Artikel

Er der faldet meget sne? 7 vigtige råd til boligejere


Smukt ser det ud, når sneen falder. Men meget sne kan give udfordringer for både tag, tagrender og terræn omkring huset. Her får du syv råd til, hvad du som boligejer bør holde øje med i vintervejret.

Sne I Tagrende

1. Ryd sne og salt eller grus i tide

Som boligejer har du ansvar for at rydde sne og bekæmpe glat føre på fortovet ud for din grund. Det mindsker risikoen for faldulykker og gør det tryggere for alle, der passerer forbi. Ryd gerne løbende, så sneen ikke bliver trådt til is.

2. Hold øje med sne på taget

Meget sne kan veje mere, end man tror. Særligt flade tage, carporte og udhuse er udsatte. Hvis sneen ligger tungt og længe, kan det belaste konstruktionen. Fjern sneen forsigtigt fra taget med et egnet redskab eller få professionel hjælp. Gå ikke op på taget, hvis du er usikker.

3. Pas på istapper og nedfald

Istapper langs tagkanten kan være farlige, hvis de falder ned. De kan også skade tagrender og facader. Fjern dem forsigtigt fra jorden med en kost eller et langt redskab, og sørg for, at ingen opholder sig under dem.

4. Sørg for fri passage i tagrender og nedløb

Sne og is i tagrender og nedløb kan blokere for smeltevandet. Når vandet ikke kan løbe væk, øges risikoen for fugt og vandskader ved tag og sokkel. Tjek derfor, at vandet har fri vej væk fra huset, når vejret skifter til tø.

5. Hold smeltevandet væk fra soklen

Når sneen smelter, kan store mængder vand samle sig tæt på huset. Skovl sne væk fra ydermure og sokkel, så vandet ledes væk. Det mindsker risikoen for fugt i fundament og kælder.

6. Brug sneen som pejlemærke for varmetab

Sne på taget kan afsløre, om varmen siver ud af huset. Smelter sneen ujævnt eller hurtigt bestemte steder, kan det være tegn på mangelfuld isolering. Det er ikke akut, men værd at notere sig, når vinteren er ovre, hvis du vil forbedre boligens komfort og energiforbrug.

7. Dokumentér skader, hvis de opstår

Opdager du skader på tag, facade eller andre dele af boligen, så tag billeder med det samme. Det gør det nemmere at dokumentere hændelsen over for forsikringsselskabet og få overblik over, hvad der skal udbedres.

Meget sne kræver ekstra opmærksomhed. Ved at rydde i tide, holde øje med taget og sikre, at vand kan løbe væk fra huset, kan du forebygge både skader og bekymringer. Og når sneen smelter, er det en god anledning til at lære din bolig lidt bedre at kende.

Vil du læse mere?

Bo Halm Andersen Undersøger En Tætningsliste

8 budget­venlige projekter, der kan sænke din varme­regning

Vil du gerne spare på varmen? Vi har samlet 8 projekter, der kan sænke dit varmeforbrug uden, at det sprænger dit budget.

04.12.2023

Raadgiver Kigger På Tag13

Hulmursisolering: Få et bedre indeklima og spar på varmen

Er der hulrum i dine ydervægge? Opdag fordelene ved hulmursisolering, og se, om denne energibesparende løsning er noget for dig.

16.02.2023

Nrgi Rådgiver Tjekker Muren På Et Hus

Murværk: Sådan under­søger du mur­værket på dit hus

Murværket er en vigtig del af din boligs klimaskærm. For selvom ydermurene kan holde til en del, skal du huske at tjekke dem i løbet af året, hvis du vil undgå dyre skader.

16.05.2023

NRGi Rådgiver undersøger et vindue (1)

Udluftning: Få 15 gode råd om at lufte ud

Lufter du ud hver dag? Det er vigtigt at lufte grundigt ud, hvis du vil have et sundt og godt indeklima i dit hjem.

11.08.2023