1. Fyld vaskemaskinen
Undgå klatvask. Hvis du altid fylder vaskemaskinen helt op, sparer du typisk en vask om ugen.
Årlig besparelse: 84 kr. (21 kWh)
2. Drop forvasken
Forvasken kan godt undværes, hvis tøjet ikke er særlig snavset. Dropper du forvasken, skærer du 20% af elforbruget.
3. Vask ved lavest mulig temperatur
Brug lavest mulig temperatur, når du vasker. Vask kulørt tøj ved 40° i stedet for 60°. Kogevask ved 90° er stort set unødvendigt.
Tøjet kan sagtens blive rent ved 60°. Elbesparelsen pr. vask er i begge tilfælde 35-45%.
Dog kan det være en fordel en gang i mellem at bruge maskinens 90°-program, da maskinen gør sig selv ren indvendig ved den type vask.
Vasker du ved 60° i stedet for 90° bare én gang om ugen, kan du årligt spare knap 200 kroner.