Artikel

Det er vigtigst for danskerne, når de vælger elaftale


Prisen er det vigtigste for danskerne, når de vælger el­aftale. Det viser en ny undersøgelse.

Hånd trykker på en kontakt

Siden energikrisen ramte danskernes privat­økonomi for et par år siden, holder flere og flere øje med prisen på strøm i daglig­dagen.

Derfor er prisen også det vigtigste parameter, når man skal vælge elaftale.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Public for energi- og rådgivningskoncernen NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

30 % af danskerne angiver, at prisen vægtes højere end fx god kundeservice fra udbyderen (4 %) eller en grøn elaftale (8 %).

“Selvom prisen er det vigtigste parameter for danskerne, betyder det ikke, at man er nødt til at give afkald på en grøn elaftale.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi

Stort fokus på elprisen

Ifølge energikonsulent hos NRGi, Bo Halm Andersen, har de kraftige prisstigninger under energikrisen betydet, at danskerne i dag er meget mere opmærksomme på strøm.

”De høje priser under energikrisen fik mange danskere til at tjekke elpriserne dagligt for at bruge strømmen, når den var billigst,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:

”Jeg tror, at mange danskere har fået øjnene op for, at strøm faktisk udgør en betydelig post i budgettet, og at man selv kan være med til at påvirke prisen. Både ved at holde øje med prisen på el løbende, men også ved at vælge en elaftale, der passer til dine behov.” 

Portrætbillede af Bo Halm Andersen

Ifølge Bo Halm Andersen kan det godt betale sig at undersøge, hvilken elaftale der passer bedst til ens behov.

29 procent ”ved ikke”

Lige efter prisen på strøm svarer flest danskere, ”Ved ikke”, til, hvad der er vigtigst for dem, når de vælger en elaftale.

Selvom vores opmærksomhed og interesse for elpriserne er øget, er der fortsat mange, der er usikre på, hvad de skal vægte højest, mener Bo Halm Andersen.

”Der er stadigvæk en stor andel af danskere, som måske ikke går så meget op i, hvilken elaftale de har. Men det kan altså godt betale sig at finde en løsning, der er skrædder­syet til ens behov, da der er mulighed for både at spare penge, og gøre en forskel ved fx at vælge grøn strøm,” siger han. 

Mand sætter ladekabel i ladeboks

Se, om du kan flytte noget af dit strømforbrug, fx hvornår du oplader din elbil.

Flyt forbruget og spar på elregningen

For 8 % af respondenterne er hhv. en grøn elaftale og en variabel elaftale højeste prioritet.

Det er godt nyt, mener energikonsulenten, der gerne ser, at de tal bliver endnu højere.

”Selvom prisen er det vigtigste parameter for danskerne, betyder det ikke, at man er nødt til at give afkald på en grøn elaftale. Med en grøn og variabel elaftale følger man markedsprisen for el, og derfor vil prisen variere fra time til time. Men man kan også flytte sit elforbrug til de timer på døgnet, hvor strømmen er billigst. Det vil i langt de fleste tilfælde være til fordel for ens pengepung, og samtidig er man med til at lette belastningen på elnettet,” siger Bo Halm Andersen og fortsætter:

”Vil man også gerne have, at ens elaftale er grøn, er det muligt at tilvælge det hos flere udbydere. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man også har øje for dette, når man vælger sin elaftale.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Public for NRGi og Gjensidige i november 2023.

Hvad er vigtigste for dig, når du skal vælge en elaftale?
Prisen på strøm 30 %
At jeg kan betale forud for mit forbrug (aconto) 2 %
At jeg kan betale bagud for mit forbrug (forbrugsafregnet) 7 %
At jeg kan vælge en grøn elaftale 8 %
At jeg kan vælge en variabel elaftale 8 %
At jeg kan vælge en fastpris elaftale 7 %
At skiftet af eludbyder er let og ligetil 4 %
At elbyderen har en god kundeservice 4 %
Andet 3 %
Ved ikke  29 %

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Solceller På Taget Af En Privat Bolig

Derfor opsætter danskerne solceller: Økonomien betyder mest

For et flertal af danskerne er en lavere elregning den primære årsag til at investere i solceller. Det viser en ny undersøgelse.

12.01.2024

Hånd Trykker Start På Ovnen

Strømforbruget er flyttet, men mange glemmer tarif­ferne

Danskerne er gode til at flytte deres forbrug og bruge strømmen, når elprisen er lav. Men besparelserne kan potentielt blive endnu større.

05.01.2024

Øst For Paradis

41 projekter får støtte fra Værdi­puljen

Vi har endnu engang støttet spændende projekter, der er værdi­skabende og styrker fællesskabet. Denne gang uddeler vi 5 millioner kroner.

22.12.2023

Kvinde slukker for kontakten

Sidste års elpriser påvirker danskernes strømforbrug

Danskerne ser ud til at holde fast i de gode sparevaner. Særligt ét spareråd er vi vilde med.

15.12.2023