Artikel

Har du husket at tjekke dine radiatorer i år?


Flere end fire ud af ti danskere glemmer at tjekke, om deres radiatorer og varmeinstallationer fungerer optimalt – og det kan få varmeregningen til at stige.

Nrgi Rådgiver Undersøger En Radiator

Når temperaturen falder udenfor, skruer mange danskere op for varmen indenfor.

Men hvis hjemmet ikke opvarmes korrekt, eller radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til højere varmeudgifter, unødvendigt energiforbrug og i værste fald skader på boligen.

Alligevel viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi, at et stort antal af danskerne sjældent eller aldrig tjekker deres radiatorer.

Således svarer 26 procent, at de aldrig tjekker deres radiatorer, mens yderligere 16 procent gør det sjældnere end én gang om året.

Men ifølge en ekspert er det værd at undersøge, om ens radiatorer fungerer hensigtsmæssigt.

“Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten,” siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.

“Når radia­torerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til inef­fektiv op­varmning og højere varme­regninger.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi

Manglende opvarmning kan føre til ubehagelige overraskelser

Det er ikke kun varmeregningen, der kan tage skade, hvis radiatorerne ikke tjekkes regelmæssigt – også indeklimaet kan blive påvirket. Manglende opvarmning kan føre til ophobning af fugt og kondens, hvilket øger risikoen for skimmelsvamp – særligt i rum, der ikke bliver opvarmet korrekt.

“Når radiatorerne ikke vedligeholdes, kan det øge risikoen for fugt og skimmelsvamp – udfordringer, der kan være både dyre og besværlige at løse. Et regelmæssigt tjek af varmeinstallationerne kan gøre en stor forskel og samtidig sikre et sundere indeklima,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Det kan virke uoverskueligt at sikre, at varmesystemet kører så effektivt som muligt. Men ifølge Bo Halm Andersen er det både nemt og hurtigt at tjekke, om boligens varmeanlæg fungerer optimalt.

“Ved at følge nogle enkle trin kan man ofte forbedre varmeeffektiviteten og samtidig reducere både energiforbrug og klimaaftryk,” forklarer Bo Halm Andersen og tilføjer:

“I bund og grund handler det om at få mest muligt ud af den energi, vi bruger, uden at gå på kompromis med komforten.”

“Ved at følge nogle enkle trin kan man ofte forbedre varme­effektiviteten og samtidig redu­cere både energi­forbrug og klima­aftryk.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi

Gode råd til effektiv opvarmning

Bo Halm Andersen har fem gode råd til, hvordan man kan sikre at ens radiatorer og varmeanlæg fungerer, som de skal:

  1. Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året.
  2. Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.
  3. Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.
  4. Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien.
  5. Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Hvor ofte tjekker du eller får du andre til at tjekke dine radiatorer/varmeinstallationer i din primære bolig, for at sikre optimal funktion, f.eks. om termostaterne virker eller om termostatventilen har sat sig fast mv.?
Aldrig 26 %
Sjældnere end årligt 16 %
Én gang om året 16 %
Flere gange om året  16 %
Jeg har ikke radiatorer/varmeinstallationer i min primære bolig der er i brug 6 %
Ved ikke 11 %

 

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Utæt Tagrende Tagrende Set Nedefra

Klimasikring er ikke på radaren hos flertallet af danskerne

Nye tal viser, at 57 procent af landets boligejere endnu ikke har overvejet at klimasikre deres hjem – til trods for flere ekstreme vejrforhold og stigende risiko for vandskader.

21.11.2024

Sådan Undgår Du Rotter Og Mus I Din Bolig

Tårnhøjt antal rotte­anmeld­elser i de største kommuner

Der er travlt hos rotte­fængerne i landets største kom­muner, som alle melder om et højt antal rotte­anmeldelser i de seneste måneder.

19.11.2024

Temamøde Jeppe Spurre (1)

Nu kan du stille op: Vi afholder valg i Horsens og Djursland

Vi afholder repræsen­tantskabs­valg i det nye år og opfordrer nu andels­havere i Horsens og Djurs­land til at stille op som kandi­dater.

05.11.2024

NRGI Opladning 02.07.240163 Hero

Økonomisk hjælp til elbils­ejere med solceller på husets tag

Elbilsejere kan få refunderet elafgiften for den strøm, de bruger til opladning derhjemme. Det gælder dog ikke for dem, der også har solceller på taget af deres hus. Men det vil vi nu ændre på.

04.11.2024