AGF
Selvom kamptrøjen fortsat er hvid, og tilskuerne trofast råber 'kom så de hviie!', når bolden ruller, er AGF faktisk meget grøn.
De har nemlig stærke ambitioner om at bidrage positivt til den grønne omstilling og mindske deres klimaaftryk.
I samarbejde med AGF hjælper vi dem med at nå vores fælles målsætninger om en grønnere og mere bæredygtig verden.
Grøn energi
Det er ikke kun græsset, der er grønt hos AGF.
AGF er nemlig skiftet til klimavenlig strøm, der produceres af 100 % vedvarende energi fra vindmøller i Thisted. Det betyder, at næsten to millioner kWh kommer fra vedvarende energikilder. Det svarer til en reduktion af klimabelastningen med næsten 300 tons CO2 om året.
“Vi har et stort strømforbrug, og derfor giver det rigtig god mening for os, at vi nu kan spille på en grønnere bane med klimavenlig strøm. Og med vores i forvejen gode samarbejde med NRGi var det et oplagt sted at sætte ind,” siger Anne Jensen, Branding- og bæredygtighedschef i AGF.
Vores værdipulje har også sikret, at der er blevet opstillet offentligt tilgængelige ladestandere ved stadion, så man kan køre grønt hjem efter kampene.