Skader boligen indefra
Når først rotterne er kommet ind og har indfundet sig, kan det have konsekvenser for både helbred og bolig.
Rotten opholder sig ofte i kloaksystemet og kan derfor bære rundt på en masse sygdomme, som nemt smittes videre til mennesker.
Især skal man lade være at røre ved rotteekskrementer, og derudover skal man smide alt mad ud, som rotterne kan have været i nærheden af.
Kan forårsage store skader
Rotten har desuden stærke tænder og kan gnave sig gennem næsten alt andet end hårdt jern.
De kan derfor lave skade på afløb, afløbsrør, ødelægge isolering i tagrum og under gulvene, ødelægge inventar og samtidig kan der opstå risiko for brand ved at rotterne gnaver sig gennem elinstallationer, så der opstår kortslutninger.
”Skader fra rotter kan både være store og små. Men ofte er de svære at finde frem til og reparere, fordi rotten kan navigere rundt i hele boligen på svært tilgængelige steder. Konsekvenser efter rotter kan derfor både være gemt, uoverskuelige, dyre og farlige,” forklarer Bo Halm Andersen.