Hvordan dannes kul?
Kul er en såkaldt sedimentær bjergart, der er dannet ved fossilering af organisk materiale – primært døde planter. Over mange hundrede millioner år er disse planterester blevet presset sammen og udsat for enorme mængder tryk i jorden. Egentlig kan man sige, at kul er en form for oplagret solenergi, da det organiske materiale, som kullet består af, oprindeligt blev dannet i planter, som voksede ved hjælp af fotosyntese.
Da disse planter døde, dalede de ned på havbunden. Her hobede de sig op over tid og blev efterfølgende begravet under mudder og sand. Under disse forhold blev der skabt både et stort tryk og en iltfattighed, som forhindrede, at energien fra planteresterne kunne frigives. Over tid – meget lang tid – blev planteresterne i stedet omdannet til fossile brændstoffer.
Denne proces kaldes for indkulning. Netop fordi kul dannes langsomt og gradvist, taler man også om flere forskellige former for kul, som afløser hinanden. Planteresterne bliver til tørv, der omdannes til brunkul, som så igen bliver til stenkul, der til slut bliver til dét, man kalder for antracit. Typen af kul fortæller med andre ord om, hvor længe indkulningen har været i gang – og jo ældre kullet er, jo dybere skal man grave for at komme ned til det.