Artikel

Guide: Læs og forstå boligens tilstandsrapport


Der kan opstå mange spørgsmål, når man som køber skal sætte sig ind i de begreber og definitioner, som tilstandsrapporten indeholder. Vi hjælper dig med at forstå den.

Guide Læs Og Forstå Boligens Tilstandsrapport

Hvad er en tilstandsrapport, og hvorfor er den vigtig?

Tilstandsrapporten er en oversigt over boligens faktiske tilstand, som gør køberen bekendt med eventuelle fejl og mangler ved boligen, inden der skrives under på købsaftalen.

Tilstandsrapporten er derfor yderst vigtig for både førstegangskøbere og folk, der har erfaring med huskøb. 

Overordnet består tilstandsrapporten af tre dele:

  • Den byggesagkyndiges resultater af eftersynet og karakterer til de enkelte bygningsdele
  • Sælgers egne bemærkninger og oplysninger om boligens skader
  • Bygningskonstruktioner og oplysninger til ejerskifteforsikring.

Tilstandsrapporten er ikke et lovmæssigt krav, men ønsker man en ejerskifteforsikring, er den en forudsætning.

Ved udarbejdelsen af en tilstandsrapport sikres sælger, at køber er indforstået med boligens stand, og det friholder dermed sælger for ansvar i op til 10 år efter salget.

Karaktersystemet og bemærkninger du skal være opmærksom på

De fleste forbinder tilstandsrapporten med de farvede hussymboler, som tilkendegiver eventuelle skader og mangler i boligen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skadens farve ikke afhænger af, hvor stor en udgift reparationen kræver, men derimod omfanget af skaden, samt hvor akut behovet for udbedring er.

Nedenfor er listet de fire farver, som tilstandsrapporten tager udgangspunkt i, samt hvad de enkelte punkter dækker over.

Rød – Kritiske skader
Gul – Alvorlige skader
Grå – Mindre alvorlige skader
Sort – Mulige skader

Husk at læse eventuelle noter til de anførte skader, da der her kan findes mere detaljerede begrundelser fra den byggesagkyndige samt en vurdering af skadesårsager og mulighed for udbedring.

Hustypebeskrivelsen

Et vigtigt punkt i tilstandsrapporten, som kan være afgørende for forståelsen af boligens tilstand er hustypebeskrivelsen.

Ofte vil boligen være præget af de byggetekniske forhold, der kendetegner hustypen, og det er derfor nødvendigt at være bekendt med disse.

De enkelte husstypers generelle forhold er beskrevet i hustypebeskrivelsen, der siden 2012 har suppleret tilstandsrapporten.

Forskel mellem tilstandsrapport og hustypebeskrivelsen

Så mens tilstandsrapporten beskriver de synlige skader på det konkrete hus, beskriver hustypebeskrivelsen altså de mere generelle forhold, der karakteriserer den givne hustype. Det kan f.eks. være en klassisk murermestervilla med en kælder uden isolering.

Her vil fugtaftegninger på kælderydervægge være en forventelig forhold grundet hustypen, og bliver derfor typisk angivet som et gråt hussymbol i tilstandsrapporten.

Det er altså vigtigt at være opmærksom på hustypen, når man læser tilstandsrapporten, da det kan være afgørende for, hvordan skader og andre bemærkninger bliver oplyst og skal forstås.

Ofte stillede spørgsmål om tilstandsrapporter

NRGi Rådgiver sidder sammen med et ægtepar

Har du fundet drømmeboligen?

Få klar besked om boligens byggetekniske tilstand med køberrådgivning. Vi gennemgår tilstandsrapporten sammen med dig, så du ved, hvad du skriver under på.

Læs mere om Køberrådgivning

Vil du læse mere?

Fra A2020 Til G Her Er Energimærkningens ABC 2

Fra A2020 til G: Her er Energimærkningens ABC

Husets energimærke viser, hvor god energimæssig stand boligen er i. Men hvad er egentlig forskellen mellem en bolig med energimærke A2020 og G? Det får du svaret på her.

08.10.2018

Boligeftersyn Af Boligen Fra Nrgi Rådgivning

Energimærke: Få indsigt i din boligs energi­mæssige tilstand

Der kan være mange fordele ved at få et nyt energimærke. Udover at energimærket er lovpligtigt, når du skal sælge din bolig, giver det dig også klar besked om din boligs energimæssige tilstand.

21.12.2020

NRGi Rådgiver gennemgår et hus

Hvad står farv­erne for i tilstands­rapporten?

Når en bolig skifter hænder, er der mange rapporter, som både køber og sælger skal forholde sig til. Men hvad betyder farverne i tilstands­rapporten egentlig?

31.10.2018

Vedligeholdelse Af Bolig Hvad Kan Du Eller Eksperter Klare

Vedligeholdelse af bolig: Hvad kan du eller eksperter klare?

Uanset om du lige har købt din drømmebolig eller ejet din bolig i mange år, kommer du ikke uden om det. Boligen skal vedligeholdes. Men kan du selv klare det eller er der brug for en fagperson?

17.11.2021