Artikel

Boligens energimærke: Guide til boligkøbere


Energimærket afslører mere, end du tror. Få indsigt i energi­forbrug, mulige forbedringer og se, hvor du kan spare kroner og øre.

Energimaerke Boligkoeber Raadgivning

Når du er på boligjagt, er det let at lade sig rive med af charmerende detaljer, en attraktiv beliggenhed eller det sydvendte terrassehjørne.

Men har du også tænkt over, hvad det koster at holde boligen kørende? Og hvad du kan gøre for at undgå unødigt høje regninger?

Dit valg af bolig har stor betydning for din økonomi – ikke kun i købsprocessen, men også når el- og varmeregningen lander måned efter måned. Heldigvis kan du spotte potentielle besparelser, allerede inden du flytter ind.

Energimærket er din nøgle til at forstå boligens energiforbrug og fremtidige driftsomkostninger. Det viser, hvor energieffektiv boligen er, og hvor du kan spare både penge og mindske husets klimaaftryk.

Læs med her, hvor vi viser dig, hvordan du kan bruge det, når du skal købe hus.

Energimærkninger

Skalaen for energimærkning af boliger fra A2020 til G, hvor A er mest energieffektiv og G mindst.

Hvad er energimærket, og hvad fortæller det dig?

Energimærket er en vurdering af, hvor energieffektiv en bolig er. Det placerer boligen på en skala fra A til G, hvor A står for den mest energieffektive bolig – og G for den mindst.

Alle boliger, der skal sælges, skal have et gyldigt energimærke. Og som køber er det værd at kigge nærmere på det. 

For energimærket giver dig ikke bare et overblik over boligens forventede varmeforbrug. Det indeholder også konkrete forslag til energiforbedringer, som kan gøre boligen billigere at bo i og mere klimavenlig på sigt.

energimærkningsrapport-førstegangskøber

Energimærket giver dig som boligkøber et hurtigt overblik over boligens energiforbrug og mulighederne for energiforbedringer.

Sådan bruger du energimærket i din boligjagt

Når du kigger på boliger, så husk at:

  • Tjek energimærket tidligt i processen – Lad det være en del af dine kriterier, når du sammenligner boliger.
  • Gennemgå energimærkets anbefalinger – Se, om der er forslag til energiforbedringer, og vurder, om du vil investere i dem.
  • Sammenlign forventede varmeudgifter – Energimærket viser de årlige udgifter til opvarmning. Brug det til at regne på dine samlede boligudgifter.
  • Overvej værdien af et bedre energimærke – Hvis du energirenoverer boligen, kan den blive mere værd og billigere i drift. 
NRGi-rådgiver gennemgår en bolig sammen med to boligkøbere.

Brug for køberrådgivning?

Få en erfaren rådgiver med på boligjagten. Vi gennemgår boligen fra kælder til kvist, så du får en tryg handel. Bestil online eller ring på 7020 8686.

Sådan viser energimærket, hvor du kan spare

Hvis du lever efter det klassiske ordsprog "Hvad der er sparet, er tjent", så er energimærket lige noget for dig. Det er nemlig her, du finder boligens skjulte sparepotentiale – sort på hvidt.

Boligens energimærke giver dig konkrete forslag til forbedringer, der kan sænke dine energiudgifter, hvis du vælger at købe huset og kaster dig over at energioptimere dit hjem. 

Energiforbedringer kan dog dække over mange ting og kan variere fra hus til hus. Det kan f.eks. være:

  • Udskiftning af gamle vinduer og døre
  • Efterisolering af tag, vægge eller gulv
  • Skift til en mere energieffektiv varmekilde, f.eks. en varmepumpe

I energimærkningsrapporten kan du også se et overslag på, hvad forbedringerne vil koste dig, hvor meget du kan spare på varme- og elregningen hvert år, og hvor meget du kan reducere boligens CO2-aftryk. 

5 grunde til at energirenovere

Mindre CO2-udled­ning

Mindre CO2-udled­ning

Lavere varmeregning

Lavere varmeregning

Øget komfort og bedre indeklima

Øget komfort og bedre indeklima

Kan potentielt øge boligens værdi

Kan potentielt øge boligens værdi

Kan forbedre boligens energimærke

Kan forbedre boligens energimærke

Hvornår bør du være ekstra opmærksom på energimærket?

Det er selvfølgelig altid en god idé at nærstudere boligens energimærke, men der er situationer, hvor det er ekstra vigtigt.

Køber du et ældre hus eller et håndværkertilbud, skal du være særlig opmærksom. Disse boliger har ofte et højt energiforbrug, medmindre de er blevet renoveret.

Det kan også være en afgørende faktor, hvis du har et stramt budget og ønsker at holde dine månedlige udgifter nede. Her vil en energieffektiv bolig spare dig for mange penge på sigt. 

Derudover kan et godt energimærke betyde mindre vedligeholdelse, da boliger med høj energieffektivitet typisk kræver færre reparationer og har et lavere energiforbrug

Skal du styre uden om huse med et dårligt energimærke?

Et hus med energimærke E, F eller G står måske ikke øverst på ønskelisten, når du leder efter dit næste hjem. Men du behøver ikke nødvendigvis afskrive en bolig, bare fordi den scorer lavt på energiskalaen.

Det vigtigste er, at du ved, hvad du går ind til.

Et hus med et dårligt energimærke kan blive en dyr fornøjelse i varme- og elregninger, medmindre du er klar til at investere i energiforbedringer.

Omvendt kan en bolig med lavt energimærke også være en mulighed for at gøre en god handel – især hvis du er villig til at energirenovere. Brug energimærket aktivt til at vurdere, hvad det vil kræve, både økonomisk og praktisk, at gøre huset mere energieffektivt.

Beregnet forbrug vs. faktisk forbrug

Når du kigger på boligens energimærk, skal du være opmærksom på, at det viser et beregnet forbrug baseret på en gennemsnitlig husstands energiforbrug.

Dit faktiske forbrug afhænger af dine vaner og behov.

Hvis du fyrer for gråspurvene eller holder huset konstant opvarmet til 24 grader, kan din varmeregning ende langt over det beregnede forbrug. Omvendt kan du spare en god portion på varmeregningen, hvis du skruer bare en smule ned for varmen.

Husk energimærket, når du kigger på bolig

Energimærket er mere end bare tal og bogstaver. Det er din genvej til at forstå, hvad boligen egentlig koster at bo i, når det kommer til energiforbruget.

Vil du finde et hjem, der både er rart at være i og fornuftigt for din økonomi, så brug energimærket som et aktivt værktøj i din boligjagt.

Det kan give dig ro i maven og en lavere varmeregning, hvis du vælger at tage fat på de forbedringer, der kan gøre boligen både billigere og bedre at bo i.

Vil du læse mere?

NRGI Rådgiver Undersøger Husets Sokkel

5 ting du skal tjekke, før du køber et håndværkertilbud

Overvejer du et håndværkertilbud? Se, hvad du skal tjekke, før du køber, og undgå skjulte faldgruber og dyre fejl.

04.03.2025

Elinstallationsrapport Boligkøb Gennemgang

Elinstallationsrapport: Undgå dyre elfejl, når du køber hus

Når du køber bolig, er det vigtigt at tjekke elinstallationerne – men hvordan gør du det? En elinstallationsrapport giver dig svaret. Her får du en guide til, hvad du skal kigge efter.

05.03.2025

8 Gode Råd Til Førstegangskøbere Ungt Par Kigger På En Ipad

Er du førstegangs­køber? Få 9 gode råd fra vores ekspert

Er du ny på boligmarkedet? Lad os guide dig gennem boligjagten, så du trygt kan købe dit første hjem.

12.02.2025

Boligkoeberens Ordbog Begreber Forklaring

Boligkøberens ordbog: Forstå de vigtigste begreber

BBR? Servitut? Grundskyld? Når du køber bolig, vil du ofte støde på mange fagudtryk. Her får du en hurtig og letforståelig guide til de vigtigste begreber i en bolighandel.

21.03.2025