Har du fundet drømmeboligen?
Få klar besked om boligens byggetekniske tilstand og fremtidig vedligeholdelse med køberrådgivning fra os. Vi er 100% på din side, og vi dækker hele landet.
Er du ny på boligmarkedet? Lad os guide dig gennem boligjagten, så du trygt kan købe dit første hjem.
Som førstegangskøber gælder det om at holde tungen lige i munden, når man tager de første spæde skridt ind på boligmarkedet.
For hvad betyder det egentlig, når der står energimærke E i boligens salgsannonce, og bør du løbe skrigende væk fra et hus, hvis den har en rød bemærkning i tilstandsrapporten?
Det er med andre ord ikke nemt at være førstegangskøber på jagt efter fast ejendom. Men heldigvis er der hjælp at hente, når du skal købe din første bolig.
Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent her i NRGi, kommer her med 9 gode råd til dig som førstegangskøber, så du kommer et skridt tættere din første bolig.
Jagten på dit første boligkøb, starter med at få overblik over din økonomi. For det er en stor investering at købe en ny bolig – særligt som førstegangskøber. Så start dit boligkøb med at få et godt overblik over, hvad du kan låne, og dermed, hvad du kan købe bolig for.
Start med at få et overblik over din nuværende økonomi.
Giv dig god tid til at undersøge, om du kan spare penge, når det kommer til finansiering af din første bolig. Når du ved, hvad du kan låne og købe bolig for, kan du også nemmere vælge mellem de mange boliger, der er på markedet.
Hvis man spørger folk om, hvilke ønsker de har til en ny bolig, handler svarene ofte om de tre b’er: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.
Men som førstegangskøber er det også vigtigt at få afklaret, hvilke andre ønsker og krav du og din familie har, når I skal købe hus.
”Inden den store jagt går i gang efter den rette bolig, er det altid en god idé at danne sig et overblik over, hvad der rent faktisk betyder mest for dig og resten af din familie. Særligt som førstegangskøber. Det vil også gøre det nemmere for jer at fokusere på de boliger, der kunne være relevante for jer,” lyder rådet fra Bo Halm Andersen.
Ønskerne til dit første boligkøb kan være både små og store – fra økonomiske overvejelser til lavpraktiske ting, som i sidste kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Du kan eksempelvis overveje:
Lav en liste, hvor du og din familie skriver jeres ønsker ned i en prioriteret rækkefølge.
Du kan også overveje at opdele dine prioriteringer i krav og ønsker. Det vil også gøre jeres boligjagt endnu mere målrettet og hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig.
Har du fundet drømmeboligen?
Få klar besked om boligens byggetekniske tilstand og fremtidig vedligeholdelse med køberrådgivning fra os. Vi er 100% på din side, og vi dækker hele landet.
Det er også vigtigt, at du tænker langsigtet, når du leder efter en bolig som førstegangskøber.
For selvom du falder pladask for en bolig nu, er det ikke sikkert, at den dækker dine behov, hvis du kigger fem eller ti år ud i fremtiden.
Derfor kan det hjælpe at overveje flere faktorer i forbindelse med dit første huskøb.
”Når du overvejer at købe et hus, er det vigtigt, at du ikke kun fokuserer på dine nuværende behov. Og det gælder både, hvis du er førstegangskøber eller har købt eller solgt boliger før. Overvej, om der i fremtiden kan opstå situationer, der kan få betydning for dit boligkøb,” siger Bo Halm Andersen.
“Jeg kan kun anbefale, at man som førstegangskøber tager ud til en masse fremvisninger og åbent hus-arrangementer.”Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi
Har du fundet drømmehuset online? Så er det tid til at finde ud af, om din måske kommende bolig i virkeligheden lever op til dine forventninger. Og det kan du kun finde ud af ved at tage ud og se boligen og nabolaget.
”Jeg kan kun anbefale, at man som førstegangskøber tager ud til en masse fremvisninger og åbent hus-arrangementer. Det er først her, at mange førstegangskøbere for alvor får en fornemmelse af huset og lokalområdet,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer, at man ikke skal blive slået ud af den, hvis dit møde med boligen ikke lever op til ens forventninger i første omgang.
”Det er jo desværre ikke sikkert, at huset er som håbet eller forventet. Men selv i de situationer, er man ofte blevet klogere på, hvad man vil have og hvad man ikke vil have. Og det er i sig selv værdifuld viden, som man kan tage med videre i sin boligjagt, når man skal ud at se det næste hus,” lyder det fra Bo Halm Andersen.
Du kan bl.a. gøre følgende for at få et bedre indblik i en bolig, og ikke mindst dets omgivelser:
Finansieringen af huset skal naturligvis være på plads, inden du sætter din underskrift på en købsaftale og overtager boligen.
Men udover finansieringen af købet, er der også andre økonomiske faktorer, du skal være opmærksom på.
”Det er vigtigt at lave et realistisk budget, når du vil være husejer. Det vil sige, at du med fordel kan lægge penge til side hver måned til vedligeholdelse af boligen og til uforudsete udgifter," siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:
"For uanset hvilken bolig du ender med at købe, kan du være 100% sikker på, at der med tiden vil opstå situationer, hvor det er nødvendigt at give dit hus en kærlig hånd. Og så er det godt at have sat nogle penge af til lige netop det formål,” forklarer fra Bo Halm Andersen.
Vidste du at ...
Der blev solgt 46.876 villaer og rækkehuse i Danmark i 2023?
I forbindelse med dit første boligkøb, er det også vigtigt at kigge på husets muligheder og ikke blot dets begrænsninger og eventuelle fejl og mangler.
”Jeg oplever desværre fra tid til anden, at førstegangskøbere f.eks. ikke kan lide udseendet på køkkenet, badeværelset eller haven, og det kan få dem til at fravælge en bolig. Og det er en skam, hvis resten af huset ellers lever op til deres krav og ønsker,” siger Bo Halm Andersen.
Han lægger derfor op til, at man som boligkøber fokuserer på, om man kan ændre de ting, som man eventuelt er utilfreds med ved huset, og i så fald, hvad vil det kræve at nå i mål.
Ifølge Bo Halm Andersen bør du overveje at gennemgå boligen med en køberrådgiver, der er uddannet til at se muligheder og udfordringer i boligen, og som kan komme med uvildig rådgivning til dig.
Vidste du at ...
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik var hver anden boligkøber i 2022 førstegangskøber?
“Der er ingen grund til at blive skræmt væk af et dårligt energimærke.”Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi
Som førstegangskøber kan du finde en masse værdifuld viden i boligens energimærkningsrapport.
Det er en rigtig god idé at dykke ned i boligens energimærkningsrapport – uanset, om du er førstegangskøber eller har erfaring med boligmarkedet.
I en energimærkningsrapport kan du blive klogere på:
I energimærkningsrapporten finder du anbefalinger til rentable energirenoveringer og du kan samtidig se, hvad du kan forvente at spare – både i kroner, men også i forhold til boligens CO2-udledning.
Derfor skal du heller ikke blive skræmt, hvis en bolig har et energimærke i den lave ende af energimærkningsskalaen.
”Der er ingen grund til at blive skræmt væk af et dårligt energimærke. I energimærkningsrapporten er der forslag til projekter, der kan forbedre husets energimærke. Det kan f.eks. være hulmursisolering, energirigtige vinduer eller udskiftning af husets nuværende varmekilde. Og det kan være en god idé at gennemføre disse energirenoveringsprojekter,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:
”Det vil hjælpe dig med at spare på varmen, men også bidrage til en sundere bolig og et bedre indeklima. Og så kan et forbedret energimærke potentielt også være med til at øge boligens værdi, hvis du en dag vil sælge boligen igen.”
Vi bliver ved boligens rapporter. Nærmere bestemt husets tilstandsrapport.
For det er også vigtigt, at du læser tilstandsrapporten, så du får indblik i boligens faktiske tilstand og bliver bekendt med eventuelle fejl og mangler.
Men det er også vigtigt, at tilstandsrapporten ikke unødvendigt får dig til at takke nej til en potentiel drømmebolig og stopper dit boligkøb.
”Som førstegangskøber kan du måske blive skræmt væk fra en bolig, hvis der er bemærkninger i tilstandsrapporten. Men at en skade på boligen bliver vurderet til en kritisk skade (rød), er ikke ensbetydende med, at du bør droppe boligen,” lyder det fra Bo Halm Andersen.
Han anbefaler, at du får en køberrådgiver eller byggeteknisk rådgiver til at gennemgå tilstandsrapporten sammen med dig og forklare, hvad de eventuelle forhold i tilstandsrapporten betyder.
Foruden tilstandsrapporten og energimærkningsrapporten, er det også vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten og eventuelle andre vigtige dokumenter, når du skal købe bolig.
Vidste du at ...
Vidste du, at i 2022 var den gennemsnitlige alder for førstegangskøbere af boliger i Danmark 35,4 år?
At købe bolig er en proces, der kan vække stærke følelser – især for førstegangskøbere.
For det er ikke ualmindeligt, at man forelsker sig i en bolig, som desværre ikke bliver til noget alligevel.
Men hvis en handel ikke lykkes, skal du ikke fortvivle. Der vil altid være andre muligheder på markedet.
”Det er naturligvis frustrerende, når en bolighandel ikke går igennem af den ene eller den anden årsag. Her er tålmodigheden nøglen. Og du skal også huske på, at den perfekte bolig ikke nødvendigvis er noget man finder, men derimod noget man skaber over tid. Så vær tålmodig og fokuser på dine behov, så skal du nok finde det rigtige hjem til dig og din familie,” siger Bo Halm Andersen.
At købe en bolig for første gang kan virke uoverskueligt for de fleste førstegangskøbere. Der er mange beslutninger, der skal tages og der er mange spørgsmål, der skal besvares.
Men hvis du er godt forberedt og indleder boligjagten med at tage udgangspunkt i dit liv, dine ønsker og din økonomiske situation, skal du nok lykkes med at finde den rette bolig før eller siden.
Så husk de 9 råd:
Rigtig god boligjagt!