Har du både sommerhus og helårsbolig?
Saml dine elaftaler hos os, og betal kun for ét abonnement. Nemt og overskueligt. Ring 7011 4500, og hør mere om det.
Mange danskere drømmer om at eje et hyggeligt sommerhus. Men hvad skal du gøre dig af tanker, inden du køber et sommerhus? Læs mere her.
Overvejer du at købe et sommerhus?
Når det kommer til ferie, findes der ikke meget, der er mere idyllisk og afslappende end kvalitetstid med familie og venner i et hyggeligt sommerhus i naturskønne omgivelser.
Men inden du køber et sommerhus, er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvad det rent faktisk vil sige at eje et sommerhus.
For det er én ting at leje sommerhuse – noget andet er at købe et sommerhus, som du har ansvaret for. Året rundt.
Så uanset om du er førstegangskøber eller har købt bolig før, har vi samlet 9 gode overvejelser i forbindelse med at købe en feriebolig, så du kan finde det helt rigtige sommerhus.
Leje eller eje? Inden du køber et sommerhus, er det en god idé at overveje, hvor ofte du rent faktisk regner med at bruge det.
Her er det vigtigt at være realistisk og ærlig.
Vil du gerne pakke en weekendtaske og køre mod sommerhuset hver eller hver anden weekend? Hvad med sommerferien? Eller juletiden og årets andre ferier?
Hvis du kun regner med at bruge sommerhuset et par gange om året, er det måske en bedre idé at leje i stedet for at købe. Men hvis du planlægger at bruge det regelmæssigt, kan det være en god investering at eje det.
Det er vigtigt at huske på, at jo oftere du opholder dig i dit sommerhus, jo mere værdi får du for dine penge. Det er også nemmere at vedligeholde det løbende og opdage eventuelle skader, hvis du besøger det ofte.
Skal sommerhuset være tæt på din helårsbolig? Have udsigt til vand? Hvad med afstanden til naboerne?
Når du overvejer at købe en ekstra bolig i form af et sommerhus, er det også vigtigt, at du og din familie tænker over, hvor det skal ligge på Danmarkskortet.
Tal derfor sammen og overvej gerne følgende:
Sommerhusets beliggenhed har naturligvis stor betydning for prisen. Går du efter et hus i et populært område, vil prisen ofte være højere end for en tilsvarende bolig i et mindre attraktivt område.
Det er også værd at huske, at jo tættere sommerhuset er på din faste bopæl, jo større er sandsynligheden for, at du rent faktisk vil bruge det.
Tag dig tid til at undersøge forskellige sommerhusområder – og find den beliggenhed, der passer bedst til jeres ønsker og behov.
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2018 var den gennemsnitlige afstand fra sommerhusejernes helårsbolig til deres sommerhus 79 km?
Vil du bruge sommerhuset selv det meste af året, eller vil du gerne leje det ud, når det står tomt?
Det er en vigtig overvejelse, når du skal købe sommerhus. Der er naturligvis både fordele og ulemper, som kan få betydning for både økonomi, indretning og hvor ofte, du kommer til at få glæde af sommerhuset.
Fordele ved udlejning:
Ulemper ved udlejning:
Udlejning kan være en god løsning, men det kræver, at du er indstillet på at dele huset med andre og gå lidt på kompromis med den hjemlige stemning.
Og selvom det giver lidt ekstra til budgettet, kan udlejningen sætte en stopper for de spontane ture til sommerlandet.
Tænk over, hvor meget plads I har brug for, når børn, børnebørn eller venner kommer med i sommerhus.
Når vi taler om størrelsen på et sommerhus, handler det ikke kun om antallet af kvadratmeter.
Det handler i lige så høj grad om indretning og antallet af værelser. Derfor bør du overveje, hvem der kommer til at bruge sommerhuset, og hvor meget plads I får brug for.
Overvej f.eks.:
Et mindre sommerhus har ofte sin egen charme, men det kan føles trangt, hvis du ofte har gæster. Til gengæld er det typisk billigere end et større sommerhus.
Et stort sommerhus giver mere plads og komfort, men det koster ofte mere – både at købe og at vedligeholde.
Ifølge Boligsiden blev der solgt 9.298 sommerhuse i 2024?
Har du både sommerhus og helårsbolig?
Saml dine elaftaler hos os, og betal kun for ét abonnement. Nemt og overskueligt. Ring 7011 4500, og hør mere om det.
Det kan være økonomisk fristende at gå efter et sommerhus, som er i mindre god stand og dermed sælges til en lavere pris.
Men overvej lige en ekstra gang, om det nu også er det rigtige valg for dig.
For hvis du ikke får renoveret sommerhuset, kan det måske føre til uforudsete udgifter og reparationer. Og det kan måske overstige den oprindelige besparelse, som du opnåede ved at købe sommerhuset til en lav pris.
Derudover er sommerhuset et sted, hvor du skal koble af og det kan være svært, hvis der mangler at blive udført et eller flere renoveringsprojekter.
Så overvej, om du har tid, lyst og overskud til at gå i gang med at sætte sommerhuset i stand eller om der er plads i budgettet til, at du kan sætte håndværkere i gang med at fikse tingene for dig.
Prisen på et sommerhus er ikke den eneste økonomiske faktor, du bør have med i overvejelserne, når du kigger på sommerhuskøb.
Det er vigtigt at lave et realistisk budget, så du kan se, hvordan et køb af sommerhus vil påvirke din og din families samlede økonomi, og så du undgår ubehagelige overraskelser.
Dit budget bør blandt andet inkludere:
Husk at tage højde for både de faste udgifter og uforudsete udgifter.
Det er god idé at lægge en sum penge til side hver måned, der kan gå til uforudsete udgifter, som f.eks. en ødelagt opvaskemaskine eller skader på taget.
Vinkøleskab, sauna, fladskærme i alle rum, boblebad og udendørs spa.
Når du vil købe et sommerhus i dag, kan du få dem lige så topmoderne, som du kan ønske dig det. Det er faktisk kun fantasien og budgettet, der sætter grænserne for, hvilket niveau af luksus og komfort, du kan få.
Men er du og din familie mere til et traditionelt sommerhus, hvor der ikke nødvendigvis er alverdens bekvemmeligheder?
Nogle foretrækker charmen ved et mere simpelt og traditionelt sommerhus, mens andre gerne vil have at ferieboligen i stil og komfort minder om deres helårsbolig.
Du kan også tænke over, om du er mest til nye sommerhuse eller gamle sommerhuse. Så overvej, hvad der betyder mest for dig og din familie.
Når man køber et sommerhus, er det ofte med tanken om at have det i mange år. Måske endda i flere generationer.
For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at vedligeholde sommerhuset løbende – både ude og inde. Læg en plan for, hvordan du med jævne mellemrum gennemgår huset.
Del det gerne op i følgende områder:
Ved at følge disse tips kan du sikre, at dit sommerhus er i god stand og klar til at blive brugt i mange år fremover. Og husk, det er altid nemmere og billigere at forebygge skader end at reparere dem.
Overvejer du at bruge sommerhuset som helårsbolig? Så er der nogle praktiske ting, du skal have styr på.
Drømmer du om at bo i sommerhuset året rundt?
Det kræver, at du lever op til nogle specifikke krav. Så inden du køber et sommerhus med henblik på at bo der hele året, skal du være sikker på, at du lever op til ét af følgende krav.
Du skal dog ikke kun kigge på det lovmæssige, hvis du overvejer at bruge dit sommerhus som helårsbolig. Det skal også kunne fungere rent praktisk i hverdagen.
Så kig ekstra grundigt på selve huset og området, hvis du vil købe et sommerhus for at bruge det som helårsbolig.
Det er en drøm for mange familier at eje et hyggeligt sommerhus. Men hvis du vil gå fra drøm til virkelighed, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvilke krav og ønsker et kommende sommerhus skal leve op til.
Så husk de gode råd og overvejelser: