Nybyggeri
En af de mest iøjnefaldende fordele ved nybyggeri er energiudgifterne, som er i den laveste ende.
Samtidig er nybyg et rigtig sundt valg på grund af tætheden, det gode indeklima, ventilationsanlæg og det faktum, at det skal leve op til alle love og regler.
Med nybyg får du altså som udgangspunkt et rigtig sundt, godt og energioptimeret hus med meget lave forbrugsomkostninger – og det vil altså derfor være meget sjældent, at du fyrer for fuglene.
Derudover er vedligeholdelse på et minimum. Med et nyt hus skal du ikke jævnligt smide store summer efter uoverskuelige og dyre renoveringer.
Du bestemmer alt ved nybyg
Endnu en fordel, som tiltaler mange, er, at du med nybyg vælger alt selv – helt fra murstenvalg til placering af stikkontakter. Du kan altså få huset, indretningen, inventar og meget mere helt som du ønsker.
Men der er ikke kun fordele ved nybyggeri.
Det kan nemlig hurtigt blive uoverskueligt, fordi der er mange faktorer, man skal tage højde for.
Først og fremmest skal man finde den grund, man ønsker.
Derefter skal man have undersøgt, hvor god stand grunden er i, og om den skal ekstrafunderes. Ekstrafunderinger ses ofte ved nybyg og det kan gå hen og blive rigtigt dyrt. Hvis der skal graves mere end en meter ned, så løber prisen hurtigt op.