Få styr på din varmekilde i kulden

Den gængse varmekilde

Fjernvarme er den mest almindelige forsyningskilde til varmen i danske hjem. Når du har fjernvarme, forsynes du med varme fra det nærmeste kollektive varmeværk.

Forsyningen sørger for, at du altid har varme, og du kan blot skrue op for termostaterne i huset. Det giver varme uden lugtgener, og du er fri for skorstensfejning, eftersyn af fyr eller varmepumpe.

Omvendt er du afhængig af forsyningen, skal betale rumafgift og målerleje, og så er prisen på fjernvarme meget forskellig, alt efter, hvor du bor i landet. Endelig er det ikke alle, der har mulighed for at få fjernvarme.

Ca. udgift om året for gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-12.000 kr.

Spareråd til vinter: Sørg for at stille termostaterne på samme styrke i de rum, du ønsker opvarmet. Øvrige rum bør holdes lukket. Sluk for termostater, når du lufter ud.

Fra kold luft til varme i stuen

Luft-til-vand-Varmepumpen er et udbredt alternativ til fjernvarmen.

Boligen opvarmes ved, at pumpen overfører energien fra jord eller luften udefra til det vandbårne anlæg i huset.

Varmepumpen gør dig uafhængig af den kollektive varmeforsyning, men du er omvendt afhængig af elforsyningen, da pumpen bruger strøm.

Varmepumpen har et højere støjniveau end f.eks. fjernvarme, og pumpen kræver lidt plads med dens ude- og indedele.

To typer varmepumper

De to mest almindelige typer varmepumper er luft-til-luft og luft-til-vand, hvor førstnævnte vil være et godt supplement til f.eks. brændeovn, mens luft til vand er en totalløsning, der kan erstatte f.eks. olie-, gasfyr eller fjernvarme.

Når du varmer op med varmepumpe, kan du få strømmen billigere, da du får nedslag i elprisen, ligesom du kender det fra elvarmen.

Det kræver dog, at det er registreret i BBR, at huset er opvarmet med el.
Varmepumpen kræver et årligt eftersyn af en fagmand.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.000-10.000 kroner om året.

Den hyggelige varmekilde

Der er næsten ikke noget hyggeligere end at nyde synet af flammernes skær til en kop varm kaffe på en kold vinterdag.

Brændeovnen udemærker sig ved at give høj og relativt hurtig varme i det rum, den befinder sig i, men til gengæld har den vanskeligt ved at fordele varmen jævnt i huset.

Derfor bør den suppleres af en opvarmningskilde som f.eks. en varmepumpe for at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt.

Der er stor forskel på brændeovnes effekt. Jo ældre den er, jo mindre effektiv er den som udgangspunkt, og jo mere forurener den.

Svært at holde styr på varmen

Endelig kan det være svært at styre varmen, og det kan svine og give lugtgener, hvis man tænder forkert op med vådt brænde, eller hvis brændet ikke får tilstrækkeligt ilt.

Brændeovnen er desuden en udskældt og heftig debatteret varmekilde med ry for at forurene luften markant med skadelige partikler både indendørs og udendørs.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: (Afhænger af, om der er andre varmekilder, og hvor ofte den bruges.)

Har man ikke adgang til brænde, kan man købe et brændetårn med brænde. Det koster typisk mellem 1.500-2.000 kr. for 1-2 rummeter. Bemærk, at der er stor forskel på træs brændeevne.

Den dyre varmekilde

Der er stadig mange ferieboliger og helårsboliger på landet uden adgang til fjernvarme, der bruger strøm til at opvarme boligen gennem el-radiatorer, el-paneler eller gulvvarme.

Elvarmens radiatorer fylder ikke meget, og du kan glæde dig over, at de relativt hurtigt varmer huset op. Elvarme er billigt at installere, men til gengæld er det den dyreste opvarmningsform, da effekten er 1:1 mod fx 1:3 eller 1:5 ved varmepumper.

Derfor kan det ofte betale sig at få udskiftet eller at få installeret en supplerende og billigere løsning som en varmepumpe.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 16.000-22.000

Spareråd til vinteren: Har du en supplerende varmekilde, bør du få varmen mest muligt fra denne. Husk at slukke elvarmen ved udluftning, da det er særlig dyrt at fyre for fuglene med denne opvarmningsform

Den gammeldags varmekilde

Det har været under udfasning siden 2012, men man ser stadig ældre huse og boliger på landet med oliefyret som opvarmningsform.

Nu forbyder loven installation af oliefyr i nye huse og bygninger, medmindre, der ikke er andre muligheder.

Med et oliefyr er du uafhængig af forsyningsnettet, men til gengæld er du underlagt konjunkturer for verdensmarkedet, hvorfor din varmeudgift kan variere kraftigt.

Fylder og støjer

Et oliefyr er nemt at installere og har rigelig effekt til at varme boligen op. Til gengæld fylder og støjer fyret, og med den igangværende udfasning, kan man ikke forvente nogen større teknisk udvikling af fyret.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 11.200-20.000

Spareråd til vinteren: Udskift varmekilden til fjernvarme eller varmepumpe, hvis du har mulighed for det. Har du supplerende varmekilde, bør du bruge denne så meget som muligt.

Endnu en mulighed for at varme boligen op, er med en kombination af nogle af nævnte varmekilder i en hybridløsning. F.eks. en sammenkoblet løsning mellem en varmepumpe, en brændeovn og et ventilationsanlæg.

Tal og fakta

Der er taget udgangspunkt i et almindeligt parcelhus på 140 kvm. med energimærke B med delvis udgangspunkt i Energistyrelsens energimærkeskala for gennemsnitsboligen.

De eksakte energiudgifter kan i praksis variere, da det afhænger af isoleringsforhold, boligens tæthed, prisvariation og afgifter.

Udgifterne er derfor vejledende og teoretiske eksempler.