Planterne kan give fugtskader
Det er ikke nok at være opmærksom på eksisterende skader og revner. For slyngplanter, der får lov at gro op i tagrenden og tagkonstruktioner, kan give grimme fugtskader.
”Der kan komme stor fugtpåvirkning på facaden, hvis planterne tilstopper nedløbsrøret, og tagrenderne derfor løber over. Samtidig er det heller ikke hensigtsmæssigt, hvis planterne gror op i tagkonstruktionen, da planter medfører fugt, og dermed over tid vil påføre tagkonstruktionen skade”, siger Bo Halm Andersen.
Men hvordan er det lige, man holder øje, når dele af huset jo er dækket af planter?
Ifølge Bo Halm Andersen er det en god ide at give facaden og fundamentet et eftersyn om efteråret, hvor bladene formentlig er faldet af.
”Hvis man holder plantevæksten væk fra kritiske områder, så tager huset ikke direkte skade. Men det kræver masser opmærksomhed, når man vælger den slags udsmykning af sit hus”, siger Bo Halm Andersen.