Artikel

54 procent af danske boligejere kender ikke til grønne lån


Flere af landets banker tilbyder lån, der er målrettet energi­forbedringer af boligen. Men nye tal viser, at meget få danskere benytter sig af denne mulighed i dag.

Nrgi Nyhed Grønne Lån

Det kan være dyrt at renovere sin bolig.

Det ved de fleste, der har prøvet det, og stigende renter har i de senere år gjort det dyrere at finansiere renoverings­projekter.

Det er der imidlertid råd for, hvis man tænker energiforbedringer af boligen ind i sine projekter.

For flere banker tilbyder i dag så­kaldte grønne lån eller energi­lån med en attraktiv rente til energi­forbedringer, som eksempelvis ud­skiftning af vinduer, installation af solceller eller isolering af boligen. 

“Når man energi­optimerer sin bolig, resul­terer det som regel i et bedre inde­klima, mere komfort og en lavere varme­regning.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi
Bo Halm Andersen Portræt

Der er flere fordele ved at energi­renovere, lyder det fra energi­konsulent og byggesag­kyndig, Bo Halm Andersen.

Kun få boligejer har brugt muligheden

Men lånene er endnu ikke slået igennem blandt de danske boligejere.

Blot to procent har benyttet sig af mulig­heden for at optage disse lån, når de renoverer boligen. Det viser en ny undersøgelse som analyse­virksomheden Exometric – som er en del af vores koncern – har ud­arbejdet. 

Det er en skam, lyder det fra en ekspert.

“Hvis man som boligejer gerne vil renovere sin bolig og samtidig er på udkig efter en måde, hvorpå man kan finansiere sit projekt, er det selvfølgelig ærgerligt, at der er så få danskere, der har overvejet, om disse energilån kunne være relevant for dem,” siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent her i NRGi. 

“Der er flere fordele ved at energi­forbedre sin bolig, som man bør over­veje, hvis man vil reno­vere sin bolig.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi

Manglende kendskab

En del af forklaringen på, hvorfor så få danskere har valgt disse typer af lån til energiforbedringer af hjemmet, kan skyldes manglende kendskab til låntypen.

Således viser undersøgelsen, at 54 procent af boligejerne ikke kender til muligheden for at finansiere deres projekter via disse lån.

Fordelene er ellers mange, påpeger Bo Halm Andersen.

”Det skal naturligvis være økonomisk fornuftigt at få lavet energiforbedringer i sin bolig. Og disse lån kan måske være det finansielle grundlag, der gør, at man ikke blot får renoveret sin bolig, men også får energioptimeret sit hus, hvilket først og fremmest er godt for miljøet og CO2-aftrykket,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:

”Dernæst skal man huske på, at når man energioptimerer sin bolig, så resulterer det som regel i et bedre indeklima, mere komfort og en lavere varmeregning. Så der er flere fordele ved at energiforbedre sin bolig, som man bør overveje, hvis man vil renovere sin bolig.”

Om lånene

Kriterierne for at få et energilån eller grønt lån varierer fra bank til bank.

Generelt er forudsætningen for at optage disse lån dog, at renoveringsprojekterne på den ene eller anden måde forbedrer eller reducerer energiforbruget i ens bolig.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.082 villa- og række­husejere i marts-april 2024 af analyse­virksomheden Exometric. Respondenternes geografiske tilknytning er fordelt ud over landets 98 kommuner.

Vidste du, at man gennem mange af landets banker kan få grønne bolig- eller energi­renoverings­lån til en lav rente til at finansiere renoverings­projekter?

 
Ja, og jeg har brugt det  2%
Ja, kender til det  44%
Nej 54%

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Illustration Musikhusparken Og The Dome

Grønnere events i Musikhusparken og nyt lys på The Dome

En donation på 950.000 kroner fra NRGi sikrer grønnere events i Musikhusparken og lys rundt om kunstværket ’The Dome, a Skyspace by James Turrell’.

27.08.2024

Nrgi Til Handling Rådgiver Gennemgår En Bolig

Tid til lidt færre und­skyldninger og lidt flere handlinger?

Det er budskabet i vores nye kampagne. Her vil vi med humor og genkendelige hverdagssituationer inspirere folk til at træffe grønnere valg i hverdagen.

20.08.2024

Forårstjek Af Din Bolig Bo Halm Andersen Undersøger En Dørkarm

4 ud af 10 boligejere sparer op til renovering af boligen

En stor del af de danske boligejere har lavet en dedikeret opsparing til vedligeholdelse og renovering. Det viser en ny undersøgelse.

15.08.2024

Solcelleanlæg Ved Nees

NRGi og Sampension bag nyt stort solcelle­anlæg på Djursland

Sammen med Sampension investerer vi via vores selskab NRGi Renewables et større trecifret millionbeløb i en kommende østjysk solcellepark, der skal producere 132.000 MWh om året.

24.06.2024