Artikel

Gør boligsalget lettere med tre simple råd


Et boligsalg kan være en indviklet proces, hvis ikke man har erfaring med tilstandsrapporter og alt det andet, der følger med, når huset skal sælges. Her får du 3 råd, der gør dit boligsalg lettere.

Gør Boligsalget Lettere Med Tre Simple Råd

Der er mange ting at have styr på, når man står overfor et kommende boligsalg, og for nogen kan det virke en anelse uoverskueligt, når tilstandsrapporten pludselig har en K3-skade for meget eller en særlig bemærkning, som kan være svær at tyde, hvis ikke man kender til de forskellige termer.

Men rent faktisk behøver det ikke at være så kompliceret, og med tre simple råd kan du gøre det en del lettere for dig selv, når du sætter din bolig til salg.

Bo Halm Andersen, byggesagkyndig hos NRGi fortæller dig hvordan.

1. Få styr på de værste skader med en førsynsrapport

Mange frygter udslaget af tilstandsrapporten og bruger timer på at bekymre sig om diverse skader og bemærkninger.

Derfor kan det være en rigtig god idé at få lavet en førsynsrapport, der netop giver dig mulighed for at se, hvordan det står til med din bolig og dermed rette op på skaderne, inden den rigtige tilstandsrapport bliver til.

Med førsynsrapporten får du altså et overblik over din boligs tilstand og mulighed for at ende op med en renere tilstandsrapport, fri for de værste skader, når det virkelig gælder.

2. Forstå farveskalaen i Tilstandsrapporten

Rød, gul, grå. Det er farvede hussymboler, der tilkendegiver boligens skader.

Men før du bliver bekymret over overvægten af røde hussymboler i din tilstandsrapport, er det vigtigt at forstå farveskalaen korrekt. Farverne tilkendegiver nemlig ikke prisen for at udbedre skaderne, men blot omfanget, og hvor akut skaden er.

Et rødt hussymbol er ikke nødvendigvis det dyreste at reparere. Det kan f.eks. være en revnet flise på badeværelset, der øger risikoen for, at fugt kan trænge ind i væggen.

Men en flise er ikke dyr at få udskiftet. Omvendt kan et gråt hussymbol, der ikke har indflydelse på bygningens funktion, sagtens være en dyr omgang.

Det er derfor vigtigt at kende farverne, så man ved, hvilke skader, man bør fokusere på, uden at det nødvendigvis koster en bondegård, forklarer Bo Halm Andersen.

3. Få syn for sagen med en Visuel Tilstandsrapport

Hvis du alligevel bliver hylet ud af hussymbolerne og de forskellige farver, og synes det kan være svært at forstå en skade på skrift, så kan det være en rigtig god idé at få et visuelt indblik i skadernes omfang.

Hos NRGi kan du tilkøbe en Visuel Tilstandsrapport som digitalt supplement og gennem billeder se skadens omfang.

Det kan være en fordel både som køber og sælger, da det samtidigt også gør det nemmere at dele eventuelle skader med fx banken, håndværkere eller et forsikringsselskab.

Vil du læse mere?

NRGi Rådgiver gennemgår et hus

Hvad står farv­erne for i tilstands­rapporten?

Når en bolig skifter hænder, er der mange rapporter, som både køber og sælger skal forholde sig til. Men hvad betyder farverne i tilstands­rapporten egentlig?

31.10.2018

NRGi Rådgiver står ved en bolig

Det skal du vide om boligens energimærke

Selvom det er lovpligtigt at energimærke sin bolig i forbindelse med et salg, er der mange, der ikke er helt klar over, hvorfor de skal bruge det, og hvordan energimærket kan hjælpe dem.

15.05.2019

Guide Læs Og Forstå Boligens Tilstandsrapport

Guide: Læs og forstå boligens tilstandsrapport

Der kan opstå mange spørgsmål, når man som køber skal sætte sig ind i de begreber og definitioner, som tilstandsrapporten indeholder. Vi hjælper dig med at forstå den.

15.05.2019

Det Kan Din Nrgi Rådgiver Hjælpe Dig Med

Det kan din NRGi Rådgiver hjælpe dig med

Skal du købe, sælge, bygge eller renovere? Så er det god idé at få hjælp fra fagekspert. Her fortæller vi mere om, hvordan NRGi kan hjælpe dig.

02.08.2019