Artikel

Sådan vælger du byggegrund – syv ting du skal huske


Den perfekte bolig på den perfekte grund. Det er formentlig udgangspunktet, når de fleste vil bygge bolig. Men hvad skal du egentlig holde øje med? Det får du svar på her.

Valg Af Byggegrund – Syv Ting Du Skal Være Opmærksom På (1)

Palæ eller beskedent hus?

Drømmer du om plads til den store familie, til at svinge hårpragten eller have mange gæster, er det vigtigt, at du overvejer størrelsen på din grund.

En ting er, at et stort hus kan blive på bekostning af haven. Noget andet og vigtigere er, at der er regler omkring den maksimale bebyggelsesprocent på en grund.

Som ofte gælder det, at ca. en fjerdedel af grunden må bebygges, men det tal kan variere. Derfor er det altid en god idé at spørge kommunen om de gældende regler for den pågældende kommune.

Ønsker du også en stor have, skal du være opmærksom på, at der går en hel del af grunden, der går til selve huset samt belægning og sekundære bygninger.

Særlige regler for området?

Når du vælger grund, vælger du at bosætte dig i et område. Her kan der være særlige regler, der kan have betydning for dine boligdrømme.

Der er her tale om de såkaldte servitutter. Disse kan for eksempel være en bestemt type bolig, tagtype, farve eller materialevalg.

Det kan også være, at du bosætter dig i et særligt naturområde, hvor der er strenge restriktioner for bebyggelse eller noget helt andet. Du kan få oplyst gældende servitutter fra kommunen.

Fundamentet til et nyt hus bliver lagt

Fundamentet er vigtigt

Endnu et meget væsentligt punkt er jordforholdene på den grund, du vil bygge hus på. For eksempel kan der være forurening på grunden, der være meget ler eller højt niveau af grundvand.

Derfor skal man altid have foretaget en geoteknisk undersøgelse af jorden på grunden, der giver et helhedsbillede af, hvorledes grunden egner sig til bebyggelse.

I nogle tilfælde kan grunden være forurenet, eller der kan være dårlige forhold, der nødvendiggør ekstra fundering, som øger udgifterne til funderingen af byggeriet. Sommetider kan der være ekstraregninger på flere hundrede tusinde kroner.

Kuperet eller fladt som en pandekage?

Det er også væsentligt, om grunden skråner eller er flad. Mens en flad grund gør det relativt ukompliceret at bygge, kan en skrånende og kuperet grund give udfordringer og flere udgifter.

Både i forhold til fundering og eventuelt pilotering af grunden, men også når den efterfølgende have og belægning skal på.

Omvendt kan en flad grund være begrænsende i mulighederne for at gøre byggeriet spændende med for eksempel niveauforskel. Du skal dog altid have et noget større budget til boligen, hvis den opføres på en kuperet grund.

Oversvømmelse i baghaven

Du bør endelige overveje påvirkningen fra de fremtrædende klimaforandringer.

Særligt den stigende mængde nedbør, som vi allerede mærker, kan forårsage store skader på grunden og i værste fald oversvømme have og trænge ind i huset.

Skulle uheldet være ude, gælder det som udgangspunkt, at en ny bolig vil kunne holde til at stå i vand, så længe det kun er sokkelen, der er omkranset.

Har du købt en kuperet grund eller er nabo til en, skal du i særlig grad være opmærksom på risikoen for nedbør og oversvømmelse.

Det kan i den forbindelse være en god investering af få lagt ekstra dræn ind omkring boligen. Har du særlig meget belægning i haven, kan det øge behovet for dræn, da vandet for vanskeligere kår til at løbe væk.

Byggegrund med udsigt til vand

Hvem, eller hvad skal du bo ved siden af?

Vil du bo ugeneret og privat, eller elsker du liv og socialt samvær omkring dig?

Det skal du have klart, når du vælger ny byggegrund. Lige så væsentligt er det, hvad du bygger i nærheden af. Bygger du tæt på industri, eller er der planer om en ny børnehave eller måske vindmøller i baghaven eller en motorvej i nærheden?

Beliggenheden har stor betydning for attraktiviteten og lige så stor betydning for bo-kvaliteten for dig, der formentlig skal bo der i årevis.

Derfor giver det god mening at bruge meget tid på at undersøge placeringen nøje og den eventuelle udvikling, der er planer for i området.

Som boligsælger bør man også have styr på sådanne oplysninger inden dialogen med en køber, da der kan opstå ubehagelige tvister.

NRGi Rådgiver sidder sammen med et ægtepar

Har du fundet drømmeboligen?

Få klar besked om boligens byggetekniske tilstand med køberrådgivning. Vi gennemgår tilstandsrapporten sammen med dig, så du ved, hvad du skriver under på.

Læs mere om Køberrådgivning

Vil du læse mere?

NRGi Rådgiver gennemgår en nybygget bolig

Disse skader kan opstå inden 1-års og 5-års gennemgangen

TV-serier om nybyggeri fanger i stor stil danskernes opmærksomhed. Men det er ikke kun serierne, der fanger. Det at bygge sit eget hus blevet rigtig populært – og byggefirmaerne har rygende travlt.

12.05.2021

Foraflevering Og Aflevering Ved Nybyg

Foraflevering og aflevering: Det skal du være opmærksom på

Skal du snart overtage dit nye hus? Mange byggefirmaer tilbyder foraflevering, nogle uger inden du overtager dit nye hjem.

14.08.2020

Guide Sådan Vælger Du De Rigtige Vinduer Til Dit Hus

Guide: Sådan vælger du de rigtige vinduer til dit hus

Uanset om du skal bygge nyt eller renovere, er det en stor beslutninger at vælge vinduer. Her får du vores bedste råd, så du bliver klogere på, hvad du skal investere i.

24.09.2021

Indeklima I Nybyggeri Det Skal Du Være Opmærksom På 2

Indeklima i nybyggeri: Det skal du være opmærksom på

Kuldebroer, træk og fugt er ikke noget de fleste skal bekymre sig om, når de bygger et helt nyt hus. For nye huse i dag er tættere og sundere end nogensinde. Læs mere om det her.

28.07.2021