Spanien, Portugal, Storbritannien, Frankrig og Italien er godt med på vindkraftområdet. På verdensplan leverer vindmøller næsten 600.000 MW omkostningsfri og brændselsfri elektricitet.

Vindenergi i fremtiden

Ifølge Energinet vil vindenergi i 2040 udgøre 78% af vores samlede elforbrug herhjemme, såfremt vi fortsætter den grønne omstilling i samme tempo som hidtil. Det betyder, at vi er godt på vej mod en total udfasning af fossile brændstoffer inden for en overskuelig fremtid – og det er en udvikling, som vi naturligvis gør meget for at støtte hos NRGi

Også i resten af Europa forventes det, at vindstrøm og vindkraft fortsat vil være i vækst. I EU regner man således med, at cirka 30% af energiforbruget vil være dækket af vindenergi i 2040. Der er med andre ord fortsat masser af energipotentiale i vindens kræfter, så længe vi blot sørger for at udnytte det.