Skal du sælge din bolig?
Vi hjælper dig med at få styr på tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. Trygt og professionelt. Ring 7020 8686 eller bestil online.
Små forbedringer kan være med til at gøre et stort indtryk. Her får du 10 konkrete råd, der kan hjælpe din bolig med at tage sig bedst muligt ud, når den skal sælges.
Vil du gerne vise dit hjem fra sin mest charmerende side og skabe et godt indtryk allerede fra første øjeblik, når du skal sælge din bolig?
Ofte er det de små detaljer og stemningen i hjemmet, der gør den største forskel. Et hjem, der emmer af orden, lys og overskud, kan gøre det lettere for køberne at forestille sig et liv der – og det er præcis dét, du skal hjælpe dem med.
Her får du 10 enkle ting, du kan tage fat på, som kan gøre både billeder og fremvisninger lidt mere overbevisende, uden at det koster en formue.
Et løst dørhåndtag, en pære, der ikke virker, en dryppende vandhane eller en knirkende dør.
Selvom det kan virke som bagateller, kan det for en potentiel køber give indtryk af manglende vedligeholdelse – og at der venter en lang liste af småreparationer, allerede før de flytter ind.
Gå en tur gennem huset med friske øjne og læg mærke til de detaljer, du til daglig overser. Det er næppe disse ting, der får køberen til at gå igen, men de kan påvirke det samlede indtryk og ubevidst trække ned.
Det kan f.eks. være:
Små fejl kræver sjældent meget at rette, men de kan gøre en stor forskel, når helhedsindtrykket tæller.
Et nymalet rum kan gøre en verden til forskel. Ikke kun fordi det ser flot ud, men fordi det signalerer, at boligen er velholdt og klar til indflytning.
Lyse, neutrale farver får rummene til at virke større, renere og mere indbydende. Samtidig bliver det lettere for køberen at forestille sig sine egne møbler i hjemmet.
Du behøver ikke nødvendigvis at svinge penslen i hele huset. Fokusér på de steder, hvor det trænger mest, eller hvor en mørk eller dominerende farve stjæler lyset og opmærksomheden.
Skal du sælge din bolig?
Vi hjælper dig med at få styr på tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke. Trygt og professionelt. Ring 7020 8686 eller bestil online.
Et badeværelse behøver ikke være nyt for at gøre et godt indtryk – men det skal være rent og velholdt.
Mange købere lægger stor vægt på netop dette rum, og et badeværelse, der fremstår friskt, lyst og velplejet, sender et klart signal om, at der er styr på tingene.
Start med en grundig rengøring. Fjern kalk fra armaturer og fliser, puds spejle, og sørg for, at der er luftet ud, så rummet føles friskt.
Hvis fugerne er mørke eller revnede, kan det være en god idé at udskifte dem – det løfter indtrykket markant med en relativt lille indsats.
Førstehåndsindtrykket starter allerede, når køberen står ude på vejen. Hvis haven er tilgroet, fliserne er grønne af alger, eller indkørslen flyder med affald og legetøj, farver det hele oplevelsen – også inde i huset.
Du behøver ikke hyre en anlægsgartner eller omlægge hele haven. Men find havehandskerne frem og brug lidt tid på at få det til at se velholdt og overskueligt ud. Det viser, at du har passet på stedet, og det giver ro i maven hos dem, der kommer for at se det.
En ryddelig og indbydende have og indkørsel er med til at sætte scenen for resten af boligen, og det er svært at overvurdere værdien af et godt førstehåndsindtryk.
Frisk luft kan gøre en stor forskel, når andre træder ind i vores hjem. Et velventileret rum føles rart at være i og skaber en behagelig stemning fra første øjeblik.
Derfor er det en god idé at lufte grundigt ud inden en fremvisning og sikre, at luften føles let og frisk – både i opholdsrum, soveværelser og entré.
Tænk også over, hvad der kan påvirke luftens kvalitet i hverdagen, og tag højde for det på dagen, hvor boligen skal vises frem.
Et hjem, der føles friskt og let at træde ind i, giver en god start på fremvisningen.
Et rum, der føles koldt, fugtigt eller overophedet, kan forstyrre hele oplevelsen af boligen.
Selvom det ikke nødvendigvis handler om isolering eller varmesystemer, kan det give køberen en fornemmelse af, at noget er galt eller at det føles, som om huset er svært at opvarme.
Du behøver ikke skrue op for varmen over det hele, men sørg for, at der er en behagelig og jævn temperatur i hele huset under fremvisning. Det gælder især rum, du måske normalt ikke bruger så meget – som gæsteværelser, udestuer eller kældre.
Åbn dørene mellem rummene, så luften cirkulerer naturligt, og tænd gerne for varmen lidt i forvejen, så huset når at få en jævn varme.
Når interessen fra en køber begynder at tage form, følger der ofte spørgsmål med. Hvis du hurtigt kan finde svarene, viser det, at du har styr på tingene. Og det skaber tryghed i dialogen.
Sørg for at have relevant dokumentation klar, så du eller ejendomsmægleren nemt kan sende det videre, hvis der bliver spurgt.
Det handler ikke om, at dit hjem skal ligne et udstillingsvindue, men om at give plads til, at køberen kan forestille sig sit eget liv i rummene. Jo mere ro og orden der er, jo lettere er det for andre at se potentialet.
Derfor behøver du heller ikke gemme alt væk, men fjern det, der forstyrrer blikket. Tænk især på overflader og gennemgangsrum. Det handler ikke kun om rod, men også om balance og luft i indretningen.
Tjek især:
Jo færre forstyrrelser der er, jo mere opmærksomhed får rummenes kvaliteter.
Når du kan sige tjek til rengøringen og oprydningen, kan du skrue lidt op for hyggen. Det er nemlig ikke nødvendigt at købe nye møbler eller pyntepuder for at gøre hjemmet indbydende.
Igen er det ofte de små greb, der skaber en følelse af varme og nærvær. Og det kan være lige dét, der gør, at en køber falder for boligen.
Tænk over, hvordan rummene føles, når man træder ind. Er der lys nok? Er der noget, der inviterer én til at blive lidt? En tændt lampe i et mørkt hjørne, en buket blomster på spisebordet eller et tæppe lagt pænt over sofaens armlæn kan gøre mere, end man tror.
Prøv med:
Det handler ikke om at pynte, men om at skabe en stemning, der føles rar at træde ind i.
Når du føler, at der er styr på det hele, så tag en sidste tur gennem boligen og prøv at se den med helt friske øjne.
Stil dig i køberens sted og spørg dig selv: Hvad lægger man mærke til først? Er der noget, der stikker ud, forstyrrer helheden eller mangler varme og liv?
Det kan være en hjælp at tage billeder med din telefon – ligesom en boligfotograf ville gøre. Ofte ser man detaljer på et billede, som man overser i virkeligheden. Kig på lys, indretning og balance i rummene. Virker det indbydende?
Denne lille øvelse kræver ikke meget tid, men den kan gøre en stor forskel for helhedsindtrykket.
Er du klar til at byde potentielle købere velkommen indenfor?
Med lidt kærlig opmærksomhed og forberedelse kan du løfte både førstehåndsindtrykket og helhedsoplevelsen og hjælpe den rette køber med at få øje på alt det, der har gjort dit hjem værd at holde af.