Artikel

Udluftning af radiator: Følg eks­pertens simple guide


Luft i dine radiatorer kan mindske deres effektivitet og øge dit varmeforbrug. Følg vores simple guide, så du kan få udluftet dine radiatorer.

NRGi rådgiver, Bo Halm Andersen, undersøger en radiator

Er dine radiatorer begyndt at lave en underlig, hvislende lyd, når du skruer op for termostatet? Er de varme i bunden, men kolde foroven? Eller oplever du, at dine radiatorer ikke varmer, som de skal?

Så kan det meget vel tænkes, at der er luft i din radiator. 

Luft kan nemlig forhindre det varme vand i at cirkulere ordentligt rundt i varmesystemet og mindsker dermed dine radiators evne til at afgive varme til din bolig.

Heldigvis kan en regelmæssig udluftning af alle dine radiatorer forbedre deres effektivitet og hjælpe med at holde dit hjem varmt og sikre et behageligt indeklima.

Udluftning af din radiator kræver ikke specialværktøj og er et energibesparende gør-det-selv-projekt, de fleste selv kan udføre.

Her kommer vores faste ekspert, byggesagkyndig og energikonsulent, Bo Halm Andersen, med en simpel guide til, hvordan du får luft ud af dine radiatorer.

3 tegn på, at der er luft i dine radiatorer

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør udlufte radiatoren?

Så kan du holde øje med følgende tegn på luft i radiatoren:

  • Din radiator bliver kun varm i bunden – Kan du mærke, at din radiator bliver varm i bunden, men er kold i toppen?

    Det er et klassisk tegn på, at der er luft i systemet.

    Det betyder nemlig, at der kun er luft i toppen af din radiator i stedet for varmt vand.
  • Din radiator laver mærkelige lyde – Kommer der hvæsende eller boblende lyde fra din radiator, kan det også være et tegn på, at der er meget luft i din radiator, som du skal have ud af dit system.
  • Din radiator opvarmer mindre end før – Oplever du, at din radiator ikke varmer lige så meget som tidligere, eller at varmen er ujævnt fordelt, kan det også være et tegn på luft i systemet? Manglende varme kan være et typisk tegn på luft i radiatoren. 

Hvis du oplever ét eller flere af ovenstående tegn, kan det ofte skyldes luft, og det er tid til at udlufte dine radiatorer. 

Energi- og bolig

Har din bolig et højt energiforbrug?

Få en fagmand på besøg og få overblik over, hvad du kan gøre for at energi­optimere dit hjem, sænke din varme­regning og gøre din bolig mere klima­venlig.

NRGi rådgiver, Bo Halm Andersen, justerer termostatet på en radiator

Gør det til en vane at tjekke dine radiatorer minimum én gang om året.

Forbered dig på at udlufte dine radiatorer

Inden du går i gang med at lukke luft ud af dine radiatorer, er det en god idé at have følgende ved hånden:

  • En radiatornøgle, papegøjetang eller en lille skruetrækker, afhængigt af din radiators ventiltype
  • En lille spand eller bøtte og en klud til at opsamle vand. Der kan nemlig sprøjte misfarvet vand ud, når radiatoren bliver udluftet
  • Handsker for at beskytte dine hænder, da vandet kan være varmt

Du kan heldigvis nemt skaffe ovenstående værktøj. Radiatornøgle og papegøjetang kan ofte købes i dit lokale bygge­marked. 

Portrætbillede af NRGi rådgiver, Bo Halm Andersen

Bo Halm Andersen har lavet en guide om, hvordan du lukker luft ud af din radiator.

Sådan udlufter du din radiator – trin for trin

  1. Hvis du er boligejer, bør du starte med at slukke for cirkulations­pumpen til alle radiatorer i din bolig.

    Bor du til leje, kan du springe dette trin over, hvis du ikke har adgang til cirkulations­pumpen.
  2. Vent i 10-15 minutter, så du er sikker på, at der ikke løber varmt vand ud i radiatoren.
  3. Skru derefter termostatet på din radiator helt op max – det vil typisk være 5 på de fleste termostater.
  4. Placér din klud og/eller din bøtte under radiatoren, så de er klar til at opsamle det - som regel misfarvet - vand, der kan komme ud af udluftnings­ventilen.

    Vær opmærksom på, at der kan komme både varm luft og varmt vand ud. Så pas på, at du ikke brænder dig. 
  5. Brug din radiatornøgle, papegøjetang eller skruetrækker til at løsne udluftningsventilen, som typisk er placeret i den modsatte side af radiatoren i forhold til termostaten.

    Drej forsigtigt udluftningsventilen mod urets retning.

    Du kan som regel nøjes med at dreje den en halv omgang, inden den begynder at hvæse og luften begynder at sive ud.
  6. Vent et øjeblik mens luften siver ud indtil der begynder at komme vand ud. Når vandet begynder at løbe ud, er radiatoren udluftet og den overskydende luft er væk. 
  7. Luk ventilen igen, så der ikke løber for meget vand ud. 
  8. Hvis du slukkede for din cirkulations­pumpe, skal du huske at tænde den igen (medmindre du har flere radiatorer, du ville lukke luft ud af).

    Du skal også huske at tjekke, at vandtrykket i dit varmesystem ikke er faldet. Hvis det er faldet, kan det være nødvendigt at genopfylde dit varmesystem.

Hvis du har flere radiatorer i dit hjem, som trænger til at blive udluftet, skal du blot gentage ovenstående proces indtil alle dine radiatorer fungerer optimalt. 

Ofte stillede spørgsmål om udluftning af radiatorer

Vil du læse mere?

Løbende Vandhane

Spar på vandet: 10 spare­tips til at sænke dit vandforbrug

Få gode råd og praktiske tips til at spare på vandet med vores guide til vandbesparelse i hjemmet.

16.11.2023

NRGi Rådgiver undersøger et vindue (1)

Luftfugtighed i hjemmet: Her er alt, du skal vide

Bliv klogere på, hvad luftfugtighed er. Og få ekspertens 5 bedste råd til at forbedre luftfugtigheden i dit hjem.

04.04.2023

Bo Halm Andersen

Isolering af varmerør: Spar penge og varme med rør­isolering

Isolering af varmerør er en nem og billig måde at spare på varmen. Følg vores 3-trins-guide, og kom godt i gang med at isolere dine varmerør i dag.

28.11.2023

Portræt Af Bo Halm Andersen

Træk fra vinduer og døre: Sådan undgår du den kolde luft

Træk og kold luft fra dine vinduer og døre er ikke kun dårligt nyt for dit indeklima. Det kan også koste dig dyrt i form af en højere varme­regning.

11.12.2023