Hent information hos kommunen
Inden man går i gang med at opføre skuret eller carporten, er noget af det vigtigste at tage kontakt til kommunen.
For der kan være en lokalplan eller restriktioner, der betyder, at man skal være ekstra opmærksom.
”Det er rigtig ærgerligt, hvis man er nødt til at pille sit skur ned igen, fordi man ikke var opmærksom. Det er sjældent noget til hindring for, at man kan opføre et skur, men der er mange regler, så derfor er det altid en god ide at tjekke op på det,” siger Bo Halm Andersen og fortæller, at man som husejer desuden altid har pligt til at melde byggerierne på sin grund – uanset størrelse – til Bygnings- og Boligregistret (BBR).