Hvordan virker en varmepumpe?


Overvejer du at investere i en varmepumpe, og er du nysgerrig på, hvad en varmepumpe er? Og ikke mindst hvordan den virker? Det kan du blive klogere på her på siden.

Illustration af varmepumpe

Ved du, hvad en varmepumpe er?

Inden vi dykker ned i, hvordan en varmepumpe virker, er det væsentligt at slå fast, hvad en varmepumpe egentlig er. En varmepumpe er en miljøvenlig løsning, der kan erstatte traditionelle, fossile energikilder. Det er ideelt at investere i en varmepumpe, hvis din nuværende opvarmningsform er elvarme, oliefyr eller naturgas, eller hvis din bolig befinder sig i et område, hvor der endnu ikke er etableret fjernvarme.

En varmepumpe er et miljøvenligt valg, da den udleder en mindre mængde CO2 end traditionelle varmekilder. Men faktisk kan den også spare dig for kroner og øre, når elregningen kommer. En varmepumpe bruger stadig strøm, men den bruger ikke nær så meget strøm som eksempelvis elvarme, oliefyr eller naturgas. Opvarmningsprocessen ved en varmepumpe kræver nemlig en mindre mængde strøm, og faktisk kan varmepumpen producere op til 3-5 gange så meget energi, som den bruger i strøm.

En varmepumpe er altså en effektiv måde at opvarme dit hjem på. Og det er en løsning, der både gavner miljøet og din pengepung. Men hvordan virker en varmepumpe så?

Så meget strøm bruger en varmepumpe
Far og datter foran varmepumpe

Hvordan virker en varmepumpe?

Hvis du overvejer at investere i en varmepumpe, så vil du sikkert gerne vide, hvordan en varmepumpe fungerer. Processen kan godt virke en smule kompliceret, for hvordan kan varmepumpen omdanne kølig udendørs luft til varme i eksempelvis dit gulv eller i din vandhane? Vi kan hjælpe dig med at forstå kredsløbet.

En varmepumpe består af to forskellige dele – nemlig en indedel og en udedel. Som navnene antyder, så er den ene placeret indenfor, og den anden er placeret udenfor dit hjem.

Udedelen

Ved du, hvordan varmepumpens udedel virker? Det er den udvendige del af varmepumpen, der er ansvarlig for at indsamle varme, som du kan bruge til at opvarme dit hjem med. Varmen kan enten komme fra jorden eller den omgivende luft. Det kommer an på, hvilken varmepumpe der er tale om.

Det første, som varmen møder, når den kommer ind i varmepumpens udedel, er et kølemiddel. Det virker måske ulogisk, når varmepumpen jo netop skal generere varme, men den er altså god nok. Kølemidlet har et lavt kogepunkt, og det betyder, at selv meget kold luft kan få kølemidlet til helt at fordampe. Når kølemidlet er fordampet, så er det en kompressor, der komprimerer gassen til varme. Komprimeringen gør, at temperaturen stiger.

Indedelen

Hvordan virker varmepumpens indedel så? Når kølemidlet er blevet til varme, kommer det ind i varmepumpens indedel. Og det er netop denne varme, som hele kredsløbet sørger for at sende rundt i husets varmesystem – enten direkte ud i luften, gennem dit radiator- og gulvvarmesystem eller i dit brugsvand. Derefter starter processen forfra i et lukket kredsløb – igen og igen året rundt.

Hvordan virker de forskellige varmepumper?

Spørgsmålet, om hvordan en varmepumpe egentlig virker, kommer faktisk an på, hvilken type varmepumpe der er tale om. De forskellige typer virker nemlig forskelligt, og svaret på spørgsmålet er derfor ikke helt entydigt. Alle typer varmepumper har dog et fællestræk, og det er, at de er både effektive og miljøvenlige. Vi gennemgår kort de tre forskellige typer herunder.

Luft-til-vand varmepumpe

En luft-til-vand varmepumpe henter varme fra luften. Det særligt smarte ved denne type varmepumpe er, at det er en totalløsning. Den kan nemlig give dig varmt vand i både hanerne, radiatorerne og gulvene. 

Se, hvordan en luft-til-vand varmepumpe virker

Luft-til-luft varmepumpe

En luft-til-luft varmepumpe virker også ved at omdanne varme fra luften omkring din bolig, men som navnet også antyder, så kan denne type varmepumpe ikke give dig varmt vand i hanerne, radiatorerne eller gulvene. Den spreder i stedet varm luft direkte ud i din boligs rum.

Jordvarmepumpe

Hvordan virker en jordvarmepumpe så? En jordvarmepumpe er en tredje type varmepumpe, der virker ved at udnytte jordens naturlige varme til at opvarme dit hjem. Varmepumpetypen er ikke så udbredt, for den kræver nemlig både en større investering og en anelse mere plads end de andre to modeller.

Varmepumpe udenfor

Bestil din nye varmepumpe hos os

Overvejer du at udskifte din nuværende varmekilde med en varmepumpe? Vi tilbyder en luft-til-vand varmepumpe – altså en komplet varmepumpeløsning, der kan give dig varme i både gulvet, radiatoren og hanen. Du får:

  • Professionel service og installation
  • Tilknytning til en fast rådgiver
  • En varmepumpe fra Vølund, Samsung, Vaillant eller Bosch

Er du klar til at gøre en god investering for både miljøet og ikke mindst din pengepung?

Bestil din nye varmepumpe hos os
Support

Sådan kontakter du os

Har du spørgsmål angående vores varmepumpeløsning, kan du skrive til varmepumpe@nrgi.dk eller ringe på 7027 7798 alle hverdage kl. 9.00 - 15.00.