Artikel

Elinstallationsrapport: Det skal du vide om elrapporten


Få styr på elinstallationsrapporten, inden du sælger din bolig. Se, hvad den indeholder, hvad den koster, hvor længe den gælder og meget mere.

Elinstallationsrapport El Tjek Stikkontakt

Når du skal sælge din bolig eller købe et hus, er en elinstallationsrapport – også kendt som en elrapport – er et vigtigt dokument i en tryg bolighandel. En elinstallationsrapport giver nemlig et overblik over boligens elektriske installationer og hjælper både sælger og køber med at forstå, om der er eventuelle fejl eller mangler i elinstallationerne. 

Hvad er en elinstallationsrapport?

En elinstallationsrapport er en gennemgang af boligens elinstallationer. Elrapporten er med til at sikre, at elinstallationerne lever op til gældende regler og vise, om der er eventuelle sikkerhedsfejl, fejl og mangler eller ulovlige elinstallationer.

En elinstallationsrapport er en del af huseftersynsordningen og er et krav, hvis sælger ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, der fritager sælger for ansvar for skjulte fejl og mangler i elinstallationerne.

Det skal desuden fremgå af købsaftalen, om der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport.

Elinstallationsrapport Gennemgang Eltavle

Hvordan foregår en gennemgang af boligens elinstallationer?

Når en elinstallationsrapport udarbejdes, gennemgår en autoriseret elinstallatør boligens elinstallationer for at undersøge, om de er sikre og lovlige. Gennemgangen består både af en visuel inspektion og en stikprøvevis test af installationerne.

Den autoriserede elinstallatør undersøger de tilgængelige elinstallationer i boligen og tester udvalgte dele af systemet, der erfaringsmæssigt kan være udført forkert eller er udsat for meget slid. Det betyder, at mindst én elinstallationsdel i hvert rum vil blive adskilt og undersøgt – f.eks. stikkontakter, lampeudtag eller afbrydere.

En rådgiver fra NRGi gennemgår elinstallationsrapporten med en kunde

Brug for en elinstallations­rapport?

Bestil din elinstallationsrapport online, eller ring på 7020 8686. Vores erfarne rådgivere dækker hele landet og er klar til at hjælpe dig.

Hvad indeholder en elinstallationsrapport?

Når en elinstallationsrapport udarbejdes, gennemgår en autoriseret elinstallatør ejendommens elinstallationer for at sikre, at der ikke er fejl i installationerne, og at de fungerer, som de skal.

En elinstallationsrapport indeholder:

  • Eltavlen og dens funktioner
  • Fejlstrømsafbrydere (HPFI-relæer)
  • Afbrydere, stikkontakter og lampeudtag
  • Lavvoltsinstallationer, såsom halogenbelysning
  • Generel gennemgang af boligens elinstallationer
  • Ulovlige forhold eller funktionsfejl

Hvad er ikke med i en elinstallationsrapport

Det er dog ikke alt, der indgår i en elinstallationsrapport. Gennemgangen af ejendommens elinstallationer omfatter blandt andet ikke:

  • Bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid på en elinstallation, der ikke påvirker dens funktion
  • Utilgængelige elinstallationer, der ikke kan undersøges, f.eks. hvis de befinder sig i rum, der ikke er adgang til
  • Test af hårde hvidevarer og deres funktionsevne, såsom køleskab, opvaskemaskine, tørretumbler og lignende
  • Udendørs elinstallationer, f.eks. udendørs belysning, fritstående havebelysning eller elinstallationer ved en indkørsel

Hvornår har du brug for en elinstallations­rapport?

Du har brug for en elinstallations­rapport og en tilstandsrapport – en del af huseftersynsordningen – når du skal sælge din bolig og ønsker at tegne en ejerskifteforsikring.

Uden en gyldig elinstallations­rapport kan du som sælger risikere at hæfte for fejl og mangler, som køberen opdager efter overtagelsen.

Er en elinstallationsrapport lovpligtig?

En elinstallationsrapport er ikke lovpligtig, men den er nødvendig, hvis du vil sælge din bolig med en ejerskifteforsikring. Den indgår som en del af huseftersynsordningen sammen med tilstandsrapporten.

Hvor længe er en elinstallationsrapport gyldig?

En elinstallationsrapport er gyldig i ét år fra den dag, den er udarbejdet. Hvis boligen ikke er solgt inden for denne periode, skal der laves en ny elinstallationsrapport.

Hvad koster en elinstallationsrapport?

Elinstallationsrapporten bestilles ofte som en del af en samlet pakke, der også inkluderer en tilstandsrapport og eventuelt et energimærke. Det kan være en fordel at samle rapporterne, da det ofte giver en lavere samlet pris og sikrer, at du har alle nødvendige dokumenter klar, hvis du skal sælge din bolig.

Hvis du bestiller elinstallationsrapporten alene, koster den 2.500 kroner for boliger mellem 0 og 199 m² og 3.300 kroner for boliger mellem 200 og 399 m² hos os.

Uanset om du køber elinstallationsrapporten enkeltvis eller som en del af en pakke, får du altid en grundig gennemgang af rapportens indhold, så du ved, hvad den betyder for din bolig.


En elinstallationsrapport giver både dig og køber et klart overblik over boligens elektriske installationer og er nødvendig, hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring.

Skal du sælge din bolig, er det en god idé at få udarbejdet en elrapport i god tid, så du er klar til en tryg og problemfri bolighandel.

Læs mere om boligens energimærke

Boligeftersyn Breaker Slider

Energimærkningsrapport: Få mere ud af dit energimærke

En energimærkningsrapport er ikke blot en karakter på en skala. Det er en vigtig rapport, der kan hjælpe dig med at energiforbedre dit hjem og potentielt øge værdien af din bolig.

01.03.2024

Portræt Af Bo Halm Andersen

Træk fra vinduer og døre: Sådan undgår du den kolde luft

Træk og kold luft fra dine vinduer og døre er ikke kun dårligt nyt for dit indeklima. Det kan også koste dig dyrt i form af en højere varme­regning.

11.12.2023

Energioptimering Tal Med En Ekspert

Energioptimering: Sådan kommer du i gang

Bliv klogere på, hvordan energioptimering kan sænke dit energiforbrug, reducere boligens CO2-udledning og samtidig skåne både din pengepung og klimaet.

07.10.2024

Løbende Vandhane

Spar på vandet: 10 spare­tips til at sænke dit vandforbrug

Få gode råd og praktiske tips til at spare på vandet med vores guide til vandbesparelse i hjemmet.

16.11.2023