Artikel

Havudsigt eller naturidyl? Her er fordelene og ulemperne


Som boligejer kan man hurtigt blive forblændet af alle de gode ting ved en boligs beliggenhed.

Havudsigt Eller Naturidyl Fordele Og Ulemper Ved Boligens Beliggenhed

Som boligejer kan man hurtigt blive forblændet af alle de gode ting ved en boligs beliggenhed. Men det er også vigtigt at have øje for de risici, der kan være ved for eksempel at bo tæt på havet eller midt i skovens dybe, stille ro.

Det gælder både for førstegangskøbere og folk, der handlet bolig før. 

Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig her i NRGi, guider her til fordele og ulemper ved fire populære beliggenheder. 

”Hvis din bolig er placeret ved vestkysten, får du udover en god udsigt også vind og saltvand med i købet – og det kan være hårdt for boligens facader og vinduer.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi

Havudsigt og bølgens brusen

Fordele: Der er flere fordele ved at bo tæt på havet, men én af de største må da være den fantastiske havudsigt. Når du ikke drømmer dig væk i udsigten, kan du få stor glæde af havet med en frisk svømmetur eller en tur på stranden en varm sommerdag.

Ulemper: Én af de største ulemper ved at bo tæt på havet er, at der blæser rigtig meget. Og det kan gå hårdt ud over boligens træ- og murværk, som hurtigt kan blive slidt og derfor har brug for maling eller reparation.

”Hvis din bolig for eksempel er placeret ved vestkysten, så får du udover en god udsigt også en del vind og saltvand med i købet – og det kan være hårdt for boligens facader og vinduer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad det kræver af vedligehold, da de ellers hurtigt kan blive grimme og rustne,” siger Bo Halm Andersen.

Sommerhus på en bakketop

Karakteristisk og kuperet

Fordele: Hvis din bolig er placeret på kuperet terræn eller en kuperet grund, så har du gode muligheder for at skabe en spændende bolig med noget karakter. Det kan for eksempel være, hvis du vil have en bolig i flere niveauer. Men det kan også være, hvis du vil tilbygge en terrasse. Her er der også ofte mulighed for at finde et godt sted, hvor du kan sidde i læ for vinden.

Ulemper: Det kan være et problem at bo på en kuperet grund, når der er skybrud eller kraftigt regnvejr. Hvis boligen er placeret, så der er terrænfald ned mod bygningen, så er der stor risiko for, at vandet samler sig – og det kan give oversvømmelse inde i boligen. Her skal du være særligt opmærksom, hvis du har kælder.

Infrastruktur og tung trafik

Fordele: Det kan være svært at se de klare fordele ved at bo tæt på en trafikeret vej. Men der kan for eksempel være en god infrastruktur, der gør det muligt for dig at komme nemt fra a til b i en travl hverdag.

Ulemper: Der er ofte meget støj – og der kan opstå rystelser i vejen, hvis du bor tæt på en trafikeret vej. Det kan så resultere i revnedannelser og i værste fald større sætninger på boligens facade. Det betyder også, at der er større risiko for, at en revne, som du allerede har repareret, kan genopstå.

Endelig er det selvsagt farligt og risikofyldt, hvis du har børn, der leger ud til eller på vejen.

Lang grusvej i et sommerhusområde

Naturidyl og vind i træerne

Fordele: Det er idyllisk at bo midt i skoven, hvor der er en helt særlig form for fred og ro, og der er gode muligheder for masser af aktiviteter, skovture og leg for børn.

Ulemper: Hvis du bor midt i skoven, skal du dog være særligt opmærksom, hvis der opstår stormvejr, og du har gamle træer i baghaven.

”Et kraftigt stormvejr kan få de gamle træer til at vælte – og i værste tilfælde kan det gå ud over huset. Det er derfor vigtigt, at du har styr på de gamle træer, inden uvejret melder sin ankomst. De mange træer og blade bidrager også til tilstoppede tagrender og mosbegroning på taget, hvilket kræver en del vedligehold,” lyder det fra Bo Halm Andersen.

Der kan også være færre muligheder i forhold til at få opvarmet boligen og en dårlig internetforbindelse, hvis du bor helt ude i skoven og langt væk fra byen.

Vil du læse mere?

Typiske Skader I Sommerhuset

Undgå skader i sommerhuset med hjælp fra tilstandsrapporten

Sommerhuse er populære som aldrig før. Overvejer du at sætte dit sommerhus til salg, kan det være en god ide at få udarbejdet en tilstandsrapport – også selvom det ikke er lovpligtigt.

11.09.2020

Sådan Undgår Du Brand I Sommerhuset

Sådan undgår du brand i sommerhuset

Inden du læner dig tilbage og nyder ferien i ro og mag i sommerhuset, er det vigtigt at sikre, at elinstallationerne fungerer som de skal.

21.08.2020

Guide Bliv Klogere På Forskellen Mellem Nybyg Og Eksisterende Huse

Sådan frisker du dit hus op i sommermånederne

Om sommeren vælger mange at give huset en overhaling, fordi der er tid og overskud. En du en af dem, der vil friske huset op, men ikke ved, hvor du skal starte? Vi hjælper dig med at komme i gang.

23.06.2021

Sommerhus

Guide: 7 tips til at gøre dit sommerhus klar til sommeren

Vil du gøre dit sommerhus klar til resten af året? Vores helt egen boligekspert, bygningssagkyndige Bo Halm Andersen, kommer her med syv gode råd til dig.

08.04.2022