Artikel

Danskerne forventer stabile energipriser i 2024


Nye tal viser, at danskerne ikke forventer de store energi­prisstigninger i 2024. Men selvom energikrisen toppede i 2022, er der fortsat god grund til at holde forbruget lavt, siger ekspert.

En mand indstiller sin varmepumpe

Der venter ingen større energikrise lige om hjørnet.

Sådan lyder spådommen fra flertallet af danske boligejere, når man beder dem kigge i krystalkuglen og give deres bud på, hvordan energipriserne udvikler sig i 2024. 

Således svarer flertallet, 43 procent, at de tror, at energipriserne vil forblive stabile i år sammenlignet med 2023.

39 procent tror, at priserne vil stige en smule, mens kun 6 procent gætter på betydelige prisstigninger.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Exometric, der er en del af vores koncern.

Hold fast i de gode sparevaner

Det er svært at spå om prisernes udvikling, men ifølge en ekspert kan det – uanset prisudviklingen – godt betale sig for danskerne at holde fast i de gode sparevaner fra især 2022, hvor energikrisen var på sit højeste.

”Da energipriserne toppede, kom der helt naturligt et stort fokus på at spare på strømmen og varmen, men det fokus er forsvundet lidt igen efter, at priserne har stabiliseret sig. Spareiveren kan dog godt betale sig, da der over tid kan være mange penge at hente i husholdnings­budgettet. Derfor håber jeg, at danskerne også vil huske på de gode sparevaner i 2024,” siger energi­konsulent her i NRGi Bo Halm Andersen.

“Både små og store energi­forbedringer bidrager til en sundere og mere komfor­tabel bolig.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi
Portrætbillede af Bo Halm Andersen

Ifølge Bo Halm Andersen er der flere fordele ved at holde fast i de gode sparevaner.

Sparevaner gavner andet end pengepungen

Det er dog ikke kun en lavere el- og varmeregning, som danskerne kan se frem til, hvis de sænker forbruget.

Besparelserne kommer nemlig også klimaet og elnettet til gode.

”Ved at flytte sit forbrug og bruge strømmen, når den er billigst, er der ikke blot penge at hente; man aflaster også elnettet, hvilket i sidste ende betyder lavere omkostninger til udbygning og renovering af elnettet. Og så må vi ikke glemme, at den billigste og grønneste strøm stadigvæk er den, du ikke bruger,” siger Bo Halm Andersen.

Overvej at energirenovere boligen

Foruden de mest udbredte spareråd såsom at sænke temperaturen i sin bolig, slukke lyset, når man forlader et rum og spare på vandforbruget, kan det for mange være en god investering at energiforbedre boligen.

”Udskiftning af gamle vinduer eller installation af en varmepumpe kan over tid føre til energibesparelser, der for alvor kan mærkes og samtidig være med til at sænke boligens CO2-udledning. Det er også værd at tage med, at både små og store energiforbedringer bidrager til en sundere og mere komfortabel bolig, der i sidste ende øger boligens værdi,” siger Bo Halm Andersen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.102 villa- og rækkehusejere i oktober-december 2023. Respondenternes geografiske tilknytning er fordelt ud over landets 98 kommuner.

Tror du, at energipriserne vil stige, falde eller forblive stabile i 2024 sammenlignet med energipriserne i 2023?

Stige betydeligt

6 %

Stige en smule

39 %

 

Forblive stabile

43 %

 

Falde en smule

11 %

Falde betydeligt

20 %

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Undersøg Revner Og Sprækker Ved Døre Og Vinduer

Nye tal: Høje priser bremser bolig­ejernes grønne løsninger

Kun én ud af 10 danskere forventer at investere i energioptimering af deres bolig i år. Det viser en ny under­søgelse fra Exometric.

16.02.2024

Stikkontakt.JPG

Ulovligt el-arbejde kan være livsfarligt

Til trods for den høje risiko for alvorlige ulykker og brande bliver ulovligt el-arbejde stadig ofte udført og annonceret i Danmark hvert år.

15.02.2024

Aarhus Bypark

Stor donation sætter Musikhusparken i et helt nyt lys

Når Aarhus’ nye Musikhuspark åbner i løbet af 2025, bliver det med et særligt lys, der sikrer tryghed i området, men også fleksibel, klimavenlig og innovativ belysning af parken.

07.02.2024

NRGi Hånd Slukker Stikkontakt

Det er vigtigst for danskerne, når de vælger elaftale

Prisen er det vigtigste for danskerne, når de vælger el­aftale. Det viser en ny undersøgelse.

18.01.2024