Fordele og ulemper ved atomkraft
Én af de størst ulemper ved kernekraft er det affald, som atomkraftværkerne genererer. Atomaffald er radioaktivt og skal derfor bortskaffes så hensigtsmæssigt som muligt, så det ikke kan gøre skade på mennesker, dyr eller miljø. Et enkelt atomkraftværk producerer ganske vist kun få kubikmeter affald om året, men med tiden løber det alligevel op. Typisk håndterer man affaldet ved at deponere det dybt nede i jorden og indkapsle det i beton, så strålingen ikke kan slippe ud. I den næste generation af atomværker bliver det imidlertid muligt at genanvende atomaffaldet som brændstof, ligesom man arbejder på at udvikle nye reaktortyper, der danner mindre farligt affald.
Det er dog svært at komme udenom, at atomenergi er godt for klimaet. Kernekraft er nemlig CO2-neutralt og bidrager derfor ikke til de globale temperaturstigninger – og dog. Selvom et atomkraftværk ikke udleder CO2 i sig selv, er det ikke helt så klimavenligt at bygge, ikke mindst på grund af de enorme mængder cement, som opførelsen af et atomkraftværk kræver. Det tager cirka 10 år at bygge et kernekraftværk, og derfra yderligere 10 år, før klimaudgiften i forbindelse med opførelsen af kraftværket er udlignet.
Netop fordi atomkraftværker tager mange år at bygge, mener nogle eksperter, at kernekraft ikke er en realistisk løsning på klimaproblemerne. Argumentet lyder, at hvis vi skal stoppe udviklingen her og nu, så er der brug for grønne energiløsninger som vindenergi og solenergi, der kan implementeres hurtigt og effektivt. Andre eksperter bruger dog omvendt byggetiden som et argument for, at man på verdensplan straks bør gå i gang med at investere langt flere penge og kræfter i atomkraft – og helst så hurtigt som muligt, hvis det ikke skal være for sent.