Artikel

Guide: Gør dit nybyggede hus vedligeholdelsesfrit


Endelig står dit nye hus færdigt. Men inden du og din familie flytter ind, er der nogle ting, du skal holde øje med. Du skal nemlig huske at tjekke, at det byggetekniske er i orden.

Nrgi Rådgiver Undersøger Et Hus Udenfor

Du har for længst valgt entreprenør og fået tegnet dit drømmehus.

Projektet virker til at være i gode hænder, og nu kan det kun gå for langsomt med at få opført dit drømmehjem.

Desværre ser man sommetider, at der ikke bliver taget højde for vigtige faktorer, og man ender som husejer med potentielle forsikringssager og et hus, der er alt andet end vedligeholdelsesfrit.

Ifølge byggesagkyndige og energikonsulent her i NRGi, Bo Halm Andersen bør man især være opmærksom på fem punkter.

Du er bygherre

Du har valgt et byggefirma med en serviceminded og venlig byggeleder.

Dit kommende hus virker til at være i bedste hænder. Men husk på, at det i sidste ende er dig, der er bygherren og står med problemerne, hvis det ikke forløber som forventet.

Derfor er det en klar fordel, at man udover at få professionel bistand til selve entreprisekontrakten, får en byggesagkyndig tilknyttet projektet.

Denne vil med sin ekspertise holde tilsyn med byggeriet og sikre, at alle byggetekniske regler følges fra start til slut, at boligen opføres uden fejl og mangler, og ikke mindst, at der er anvendt de materialer, der er aftalt.

En byggesagkyndig koster fra ca. 10.000 kr. og opefter, alt efter hvor detaljeret byggeriet skal følges.

NRGi rådgiver står på en stige

Kend kravene

Der er strenge bygnings- og energikrav til moderne byggeri, og disse skærpes hele tiden.

Kravene i det såkaldte bygningsreglement lyder på alt fra placering af affaldsbeholdere, forhindring af fugt i konstruktionen, lydforhold, indeklima, forurening og meget mere.

Kravene betyder bl.a., at et nyt hus skal opføres med en vis tykkelse på isoleringen og lavenergiruder typisk med tre-lags glas. 

Valg af materialer

I jagten på flotte, æstetiske løsninger kan man nemt lade sig forblinde af et flot, ægte trægulv eller en bestemt type udhæng.

Førhen ville man ofte gå på kompromis med design og helhedsindtryk ved at vælge vedligeholdelsesfrie materialer, men i dag er det f.eks. svært at se forskel på et laminatgulv og et af træ, hvis kvaliteten er i orden.

Hvis du gerne vil undgå for meget vedligehold, bør du fortælle entreprenøren, at du ønsker, at huset bygges med materialer, der ikke kræver vedligehold.

F.eks. ved at vælge laminatgulve, zink beklædning, træ/alu vinduer, hardie plank i stedet for træ osv. Endelig kan du vælge at få tegnet huset uden udhæng, og dermed undgå vedligeholdelse af træværk.

Hus beliggende på toppen af en grøn bakketop

Klimaforandringer – Gode råd til at klimasikre din bolig

Der går ikke en dag, hvor man ikke hører om klimaforandringer og deres betydning for kloden.

Og forandringerne er for længst nået til Danmark.

Større udsving i temperaturer, mere vind og nedbør, er noget af det, vi ser i tiltagende grad, og som kommer til at stille endnu større krav til at klimasikre byggerierne i nær fremtid. Det har derfor betydning, hvor dit hus bliver placeret.

Pas på vandet

Er det f.eks. nær skov, vand eller på en skråning, er det mere udsat. Bl.a. bør man sikre sig, at der bliver lagt tilstrækkeligt dræn om huset, så vandet kan løbe væk.

Man kan også overveje en tilbageløbstop funktion til afløbet, så vandet ikke kan oversvømme huset. Endelig kan man vælge forskellige stormtætte løsninger til f.eks. tagkonstruktionen.

Hvis huset etableres som en del af et helt nyt kvarter, kan du også spørge ind til, hvilke generelle foranstaltninger, der foretages til at klimasikre i området.

NRGi Rådgiver står foran en væg i stuen

Gennemgang af boligen?

Når først nøglen er afleveret og eventuelle fejl og mangler er udbedret, er det dit ansvar at holde øje med, at der ikke opstår skader som følge af fejl i byggeriet.

De fleste byggefirmaer har altid 1-års gennemgang inkluderet, hvor byggefirmaet efter et år undersøger, om der er opstået mindre fejl, revner med mere.

Her skal man forvente, at der vil komme mindre revnedannelser i bl.a. gipsvægge og loft samt andre, mindre kosmetiske ting, som entreprenøren som udgangspunkt udbedrer på garantien.

Finder man større fejl, eller bliver offer for direkte byggesjusk, medfølger der en 10-årig byggeskadeforsikring.

Mulighed for 5-års gennemgang

Det vil sjældent være inkluderet, men man har også mulighed for at få lavet en 5-års gennemgang, hvor entreprenør på samme vis som 1-års gennemgangen, kigger huset efter i sømmene for fejl, der er opstået som følge af byggeriet.

Alternativt kan man selv købe en gennemgang hos en byggesagkyndig eller lave en vedligeholdelsesplan.

Er man uheldig at blive uenig med entreprenøren om eventuelle skader og fejl, er der forskellige ankenævn, man kan kontakte. I yderste konsekvens kan man også køre retssag via en advokat.

Vil du læse mere?

Slip Bekymringerne Ved Nybyg Det Kan En Byggesagkyndig Hjælpe Dig Med 2 (1)

Nybyggeri: Sådan kan en byggesagkyndig hjælpe dig

Har du kastet dig over nybyggeri? Med en byggesagkyndig kan du få hjælp under hele byggeprocessen, så du får drømmehuset. Læs mere om det her.

11.08.2020

Boligeftersyn Af Boligen Fra Nrgi Rådgivning

Energimærke: Få indsigt i din boligs energi­mæssige tilstand

Der kan være mange fordele ved at få et nyt energimærke. Udover at energimærket er lovpligtigt, når du skal sælge din bolig, giver det dig også klar besked om din boligs energimæssige tilstand.

21.12.2020

Guide Læs Og Forstå Boligens Tilstandsrapport

Guide: Læs og forstå boligens tilstandsrapport

Der kan opstå mange spørgsmål, når man som køber skal sætte sig ind i de begreber og definitioner, som tilstandsrapporten indeholder. Vi hjælper dig med at forstå den.

15.05.2019

Det Skal Du Huske, Inden Du Køber Bolig 3

Det skal du huske, inden du køber bolig

Foråret er højtid for bolighandler, hvor mange finder deres drømmebolig. Men det kan altså godt betale sig at være lidt ekstra opmærksom, inden man griber pennen og skriver under.

09.04.2021