Alt du skal vide om din nye varmepumpe


Vi vil gerne sikre os, at du kommer bedst muligt fra start med din nye varmkilde. 

Derfor har vi samlet en række vigtige informationer til dig, som vi håber, du vil tage et nærmere kig på. De kan nemlig spare dig for både frustrationer og penge på den lange bane.

Varmepumpe

Rengøring af din luft-til-luft varmepumpe

Hvis du vil have din luft-til-luft varmepumpe til at fungere optimalt så længe som muligt, er det vigtigt, at du rengør og vedligeholder den regelmæssigt.

Sådan rengør du varmepumpens indedel

Du bør undgå at støvsuge din varmepumpe udvendigt. Tør den hellere af for støv med en tør klud. Og er der behov for det, kan du bruge en fugtig klud med lidt sæbe.

Vi anbefaler også, at du kontrollerer varmepumpens filtre med jævne mellemrum og rengør dem efter behov. Åbn frontlågen og tjek, om filtrene er dækket af et lag støv. Er de det, skal de renses. Det gør du ved at tage filtrene ud og støvsuge dem. Herefter kan du vaske dem med varmt sæbevand og en blød børste. Husk at skylle dem grundigt fra bagsiden, når du er færdig, og lad dem så tørre.

Med frontlågen åben, kan du også forsigtigt støvsuge varmepumpens lameller med et blødt mundstykke. 

Sådan vedligeholder du varmepumpens udedel

Også varmepumpens udedel har brug for lidt pleje. Fjern snavs og pollen fra varmepumpens metal- og plastdele med en fugtig klud og tjek, at der ikke er noget, der forhindrer kondensvandet i at komme ud af afløbshullet.

Sørg også for, at varmepumpens ventilation ikke er blokeret. Ligger der blade eller sne foran ventilationen, kan det betyde, at varmepumpen kører mindre effektivt og risikerer at overophede. Det kan være en god idé at købe en varmepumpeskjuler, der beskytter mod vejr og vind og forhindrer blade og skidt i at komme ind i varmepumpen.

Hvor ofte skal du rengøre din varmepumpe?

Gør det til en vane at tjekke din varmepumpe en gang om måneden. Sørg for, at filtrene er rene og, at udedelen er fri for blade og sne. 

Er der kæledyr eller mange mennesker i boligen, bør du tjekke varmepumpen oftere, da der vil være mere støv i luften. 

Serviceeftersyn forlænger din varmepumpes levetid

En varmepumpe er en stor investering, og den skal helst holde i mange år. Det sikrer du ved selv at rengøre din varmepumpe jævnligt. Men derudover anbefaler vi også et årligt serviceeftersyn. 

Og fordelene ved et regelmæssigt serviceeftersyn er mange:

  • Oprethold producentgarantien
  • Opdag fejl og undgå nedetid
  • Forlæng varmepumpens levetid
  • Sikr optimal ydeevne
  • Betal først, når arbejdet er udført

Vi tilbyder serviceeftersyn af din luft-til-luft varmepumpe uanset, hvor i landet du bor, hvor den er købt og hvilket mærke og model, den er. 

Læs mere om serviceeftersyn

Fugetjek

Spar penge med håndværkerfradraget

Fradraget er målrettet dig, der forbedrer din bolig med fokus på klima og energieffektivitet.

Med håndværkerfradraget er det nemlig muligt at få fradrag for lønudgifterne ved energirenoveringsarbejde som for eksempel installationen af en varmepumpe eller et serviceeftersyn. 

I 2026 kan du få op til 9.000 kr. i håndværkerfradrag per voksen i husstanden. Så husk at indberette din omkostning til Skat.

Læs mere om håndværkerfradraget
Kvinde Med Mobil Web

Forbind din Panasonic varmepumpe til din mobil

Har du en Panasonic luft-til-luft varmepumpe, kan du koble den direkte på din telefon.

Det giver dig mulighed for at kontrollere varmepumpen på afstand, så for eksempel sommerhuset eller skuret er varmet op, når du skal bruge det. Se hvordan du gør i vores guide.

Hent guide

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug spørgsmål til din nye varmepumpe, og ikke har fundet svar her på siden.

Når du kontakter NRGi Elhandel A/S, behandler vi dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder, konkurrencer, rådgivning og tilbud fra NRGi-koncernens selskaber via e-mail, sms, telefonopkald vedrørende NRGi-selskabernes produktsortiment.

Ifm. modtagelse af markedsføring pr. e-mail, gør NRGi-koncernens selskaber brug af pixels til at måle på interaktion med deres kampagner (herunder om nyhedsbreve åbnes, samt hvilke links, der klikkes på).

Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Vil du vide, hvordan vi behandler dine oplysninger? Læs mere i vores persondatapolitik for markedsføring.