Artikel

Nybyggeri: Sådan kan en byggesagkyndig hjælpe dig


Har du kastet dig over nybyggeri? Med en byggesagkyndig kan du få hjælp under hele byggeprocessen, så du får drømmehuset. Læs mere om det her.

Slip Bekymringerne Ved Nybyg Det Kan En Byggesagkyndig Hjælpe Dig Med 2 (1)

Selvom mange vælger at lade et byggefirma stå for opførelsen af deres nye hus, følger mange nybyggere stadig med i processen fra sidelinjen. Det er nemlig vigtigt for mange at have et øje på byggeriet og mulighed for at føre en dialog med entreprenøren om processen og løsningerne.

Men ved du helt præcist, hvad du skal kigge efter, når du under byggeprocessen gennemgår dit byggeri for fejl og mangler?

Forskellen på selv at overvåge dit byggeri og at få hjælp af en byggesagkyndig, der laver byggetilsyn, er, at den byggesagkyndige har professionel byggeteknisk viden.

Samtidig har den byggesagkyndige styr på alle byggetekniske regler og anbefalinger og har dermed alle forudsætninger for at sikre, at byggeriet udføres ordentligt og byggeteknisk korrekt.

Byggetekniske faldgruber

Lasse Pedersen fra NRGi giver her nogle få eksempler på de mange faser og områder under nybyg, hvor det kan være svært at vurdere samt spotte fejl og mangler.

Muren

Murbindere bruges til at holde indervæg og ydrevæg sammen. Men vidste du for eksempel, at de ikke må sidde for tæt på hjørnerne af huset, da det ellers kan give revner og sprækker?

”Der er krav om, at de skal placeres med en bestemt afstand fra hjørnerne, så facaden har mulighed for at optage bevægelser, så der ikke sker revnedannelser,” forklarer Lasse Pedersen

Noget af det, man også kan overse er, om huset er tilstrækkeligt afstivet, så huset ikke kan vælte eller komme ud af balance ved storm.

Måden man sikrer det på er med vindtræksbånd/vindforankring, der skal sættes fast i tagkonstruktionen og i fundamentet.

Den byggesagkyndige tjekker, om begge ender er fæstnet godt nok, og samtidig sikrer de også, at de ligeledes er strammet tilpas, inden murstenene bygges op.

Båndene er nemlig placeret mellem inder- og ydremuren og oppe i tagkonstruktionen, og kan derfor ikke strammes eller rettes, efter muren er muret op.

”Taget er et af de steder, vi som byggesagkyndige er meget opmærksomme på, fordi der her kan opstå de største skader efterfølgende, hvis der er fejl.”
Lasse Pedersen Byggesagkyndig hos NRGi

Tagkonstruktionen

”Taget er et af de steder, vi som byggesagkyndige er meget opmærksomme på, fordi der her kan opstå de største skader efterfølgende, hvis der er fejl,” siger Lasse Pedersen.

Blandt andet vurderer den byggesagkyndige, om isoleringen i og omkring tagkonstruktionen og i udhænget er fugtigt.

Byggerier opføres i alt salgs vejr, og derfor skal man være opmærksom. Fugt kan nemlig udvikle sig til skimmel, hvis ikke det tørrer ordentligt ud.

”Vi tjekker også altid trækonstruktionerne for skimmelvækst. Det er vigtigt, det er tørt og uden spor af skimmel. For lukkes det først inde, kan der efter noget tid vise sig større skader,” siger Lasse Pedersen.

”Det kan give bygherren en ekstra tryghed, at der også er professionelle øjne på sit byggeri”
Lasse Pedersen Byggesagkyndig hos NRGi
Byggesagkyndig fra NRGi Rådgivning undersøger murerbindere

Byggetilsyn skaber tryghed

Det er altid en god ide selv at holde øje med sit byggeri.

Men med en byggesagkyndigs hjælp får man også professionelle øjne på, der kan guide en i processen og afklare forskellige tvivlsspørgsmål undervejs – samt agere mellemled mellem bygherre og byggefirma.

”Det kan give bygherren en ekstra tryghed, at der også er professionelle øjne på sit byggeri,” siger Lasse Pedersen.

Slip Bekymringerne Ved Nybyg Det Kan En Byggesagkyndig Hjælpe Dig Med (1)

Badeværelser

På badeværelser, der også kategoriseres som vådrum, er der nogle helt klare regler. Der skal for eksempel vådrumssikres, inden der lægges fliser.

Vådrumssikring er typisk en slags gummi-membran, der smøres på gulv og vægge. Det er en ekstra sikring for, at der ikke siver vand ud i konstruktionerne.

Den byggesagkyndige sikrer sig, at vådrumssikringen er udført korrekt og smurt ud tilstrækkeligt og de steder, der er lovkrav.

Hvis man først for sent er opmærksom på vådrumssikring, eller hvis der opstår tvivl om vådrumssikringen, risikerer man at skulle brække alle fliser op igen og begynde forfra.

NRGi Rådgiver gennemgår en nybygget bolig

Disse skader kan opstå inden 1-års og 5-års gennemgangen

TV-serier om nybyggeri fanger i stor stil danskernes opmærksomhed. Men det er ikke kun serierne, der fanger. Det at bygge sit eget hus blevet rigtig populært – og byggefirmaerne har rygende travlt.

12.05.2021

Guide Bliv Klogere På Forskellen Mellem Nybyg Og Eksisterende Huse

Sådan vælger du byggegrund – syv ting du skal huske

Den perfekte bolig på den perfekte grund. Det er formentlig udgangspunktet, når de fleste vil bygge bolig. Men hvad skal du egentlig holde øje med? Det får du svar på her.

16.04.2021

Foraflevering Og Aflevering Ved Nybyg

Foraflevering og aflevering: Det skal du være opmærksom på

Skal du snart overtage dit nye hus? Mange byggefirmaer tilbyder foraflevering, nogle uger inden du overtager dit nye hjem.

14.08.2020

Sådan Vælger Du De Rigtige Vægge I Boligen

Sådan vælger du de rigtige vægge i boligen

Mursten, beton, gips eller noget helt andet? Hvilke vægge skal du vælge, når du bygger eller renoverer? Læs med her og bliv klogere på vægge.

28.08.2020