Solenergi - vores rigeste vedvarende energikilde


Vores nuværende solcelleteknologi er kun i stand til at udnytte en ganske lille portion af solens lys, og vi kun kan lagre den strøm, som solceller producerer i begrænsede mængder, og i begrænset tid. Fokus er derfor på at finde nye metoder, som kan hjælpe os med at udnytte energien fra solens stråler mere effektivt.

Solceller på græsmark

Hvad er solenergi?

Solenergi er – måske ikke overraskende – den type energi, som vi med det rette udstyr kan udvinde fra solen og omdanne til strøm eller varme. Når vi laver strøm fra solenergi, sker det ved hjælp af et solcelleanlæg. Et solcelleanlæg er udstyret med solcellepaneler, som producerer jævnstrøm fra solens lys. Herefter sendes jævnstrømmen igennem en såkaldt vekselretter, som omdanner den til vekselstrøm. Efterfølgende kan strømmen anvendes direkte, lagres på et batteri eller sendes ud på det offentlige elnet.

Hvordan virker solceller?

Selvom solcelleenergi måske virker ganske ligetil, så er det faktisk ikke helt så enkelt at udvinde strøm fra solen, som det lyder.

Når solceller omdanner solens lys til strøm, sker det nemlig ved hjælp af dét, som man kalder for den fotoelektriske effekt. Effekten beskriver det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade, når denne overflade udsættes for elektromagnetisk stråling med den rette mængde fotonenergi.

Solceller er fremstillet af grundstoffet silicium, tilføjet bor og fosfor. Ved at placere disse to stoffer på hver side af siliciummet danner man et permanent elektrisk felt, som gør de frie elektroner i solcellen i stand til at bevæge sig – dog kun i én retning. Ved hjælp af den fotoelektriske effekt bliver elektronerne i siliciummet ”frigjort” via lysets fotoner, når solcellerne rammes af elektromagnetisk stråling fra solens lys. Herefter kan elektronerne frit bevæge sig rundt, fremfor blot i én retning.

Efterfølgende bliver elektronerne samlet op af et elektrisk ledende gitter placeret på solcellens forside. Denne side gør den ud for den negative pol. Resultatet er, at der opbygges en spændingsforskel mellem solcellens for- og bagside. Når disse to sider er forbundet af et elektrisk kredsløb, vil naturens indretning bevirke, at spændingsforskellen vil blive forsøgt udlignet ved, at der løber en strøm svarende til bestrålingsstyrken. På denne måde dannes der jævnstrøm.

Vindmøller der drejer

Vælg grøn strøm

Vores elaftaler er alle mærket med mindst ét grønt blade. Det betyder, at dit elforbrug bliver dække af grøn strøm.

Sol og blå himmel

Fordele og ulemper ved solenergi

Ligesom ved de fleste andre former for energi – både de vedvarende og de fossile – er der plusser og minusser ved solenergi. En ganske stor fordel er, at solen er en ubegrænset energiressource, som vi aldrig nogensinde vil kunne udtømme. Ganske vist har solens levetid en udløbsdato ligesom alt andet, men til den tid vil menneskeheden for længst være forsvundet – i hvert fald fra Jorden.

Dertil kommer, at solenergi er en CO2-neutral energiform, der aktivt bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser. Solens energi er med andre ord klimavenlig energi, som vi aldrig nogensinde vil løbe tør for – og dét er noget, som verden i høj grad har brug for.

En væsentlig ulempe ved solenergi er imidlertid prisen. Et solcelleanlæg er dyrt at installere og kræver en forholdsmæssig stor overflade med god plads, hvis der skal kunne opsættes nok solcellepaneler til at forsyne blot en enkelt husstand med strøm. Dertil kommer, at man i sagens natur kun kan producere strøm fra solens lys, så længe der er – ja, sollys. Når solen ikke afgiver lys, for eksempel i nattetimerne, må man altså skaffe strøm fra andre energikilder.

Solenergi i Danmark og verden

I Danmark har vi i gennemsnit 1.800 solskinstimer om året. Det betyder, at der faktisk er ganske gode muligheder for at udnytte solens energi herhjemme, men selvom solcelleanlæg er blevet gradvist mere populære i løbet af de seneste år, så står de kun for en ganske lille del af den danske energiproduktion. I 2018 blev blot 2,8% af vores samlede energiforbrug dækket af solenergi. Ifølge forskere fra DTU vil solenergi i fremtiden imidlertid kunne dække op til  hele 70% af det samlede energiforbrug i Danmark, hvis vi investerer flere penge i solcelleteknologi og udnytter hustage, marker og ledige overflader optimalt.

Anderledes ser det ud med solenergi ude i verden, især under varmere himmelstrøg. I Indien udfordrer solkraftværker for eksempel traditionelle kulkraftværker. Også i Kina, USA og Japan investeres der i solkraftværker – alene i Kina blev der i 2017 tilføjet over 50.000 MW solcellekapacitet. 

Vindenergi er grøn energi

Vindenergi

Vindkraft er én af de mest anvendte former for vedvarende energi på verdensplan.

Læs mere om vindenergi
Vand kan skabe energi

Vandenergi

Vandkraftværker står i flere lande for en stor del af den samlede energiproduktion.

Læs mere om vandenergi
Atomkraft

Atomkraft

Atomkraft rummer et stort potentiale som en miljøvenlig, vedvarende energiform, men der er en risiko forbundet med denne energiform, som er svær at se bort fra.

Læs mere om atomkraft
Biobrændsel

Biobrændsel

Biobrændsel er den samlede betegnelse for en række forskellige energikilder, som kan bidrage til at dække vores behov for varme og strøm.

Læs mere om biobrændsel