Netselskabet og elselskabet
Netselskabet står for levering af strømmen. Hvorimod vi, NRGi, er dit elselskab og står for handlen af din strøm.
Hvilket elselskab, du ønsker, er helt op til dig. I Danmark kan du frit vælge mellem mange forskellige elselskaber og aftaler, og som udgangspunkt kan du skifte så ofte, du vil. Det koster nemlig ingenting at skifte fra et elselskab til et andet. Du skal dog være opmærksom på, at du måske skal betale et gebyr for at skifte, hvis din nuværende aftale har en bindingsperiode, som endnu ikke er udløbet.
Dit elselskab er imidlertid ikke det eneste, du kan takke for, at dit fjernsyn tænder, når du trykker på fjernbetjeningen. Når du betaler din elregning, betaler du nemlig til to forskellige selskaber – dit elselskab og dit netselskab. Elselskabet er det selskab, du køber strømmen fra, mens netselskabet er det, der ejer kablerne, som strømmen ledes igennem, når den skal ud til din bolig. Det er dermed dit netselskab, der står for leverancen af din strøm.