Guide: Hvilken tagtype skal du vælge

Inden du går i gang …

Det kan være svært i sig selv at vælge mellem de mange forskellige tagtyper. Derfor kan man med fordel gøre sig nogle grundlæggende tanker, der gør valgene nemmere.

Ligesom der findes mange forskellige tagtyper og egenskaber, er prisen meget forskellig på tagtyperne.

Det er også forskelligt, hvor omfattende og tidskrævende det er at lægge taget.

Kravet til løbende vedligehold, såsom rensning og rengøring er også forskelligt.

Endelig er hustypen meget relevant for valget af tag. Er man f.eks. ved at bygge nyt funkishus med fladt tag, er det selvskrevet med tagpap, ligesom en ældre murmestervilla skriger på ægte teglsten.

Den moderne (Tagpap)

Den tidligere udskældte tagtype har været kritiseret for dårlig holdbarhed, men i dag er virkeligheden en ganske anden.

Tagpap er et slidstærkt materiale, som er nem at arbejde med, og derfor hurtigt at lægge.

Der er ingen kanter, buer eller ujævnheder, så taget bliver meget stilrent, hvorfor det anvendes på mange moderne villatyper. Endelig kommer, at det er relativt nemt at holde, idet der ikke sætter sig grene og blade fast, da der ikke er nogen samlinger.

Estimeret holdbarhed: 30-40 år (i praksis kan det ofte holde længere)

Ca. pris pr kvm: 300-500 kr.

Kræver undertag? Nej

Den klassiske (Teglsten)

Teglsten er vel nok det mest klassiske tag, der findes og ses på langt de fleste murmester- og patriciervillaer.

Teglsten udmærker sig særligt ved sin lange holdbarhed og minimale vedligeholdelse. Tegl har som udgangspunkt ikke behov for at blive renset og vil blot patinere naturligt.

Dertil kommer, at tegl både er god til at holde på varmen og afgive den alt efter temperaturer, hvilket bidrager til et godt indeklima. Der vil dog være vedligeholdelse i form af at fjerne grene, blade og skidt, der kan sætte sig fast i samlinger.

Tegl er blandt de dyreste tagformer, men du får tilsvarende en længere holdbarhed.

Estimeret holdbarhed: 50-70 år

Ca. pris pr kvm: 1500-2500 kr.

Kræver undertag? Ja

Foto: BoBedre

Den praktiske (ståltag)

En af de nemmeste løsninger i dag er at lægge et ståltag. Det er særlig hurtigt at lægge, da det er samlet i større plader, som sømmes sammen med rustfrie søm.

Taget vil kunne lægges af de fleste handymen, dog med supervision af en professionel. Endelig kommer, at materialet er meget let, hvorfor det ofte kan lægges oven på et eksisterende gammelt tag, hvormed det bliver billigere at få nyt tag.

Producenterne af ståltag lover desuden, at man har et meget tæt tag, som er stormtæt, da det er sømmet sammen (dog med udluftning visse steder). Ståltag findes i mange design og i et væld af farver.

F.eks. kan man vælge et design, der til forveksling ligner tegl. Endelig er ståltag en oplagt løsning til de sekundære bygninger som redskabs- og cykelskuret eller have og legehuset. Ståltaget kræver ikke meget vedligehold, men kan med fordel renses i ny og næ.

Estimeret holdbarhed: 40-60 år

Ca. pris pr kvm: 500-800 kr.

Kræver undertag? Nej, medmindre hældningen er lav, dog anbefales undertag for at modvirke kondensdannelse under ståltagplader, som især opstår i vinterperioden.

Parcellernes bedste ven (eternitplader)

Særligt i 70’erne og 80’erne blev eternitplader brugt i stor stil, og senere fandt man ud af, at tagene indeholdt det sundhedsskadelige asbest.

I dag er der dog ikke problemer med asbest i nye eternittage. Ligesom med stål er eternitplader en nem og praktisk løsning, da taget samles i plader.

Det er hurtigt at lægge og derfor også en relativt billig løsning. Holdbarheden for etnernitplader er fornuftig i relation til prisen, om end i den lavere ende sammenlignet med mange andre løsninger. Tagtypen er blandt de, der kræver mest løbende vedligehold og rengøring.

Estimeret holdbarhed: 25-35 år

Ca. pris pr kvm: 500-800 kr.

Kræver undertag? Nej

Den idylliske (stråtag)

Som taget ud af en Morten Korch-film eller et H.C Andersen eventyr kan man vælge at lade sin bolig pryde med et stråtag eller tagrør.

Oftest ser man denne løsning på ældre huse på landet og særligt bindingsværkshuse. Et nyt stråtag er både æstetisk flot og skiller sig ud fra de øvrige tagtyper ved at være et naturprodukt, der falder godt ind i den øvrige natur.

Et stråtag, der er lagt korrekt har en fin holdbarhed og er tæt, men det kræver meget vedligehold. F.eks. skal rygningen skiftes ca. hvert femte år, og taget vil trænge til behandling fra en såkaldt tækkemand hvert 10-20 år.

Et stråtag vil i praksis være det dyreste tag at forsikre i en hus- og ejerskiftesituation på grund af større risiko for brandfare.

Estimeret holdbarhed: 20-60 år (Meget afhængig af vind- og vejrforhold det pågældende sted)

Ca. pris pr kvm: 1000-2000 kr.

Den innovative (solcelletag)

Et tag, der betaler for din varme og producerer strøm, lyder som noget fra en science fiction-film.

Ikke desto mindre er det virkelighed med det relativt nye solcelletag. Grundlæggende består tagpladerne af små solcellepaneler med underliggende plader på skinner.

Der findes en del danske producenter med forskelligt design. Den klare fordel ved at et solcelletag er, at det producerer strøm, hvorfor investeringen i et nyt tag med tiden kan tjene sig selv hjem, samtidig med, at du får en lavere elregning eller producerer strømmen til opvarmning f.eks. via en varmepumpe.

Selve pladerne er lavet af hærdet glas, og producenterne lover både lang levetid og funktionsdygtighed på helt op til 80 år. Dog er taget og teknologien stadig forholdsvis ny, hvorfor det endnu ikke har stået tidens tand.

Kræver ikke meget vedligeholdelse

Med et solcelletag får man et stilrent tag, der ikke kræver meget vedligeholdelse. Dog er det en fordel at få pladerne vasket rene i ny og næ. Et solcelletag vil som udgangspunkt være dyrere end øvrige tagformer, men kan med årene tjene sig selv hjem. Når teknologien for alvor modnes og efterspørgslen ligeså, vil priserne med stor sandsynlighed falde.

Estimeret holdbarhed: Stadig statistisk uvist

Ca. pris pr kvm: priserne varierer efter det specifikke byggeri

Kræver undertag: Ja