Hvad betyder de grønne blade?
I 2020 indførte Forbrugerombudsmanden en mærkningsordning, der består af et eller to grønne blade, for strøm fra vedvarende energikilder som solceller og vindmøller. Formålet med ordningen var, at det skulle være nemmere for forbrugerne at vælge og ikke mindst gennemskue grønne elaftaler.
Det blev den 3. juni 2024 besluttet, at bladordningen skal nedlægges gældende fra den 1. september 2024. Årsagen er, at de forskellige parter ikke kunne komme til enighed om de fremtidige kriterier for ordningen.
En af uenighederne har gået på, at nogle af parterne mener at nogle energiselskaber har vildledt forbrugerne til at tro, at det udelukkende er grøn strøm, der kommer ud af stikkontakterne, når man bestiller en bladmærket elaftale.
Da alt strøm, uanset hvordan den er produceret, bliver blandet sammen i elnettet, kan energiselskaberne altså ikke love, at det udelukkende er grøn strøm, der kommer ud til forbrugerne. De grønne blade er derfor kun en lovning på, at der bliver indkøbt grøn strøm svarende til husstandens forbrug.
Det har vi forsøgt at gøre klart i vores kommunikation om de grønne blade.