Få op til 27.000 kr. i tilskud
Du kan stadig nå at ansøge om 17.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpepulje. Ordningen lukker dog for ansøgninger d. 1. december 2023, så hvis du vil søge tilskud gennem varmepumpepuljen i år, skal du ikke vente meget længere. Du kan ansøge og læse mere her.
Hvis din bank er tilknyttet Totalkredit, har du desuden mulighed for at modtage op til 10.000 kr. i tilskud til udskiftningen af dit gas- eller oliefyr. Dette er udover mulige tilskud fra andre ordninger.
Tilskuddene uddeles efter først-til-mølle-princippet, så det er om at få skudt processen i gang!
Fra ansøgning til tilskud fra Totalkredit
- Tjek om din bank samarbejder med Totalkredit her.
- Ansøg om tilskud hos din bankrådgiver.
- Accepteres din ansøgning, får du et værdibevis på op til 10.000 kr. af din bankrådgiver, der er gyldigt 12 måneder frem.
- Nu kan du indgå en aftale om køb af varmepumpe. Herefter sender du dokumentation til din bankrådgiver, som sørger for at søge om udbetaling af tilskuddet hos Totalkredit.
- Du har de op til 10.000 kr. på din NemKonto efter senest 30 dage.