Undgå varmetab gennem muren
Nybyggede huse er i dag godt isoleret og bygget efter bygningsreglementer, der stiller store krav til isolering og ventilation.
Men der har ikke altid været strenge krav på området. Det første bygningsreglement trådte i kraft i 1961 – og først derefter begyndte husene langsomt at blive bedre isoleret.
Ifølge Bo Halm Andersen er det især vigtigt at være opmærksom på huse fra før 1960.
Huse er typisk bygget med en hulmur mellem ydremuren (som ofte består af mursten) – og den indre mur ind til selve huset.
Men ved ældre huse kan man opleve, at hulmuren måske slet ikke er isoleret, eller at den isolering, der er, er mangelfuld eller sunket sammen.