Artikel

Ulovligt el-arbejde kan være livsfarligt


Til trods for den høje risiko for alvorlige ulykker og brande bliver ulovligt el-arbejde stadig ofte udført og annonceret i Danmark hvert år.

Nærbillede af en åben stikkontakt

Hvert år er fejlagtige og ulovlige elinstallationer skyld i brande i danske hjem, og derfor er det enormt vigtigt, at elinstallationer bliver lavet af professionelle og autoriserede elektrikere.

Men selvom de ulovlige elinstallationer kan få voldsomme konsekvenser som både ulykker og brande, så vælger et stort antal håndværkerfirmaer hvert år både at udføre og annoncere for arbejde, selvom de ikke har autorisation og tilladelse til at udføre det.

Det viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som vi og Gjensidige har fået udleveret.

“De få brodne kar er ikke kun med til at give branchen et dårligt ry, de risikerer også at være skyld i deciderede livsfarlige situationer.”
Kenneth Burkal Servicechef i ELCON
En person skruer i en åben stikkontakt

Du kan undersøge om en elektriker er autoriseret via Sikkerheds­styrelsens autorisations­register.

Anmeldelser om uautoriseret arbejde

Sidste år modtog Sikkerheds­styrelsen 21 anmeldelser om uautoriseret arbejde med elinstallationer, mens der var 37 sager om ulovlig annoncering for el-arbejde uden den påkrævede autorisation.

Af dem blev henholdsvis 10 og 11 sager overdraget til politiet.

Og selvom de tal ligger rimelig stabilt i forhold til året forinden, så sker det formentlig i et væsentligt større omfang, da der kun er tale om sager, der rent faktisk blev indrapporteret, lyder det fra Kenneth Burkal, der er servicechef i elinstallatørvirksomheden ELCON, der er en del af vores NRGi-koncernen.

“Langt de fleste elektrikere er dygtige og ordentlige, og de få brodne kar er ikke kun med til at give branchen et dårligt ry, de risikerer også at være skyld i deciderede livsfarlige situationer,” siger Kenneth Burkal, der i samme ombæring opfordrer til, at man selv undersøger, hvorvidt en elektriker rent faktisk er autoriseret via Sikkerheds­styrelsens autorisations­register.

“Og hvis ikke arbejdet er udført af en autoriseret håndværker, risikerer man at stå uden hjælp fra forsikringen.”
Lene Rasmussen Skadedirektør i Gjensidige

Gælder også for gas- og vvs-arbejde

Det er dog ikke kun elektrikere, der optræder i Sikkerhedsstyrelsens oversigt over anmeldelser for manglende autorisation og ulovlig annoncering.

Det samme gør sig gældende for gas- og vvs-arbejde.

Her er der alene indenfor ulovlig annoncering af vvs-arbejde sket mere end en fordobling i 2023 i forhold til året forinden, hvor antallet af sager er gået fra 21 til 46.

Af dem blev 11 sager overdraget til politiet.

Og ligesom med ulovligt el-arbejde, så kan uautoriseret vvs-arbejde også få alvorlige konsekvenser, lyder advarslen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

“Fejlagtige vvs-installationer kan føre til fugtskader, der både kan give udfordringer med helbredet og samtidig gøre så store skader på boligen, at det vil koste store beløb at udbedre. Og hvis ikke arbejdet er udført af en autoriseret håndværker, risikerer man at stå uden hjælp fra forsikringen,” siger hun.

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Aarhus Bypark

Stor donation sætter Musikhusparken i et helt nyt lys

Når Aarhus’ nye Musikhuspark åbner i løbet af 2025, bliver det med et særligt lys, der sikrer tryghed i området, men også fleksibel, klimavenlig og innovativ belysning af parken.

07.02.2024

NRGi Hånd Slukker Stikkontakt

Det er vigtigst for danskerne, når de vælger elaftale

Prisen er det vigtigste for danskerne, når de vælger el­aftale. Det viser en ny undersøgelse.

18.01.2024

Solceller På Taget Af En Privat Bolig

Derfor opsætter danskerne solceller: Økonomien betyder mest

For et flertal af danskerne er en lavere elregning den primære årsag til at investere i solceller. Det viser en ny undersøgelse.

12.01.2024

Hånd Trykker Start På Ovnen

Strømforbruget er flyttet, men mange glemmer tarif­ferne

Danskerne er gode til at flytte deres forbrug og bruge strømmen, når elprisen er lav. Men besparelserne kan potentielt blive endnu større.

05.01.2024