Inden du går i gang …
Det kan være svært i sig selv at vælge mellem de mange forskellige tagtyper. Derfor kan man med fordel gøre sig nogle grundlæggende tanker, der gør valgene nemmere.
Ligesom der findes mange forskellige tagtyper og egenskaber, er prisen meget forskellig på tagtyperne.
Det er også forskelligt, hvor omfattende og tidskrævende det er at lægge taget.
Kravet til løbende vedligehold, såsom rensning og rengøring er også forskelligt.
Endelig er hustypen meget relevant for valget af tag. Er man f.eks. ved at bygge nyt funkishus med fladt tag, er det selvskrevet med tagpap, ligesom en ældre murmestervilla skriger på ægte teglsten.