Artikel

Vedligeholdelse af bolig: Hvad kan du eller eksperter klare?


Uanset om du lige har købt din drømmebolig eller ejet din bolig i mange år, kommer du ikke uden om det. Boligen skal vedligeholdes. Men kan du selv klare det eller er der brug for en fagperson?

Vedligeholdelse Af Din Bolig Her Er Fem Ting, Du Selv Kan Gøre, Og Fem Ting Du Bør Overlade Til En Ekspert

Uanset om du lige har købt din drømmebolig eller er mangeårig ejer af den samme bolig, kommer du ikke uden om det. Boligen skal vedligeholdes løbende.

Taxameteret løber hurtigt, når der er fagmand på opgaven, men er det altid nødvendigt?

Murstensvæg

1. Gør vinduer og døre tætte

Der er ikke noget mere irriterende end at fryse. Specielt hvis det skyldes træk fra utætte vinduer og døre.

Er ruderne punkteret, kræver det en fagmand, men ofte skyldes trækgenerne, at gummilisterne omkring vinduer og døre er blevet slidte og møre.

Du kan sagtens selv skifte listerne og købe nye i ethvert byggemarked. Sørg for at vælge dem af silikone, da materialet holder bedst og længst tid.

Når du skifter listerne, starter du med at fjerne de gamle, møre lister og eventuelle limrester. Mål længden på de gamle lister og klip de nye gummilister ud efter samme mål og skær et skråt snit på ca. 45 grader ved hver kant, så de passer med de øvrige lister.

Når du har passende lister, fjerner du folien på listerne og klemmer dem ned langs vinduets såkaldte fals eller kant. Du kan bruge et søm til at fastgøre listen yderligere.

2. Tjek murens stand

Er din bolig mere end 10 år gammel, giver det mening at holde øje med murværket.

Her skal du især være opmærksom på fugerne mellem muren, det vil sige den mørtel, der ligger mellem murstenene.

Du tjekker fugerne ved blot at mærke på dem, om de er porøse, om de skaller, eller om du let kan skrabe dem ud med en finger. Du vil næsten altid kunne fjerne et par sandkorn, men du bør ikke kunne skrabe dybt.

Endelig bør du tjekke for revner i fugerne. Disse kan også have videre forløb op igennem stenene.

Er det tilfældet, bør du have en murer på sagen for at vurdere, om det er en såkaldt sætningsskade, der kræver reparation.

Nedløbsrør i rustfri stål

3. Kan vandet løbe væk?

Et overset, men ellers ret simpelt punkt i vedligeholdelsen er husets evne til at lede vand væk fra facaden.

Det er væsentligt, at husets tagrender fungerer optimalt og kan lede vandet væk, når det regner kraftigt, så man dermed undgår udvendige som indvendige vandskader.

På samme vis er det vigtigt, at husets brønde ikke er overfyldte. Det gælder med andre ord om at holde både tagrender, nedløb og brønde fri for skidt og vand.

Brunt plankeværk

4. Fjern overfladisk fugt

Hvis du glemmer at lufte ud, vil du måske kunne se små sorte plamager i form af skimmelsvamp langs vindueskanter og på gummifugerne på badeværelse og i bryggers.

Hvis der ikke er store fugtproblemer, vil der være tale om overfladiske pletter, som kan vaskes væk. For at fjerne alt effektivt bør du bruge en opblanding af Rodalon og vand og tørre væk med en klud. Her skal der formentlig bruges lidt knofedt.

Er det ikke tilstrækkeligt for at fjerne pletterne, findes der alternative midler til at fjerne belægningerne. Her kan du spørge i dit lokale byggemarked. Pas på du ikke ødelægger fugerne ved at anvende ætsende midler.

5. Tjek og mal træværket på huset

Er din bolig bygget med udhæng af træ, eller er der træfacader og redskabsskur i træ, er det en god idé at sikre, at træværket er i god stand og fri for fugt og råd.

Du tjekker standen på træværket ved forsigtigt at trykke en spids genstand ind i træet. Kan det lade sig gøre at bore dybere end ca. 1 cm uden det store besvær, skal træet udskiftes.

Træet skal males eller behandles, når det skal skaller, eller hvis træet virker tørt, slår små revner eller buler en smule. Træværket bør kun males, når luftfugtigheden er lav.

Det er dog ikke alle typer vedligehold, der er lige simple. Disse fem ting bør du lade en fagmand løse for dig.

1. Revner og sætninger i murværk

Du kan ganske vist sagtens tjekke selv, om der er revner, men er der større revner, bør du få en murer til at tjekke omfanget og nødvendigheden i at få dem repareret.

En lille mikroskopisk revne i fugen vil i de fleste tilfælde ikke betyde en reparation.

2. Fjerne bærende vægge og bjælker

Du har planer om at rive væggen ned for at få mere luft og forbindelse til spisestuen, men er det bare at tage mukkerten og slå løs? Næppe!

Er væggen en del af den bærende konstruktion, kan du risikere at rive mere end væggen ned.

Derfor bør du have en fagmand til at beregne, om væggen eller en bjælke kan fjernes. Ingeniører eller byggesagkyndige kan bruges til opgaven.

3. Varmetab

Har du massive træk- eller kuldeproblemer i boligen, som nye vindueslister ikke kan løse, bør du få undersøgt årsagen af en professionel.

Enten ved at en byggesagkyndig gennemgår din bolig eller ved at få et isoleringsfirma til at lave en rapport, der viser, i hvor høj grad boligen er isoleret, og hvor der er varmetab.

4. Kompliceret og farligt elarbejde

Hvis der skal laves mere kompliceret elarbejde, såsom at opsætte halogenspots, lave om på faste installationer, installere udendørs afbrydere og stikkontakter eller trække elkabler, skal du have fat i en elektriker.

Som hovedregel er alt elarbejde, der kategoriseres som farligt, som kan resultere i personskade noget, man skal lade en professionel om.

Er du i tvivl, eller er du utryg ved det simple elarbejde, bør du også få en elektriker til at hjælpe dig.

5. Utæt tag

Drypper det ned fra oven, fordi taget er utæt behøver det ikke være en kompliceret reparation.

Nogle tagtyper er som udgangspunkt relativt lette at lægge og reparere på, men medmindre man er tømrer eller nært beslægtet fagmand, er det en god idé som minimum at få en fagmand til at sikre, at reparationen af taget er udført korrekt.

Særligt hvis der er undertag kan det være kompliceret.

NRGi Rådgiver giver gode råd til en familie

Vil du passe ekstra godt på din bolig?

Med et boligeftersyn får du konkrete forslag til, hvordan du optimerer din bolig og reducerer energiforbruget, så du får en velholdt bolig i årene frem.

Læs mere om Boligeftersyn

Vil du læse mere?

Valg Af Byggegrund – Syv Ting Du Skal Være Opmærksom På (1)

Guide: Husk disse 5 ting, inden du køber drømmehuset

Du har fundet drømmeboligen. Æstetik, beliggenhed og stand går op i en højere enhed. Men inden du skriver under på drømmeboligen, har vi 5 punkter, du altid skal huske at tjekke.

21.08.2020

Sådan Vælger Du De Rigtige Vægge I Boligen

Sådan vælger du de rigtige vægge i boligen

Mursten, beton, gips eller noget helt andet? Hvilke vægge skal du vælge, når du bygger eller renoverer? Læs med her og bliv klogere på vægge.

28.08.2020

Guide Til Den Mangeårige Husejer Det Skal Du Huske At Vedligeholde 3

Guide til den mangeårige husejer: Det skal du vedligeholde

Der følger flere vedligeholdelsesopgaver med i pakken som husejer. Især hvis du har været husejer i mange år – for ellers kan små uopmærksomheder udvikle sig til dyre skader.

18.09.2020

Sådan Undgår Du Rotter Og Mus I Din Bolig

Stop skadedyrene: Sådan undgår du mus og rotter i dit hjem

De er her, men ingen ønsker at få dem på besøg. I 2019 var der 171.899 anmeldelser om rotter på landsplan – og det er derfor ikke så underligt, at eksperter råber vagt i gevær.

13.11.2020