1. Tjek sommerhusets rør
Hvis du ikke har brugt dit sommerhus i løbet af vinteren og dermed haft det varmet op, er det vigtigt, at du tjekker om dine vandrør er utætte på grund af frostsprængninger.
I sommerhuse kan man nemlig opleve, at der kan være en sjat vand i rørene, som i løbet af de kolde måneder fryser til og sprænger vandrørene. Særligt i ældre sommerhuse. Og det kan ende med en ekstraregning til dig.
Først og fremmest kan det betyde, at din vandregning stiger, hvis vandet løber ud på grund af en lækage. Selv et lille hul vil i sidste ende resultere i store mængder vand.
Vandskader kan koste dyrt
Men sprængte vandrør kan også betyde vand- og fugtskader i selve huset, hvis det ikke bliver opdaget og repareret i tide. Og det kan blive rigtig dyrt, hvis først skaden er sket.
Du kan tjekke, om der er sprængte vandrør ved at lukke for alle vandhaner i dit sommerhus og se, om vandmåleren stadig løber rundt. Hvis ja, er det en god ide at give den lokale VVS’er et kald.