Husets energimærke viser, hvor god energimæssig stand boligen er i.
Det har betydning for husets indeklima og energiforbrug – så jo bedre energimærke, des mindre udgift har du til f.eks. varmeregning og des sundere er huset.
I energimærkningsrapporten er der også forslag til, hvilke energirenoveringer det kan betale sig for dig at foretage på huset.
I Danmark er det sælgers ansvar at sørge for en lovpligtig energimærkning, der placerer boligen på en skala fra A2020-G, hvor A2020 er det mest energieffektive, mens G er det mindst effektive.
Jo nyere boligen er, des højere er energimærket typisk, og de fleste boliger i dag ligger på trin C-G, hvis de ikke er blevet energirenoveret eller er nyopførte.
Ifølge Energistyrelsen ligger varmeforbruget for et parcelhus med energimærke C på 140 kvadratmeter, der har fjernvarme, på 18.600 kWh/år. Det svarer til 13.020 kr. årligt.
Her er kendetegnene og forskellene på en bolig med energimærke A2020 og et med energimærke G.