Artikel

Har du en varmepumpe? Få reduceret din elafgift


Du kan få reduceret elafgiften på en del af dit elforbrug, hvis du har en varmepumpe som din primære opvarmningskilde. Se vores guide.

NRGi Rådgiver sidder ved et bord

Sørg for at din bolig og primære varmekilde står korrekt hos Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Vidste du, at du kan få reduceret elafgiften på en del af dit elforbrug, hvis du har en varmepumpe som din primære varmekilde? Følg vores guide her.

Du har sikkert allerede hørt det et utal af gange. At der er mange fordele ved at skifte dit olie- og gasfyr ud med en ny varmepumpe: lavere varmeregning, mindre CO2-udledning og at du kan spare en masse tid og penge på vedligeholdelse. 

Men vidste du også, at du kan spare flere tusinde kroner om året i reduceret elafgift, hvis du anskaffer dig en varmepumpe? Det kan du blive klogere på her, hvor vi viser dig, hvad du skal gøre for at få reduceret din elafgift, hvis du har en varmepumpe.

Du kan ansøge om at få reduceret elafgiften på dit elforbrug, der ligger over 4.000 kWh/år.

Hvem med varmepumpe kan få reduceret elafgiften? 

Er du privatkunde? Og har du en varmepumpe og et forbrug, der overstiger 4.000 kWh om året? Så kan du få reduceret elafgiften på dit elforbrug, der overstiger de 4.000 kWh/år. Det er et forbrug, som en gennemsnitshusholdning med en varmepumpe typisk overstiger, og det betyder derfor, at de fleste har mulighed for at få reduceret elafgiften. På den måde kan den reducerede elafgift gøre, at investeringen i varmepumpen bliver en anelse mere overkommelig – fordi du får en årlig besparelse.

Det kræver blot, at du og din bolig lever op til nogle få betingelser, og at du husker at give dit elselskab besked.

Mand indstiller sin varmepumpe

Glem ikke, at du kan spare penge på elafgiften, hvis du har investeret i en varmepumpe.

Tre krav for reduceret elafgift

Grundlæggende er der fire krav, der skal være opfyldt, før du kan få reduceret din elafgift.

  1. Først og fremmest kan du kun få reduceret elafgiften for det elforbrug, der er over 4.000 kWh om året
  2. For at få reduceret elafgiften skal din bolig være registreret med enten varmepumpe, el eller jordvarme som den primære varmeinstallation hos Bygnings- og Boligregistret (BBR)
  3. Dernæst skal din bolig være registreret som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig – også hos BBR

Sådan får du nedsat din elafgift – trin for trin

Du skal følge to trin, hvis du vil ansøge om at få reduceret din afgift på el, hvis du har anskaffet dig en varmepumpe.

  1. Tjek dine oplysninger i BBR – Sørg for, at dine oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er korrekte
  2. Giv dit elselskab besked –  Når du har opdateret dine oplysninger i BBR, skal du søge om reduceret elafgift via dit elselskab

Og det var dét. Lad os starte med BBR.

Ung kvinde sidder med en computer

Det tager kun ganske få minutter at tjekke, om dine oplysninger i BBR er korrekte eller skal opdateres.

1. Tjek dine oplysninger i BBR

For at få reduceret elafgiften, når du har varmepumpe, skal du først undersøge, hvilken primær opvarmningskilde og varmeinstallation din bolig står registreret med i Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Dernæst skal du se, om din bolig er korrekt registreret som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig til eget brug.

Sådan tjekker du dine oplysninger

Det tager kun få minutter at tjekke, om din bolig er registreret korrekt.

  1. Gå på www.bbr.dk
  2. Indtast din adresse
  3. Se under ’Varme og energi’ på siden – her kan du se, hvad der registreret som bygningens primære varmeinstallation og opvarmningskilde.

For at du kan få reduceret din elafgift, er det nemlig et krav, at din bolig bliver opvarmet med enten:

  • Jordvarmeanlæg
  • Luft til luft varmepumpe
  • Luft til vand varmepumpe
  • Almindelig elvarme

Helårsbolig, sommerhus eller feriebolig

Så langt, så godt. Men husk, at du også skal tjekke, om din bolig er registreret som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig til eget brug.

Når det er på plads, er det tid til at kontakte dit elselskab. 

Kvindelig kundeservicemedarbejder

Husk at give dit elselskab besked, så du kan få reduceret din elafgift.

2. Giv dit elselskab besked

Så kommer vi til trin to - dit elselskab.

For at du kan få nedsat din elafgift, skal du stå som elvarmekunde hos dit elselskab. Hop ind på dit elselskabs hjemmeside og se, hvad du skal gøre for at blive registreret korrekt. 

Og husk, det er altid dit ansvar som kunde at give besked til dit elselskab, hvis der er sket ændringer i BBR. 

Er du kunde her i NRGi?

Hvis du er kunde hos os, kan du ansøge om at få en reduktion i din elafgift her. 

Søg om reduceret elafgift

Har du allerede en varmepumpe? Få reduceret din elafgift med tilbagevirkende kraft 

Er det et stykke tid siden, du kasserede dit gamle olie- eller gasfyr til fordel for en ny varmepumpe?

Bare rolig, du kan heldigvis få reduceret din elafgift med tilbagevirkende kraft, selvom du allerede har anskaffet dig en varmepumpe. Det har du mulighed for i op til 3 år tilbage i tiden

Der er dog lige nogle regler, du skal overholde først.

Det afhænger af BBR

Når du har en varmepumpe og gerne vil have reduceret din elafgift med tilbagevirkende kraft, skal du kunne leve op til nogle bestemte dokumentationskrav. 

Du kan nemlig kun få reduceret din elafgift med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor dine oplysninger er korrekt registreret i BBR.

Med andre ord, hvis du ikke har dokumentation for, at din BBR har været korrekt fra en bestemt dato, kan du ikke få reduceret din elafgift tilbage i tiden. Det kan du først fra den dato, hvor det blev registreret korrekt i BBR.

Vil du læse mere?

Nrgi Rådgiver Kigger På Et Relæ

Boligejere ved ikke om deres el-installationer er lovlige

Har du styr på, hvordan det står til med dine elinstallationer? Som boligejer kan det både være farligt og koste dig dyrt, hvis dine installationer er ulovlige.

15.09.2022

Guide Få Dit Hus Klar Til Foråret

Guide til din tagrende: Sådan renser du dine tag­render

Er det lang tid siden, at du har tømt husets tagrender for blade og andet skidt? Vi viser dig, hvordan du nemt renser din tagrende, så du undgår skader på boligen.

07.11.2022

Er Drømmeboligen Også Et Drømmekøb I Virkeligheden

Guide til hulmursisolering

Hulmursisolering er en nem og effektiv måde at øge din boligs energiøkonomi og reducere varmetab. Bliv klogere på, hvordan du isolerer din hulmur og spar både penge og CO2.

07.07.2021

Nrgi Rådgiver Undersøger En Radiator (1)

Ekspert advarer: Pas på, når du skruer ned for varmen

Det kan være fristende at sænke temperaturen i hjemmet, når varmeregningen stiger. Men gør du det forkert, kan det gå ud over din bolig, dit helbred og din økonomi.

10.10.2022