Bygningsdirektivets rolle i EU’s grønne fremdrift

Bygnings­direktivet, formelt kendt som EU-Direktivet om Bygningers Energiforbrug (EPBD - Energy Performance of Buildings Directive), er en central lovgivning inden for EU's klima- og energipolitik.

Sammen med Energi­effektiviserings­direktivet skal Bygnings­direktivet sikre mere energi­effektive bygninger i hele EU og bidrage til den grønne omstilling af bygnings­massen.

Den danske bygningsmasse tegner sig for næsten 40 % af det samlede energiforbrug herhjemme, og billedet er det samme, når man kigger på de øvrige medlemslande i EU.

Energieffektivisering af bygninger i EU

Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, både i Danmark og på europæisk plan, hvor bygninger står for 36 % af CO2-udledningen i hele EU.

I 2023 blev en revision af Bygningsdirektivet (EPBD - Energy Performance of Buildings Directive) vedtaget med det formål at øge energieffektiviteten gennem en række indsatsområder, der tilsammen skal reducere energiforbruget i EU’s bygninger.

Herunder kan du læse mere om de centrale aspekter af Bygnings­direktivet.

Energimærkning

En central del af Bygningsdirektivet, der har været gældende siden 2010, er energimærkning af bygninger, der gør det muligt for ejere, lejere og potentielle købere at vurdere en bygnings energieffektivitet.

Energimærket, som er obligatorisk ved opførelse af nybyggeri, såvel som ved salg og udlejning af eksisterende bygninger og for offentlige bygninger, udstiller bygningens energimæssige ydeevne – og giver forslag til relevante energibesparelser - på baggrund af inspektioner af bygningsdele og tekniske systemer.

Energimærkning som styringsværktøj

Grundlæggende for energimærket er, at det skal udarbejdes af uvildige eksperter, der har en relevant uddannelses­mæssig baggrund, samt en obligatorisk certificering.

Energimærket spiller en stadig større rolle som styrings­værktøj i forbindelse med energi­effektiviseringen af bygnings­massen, hvilket bl.a. kan ses i den seneste revision af Energieffektiviseringsdirektivet (EED).

For at gøre energi­mærket operationelt har EU lagt stor vægt på digitaliseringen af energimærket og central indsamling af data.

Energimærkerne er ikke blot informative, men fungerer også som en motivationsfaktor til at vælge eller investere i mere energieffektive bygninger og hjælper med at skabe en mere energibevidst tilgang til byggeri og ejendomshandel.

Minimumskrav til energieffektivitet

Minimumskrav til energiydeevne er ligeledes en central del af Bygningsdirektivet.

Minimumskravene sikrer, at alle nye bygninger såvel som større renoveringer af eksisterende bygninger opfylder et bestemt niveau af energieffektivitet - blandt andet i forhold til reducering af energiforbrug og udfasning af fossile brændsler.

Ved at sætte en grænse for, hvor energieffektive bygninger skal være, herunder både bygningen som helhed og enkelte komponenter, bidrager minimumskravene til at reducere det samlede energiforbrug og CO2-udledningen fra ejendomme på europæisk plan.

Kravene er afgørende for at sikre, at både nye og renoverede bygninger bidrager til EU's bredere klimamål.

Minimumstandarder (MEPS)

I den seneste revision af Bygningsdirektivet har man indført såkaldte Minimum Energy Performance Standards (MEPS), der pålægger medlems­landene at energi­effektivisere deres bygnings­masse, med fokus på de energi­mæssigt dårligste bygninger.

For erhvervsbygninger skal de 16 % dårligste inden 2030 være løftet til et niveau, der svarer til, at ingen bygninger har et energibehov, der er større end det, der udgøres af de dårligste 16 % i dag.

Tilsvarende skal de 26 % dårligste bygninger være løftet inden 2033.

I forhold til boliger stilles der ikke specifikke krav til energi­effektivisering af hver enkelt bolig. I stedet fokuseres der på reduktion af det gennemsnitlige energiforbrug for boligmassen som helhed, hvilket giver større frihed til at energi­effektivisere på forskellige måder og på tværs af hele boligmassen.

Det er dog et krav, at mindst 55 % af denne energireduktion skal finde sted i de dårligst præsterende private boliger.

I 2030 skal det gennemsnitlige energibehov i boliger være reduceret med 16 %, mens det skal reduceres med 20-22 % i 2035.

Tekniske systemer og solenergi

I tillæg til minimumskrav til tekniske installationer, bl.a. SEL-værdier for ventilationsanlæg, stiller Bygningsdirektivet som noget nyt også krav om bygningsautomatik i større bygninger, hvis det er rentabelt og teknisk muligt.

Der stilles også krav om installation af solenergi (solceller).

Først i større bygninger og senere i alle bygningstyper, herunder tilstødende carporte og parkerings­huse, når det er økonomisk rentabelt og teknisk muligt.

Opvarmnings- og kølesystemer

Bygningsdirektivet stiller desuden krav til inspektion af opvarmnings- og kølesystemer, hvilket skal sikre, at bygningernes energiforbrug holdes på et minimum.

Regelmæssige inspektioner skal hjælpe med at identificere og rette ineffektiviteter, hvilket er afgørende for at opretholde systemernes optimale ydeevne. Energirigtig drift af disse systemer kan føre til betydelige energibesparelser og dermed mindre miljøbelastning.

Effektiv drift med regelmæssige inspektioner

Inspektionen af opvarmnings- og kølesystemer er yderligere et skridt mod at sikre, at bygningernes energiforbrug holdes på et minimum.

Regelmæssige inspektioner hjælper med at identificere og rette ineffektiviteter, hvilket er afgørende for at opretholde systemernes optimale ydeevne.

En effektiv drift af disse systemer kan føre til betydelige energi­besparelser og dermed mindre miljøbelastning.

Individuel tilpasning

Bygningsdirektivet giver plads til nationale tilpasninger ved at kræve, at medlemslandene fastsætter deres egne ydeevnekrav, samtidig med at det sikrer overholdelse af EU's overordnede mål.

Fleksibiliteten anerkender de forskellige klimatiske, økonomiske og bygningsmæssige forhold i EU's medlemslande.

Ved at give medlemslandene mulighed for at udforme nationale, detaljerede standarder fremmes en lokal tilgang til energieffektivitet, der samtidig er i overensstemmelse med de europæiske mål.

Rammesæt for energieffektivisering af bygninger

Tilsammen udgør disse elementer et omfattende rammesæt for at forbedre energieffektiviteten i bygninger i hele EU.

Ovennævnte krav ligger derfor også til grund for mange af de krav, der er til energiforbrug og klimapåvirkninger i Bygningsreglementet, såvel som Energimærkningsordningen.