Guide: 5 gode råd til at sikre dit hus mod radon

Radon er et overset problem hos mange danske husejere. Og det kan få store konsekvenser. Både for dit indeklima og for dit helbred. 

Sundhedsstyrelsen vurderer nemlig, at radon er en medvirkende årsag til 9 procent af alle nye lungekræft­tilfælde, hvilket svarer til cirka 300 patienter om året.

Heldigvis er det relativt nemt og billigt at måle, om niveauet af radon i huset er for højt.

Her gennemgår vi, hvordan du måler radonniveauet i dit hjem. Vi dykker også ned i de 3 faktorer, der har betydning for, hvor meget radon der er i dit hjem.

Og så kommer vi naturligvis også med 5 gode råd til, hvordan du bedst kan sikre dit hus mod radon, og hvad du kan gøre for at nedbringe radonniveauet.

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gasart, der forekommer naturligt i undergrunden, og som kan trænge ind i din bolig via revner, sprækker og andre utætheder.

Radon kan ikke smages, lugtes eller føles, men er skadelig, når vi indånder den over en længere årrække, og kan bidrage til udviklingen af f.eks. lungekræft.

Er radon farligt?

Ja, radon er farligt for dit helbred. For radon øger risikoen for lungekræft. Især hvis du er ryger. I de fleste radonrelaterede lungekræft tilfælde, er der tale om patienter, der er rygere.

Sundhedsstyrelsen oplyser således, at risikoen for at få lungekræft som følge af radon er 25 gange større for rygere end for ikke-rygere.

Radonrelaterede kræfttilfælde udvikler sig over tid

Der er med andre ord god grund til at tage det alvorligt, hvis du bor i en bolig med et for højt radonniveau.

Men hvis du bor et sted, hvor der er høje koncentrationer af radon i boligen, vil du ikke blive syg fra den ene dag til den anden. Det kan tage mellem 10 til 40 år – fra du bliver udsat for radon til lungekræften er udviklet og kan påvises.

Men jo mere tid, du tilbringer i huse, hvor indeluften - og ikke mindst radonindholdet af luften – er for høj, jo større er risikoen for, at du vil udvikle lungekræft.

Hvor i Danmark findes der radon?

Radon forekommer naturligt i jorden og kan derfor findes overalt i Danmark.

Men der findes områder i landet, hvor niveauet af radon er højere end andre steder på grund af geologiske forhold og undergrundens sammensætning.

Tjek dit område for radon

Vil du gerne tjekke, hvor meget radon der er i det område, hvor du bor?

Så kan du besøge radonguiden, hvor du kan få overblik over, hvor i Danmark der er målt høje radonniveauer i ejendomme.

3 vigtige faktorer for radon

Når det kommer til radonniveauet, er der særligt 3 faktorer, der spiller en afgørende rolle for, hvor højt eller lavt det er i din bolig.

• Boligens beliggenhed – Mængden af radon i jorden varierer, alt efter hvor i landet du bor.
• Boligens alder – Danske boliger, der er blevet opført efter 1998, skal være opført med radonsikring. Men derfor kan det godt betale sig for dig at radonteste dit hjem, hvis din bolig er bygget efter 1998. For kun med en måling kan du få indblik i, hvor meget radon der er i din bolig.
• Boligens konstruktion og stand – Jo dårligere stand, din bolig er i, jo større er risikoen for revner, sprækker og andre utætheder, som gør, at det er nemmere for radon at sive ind i din bolig. Radon kan også sive op, hvis der er utætheder mellem forskellige etager. Fx fra gulvet i kælderen og videre op til andre etager. Det kan også være via døre, afløb eller rørføring, at radon kan finde vej op til de steder i boligen, hvor du og din familie opholder jer mest. Husets konstruktion spiller også en rolle, fx er der forskel på, om du har en bolig med eller uden kælder. 

Sådan måler du radonniveauet i dit hjem

I modsætning til skimmelsvamp og luftfugtighed, kan du hverken se, føle, lugte eller smage radon.

Du er nødt til at få lavet en radonmåling, hvis du vil vide, hvad koncentrationen af radon er i dit hjem.

Det er dog ganske simpelt at fortage en radontest. Du skal blot følge disse trin:

1. Bestil dine radonmålere
2. Placér dem i de rum, du opholder dig mest i: stue, soveværelse, børneværelse (eller andre rum, hvor du tilbringer flere timer dagligt)
3. Lad dem måle i 2-3 måneder
4. Indsend radonmålerne via post til analyselaboratoriet
5. Afvent svar – det tager typisk tage mellem 2-4 uger, før du får resultaterne

Brug dosimetre

Når det kommer til de forskellige radonmålere, kan du vælge mellem to forskellige typer af radonmålere: Du kan vælge at bruge de lukkede radonmålebokse (de bliver også kaldt for dosimetre eller sporfilmsmetoden) eller du kan vælge de digitale radonmålere.

Vi – og Sundhedsstyrelsen - anbefaler, at du bruger de såkaldte dosimetre, da de giver det mest præcise resultat, og så er de meget enkle at bruge, så du minimerer risikoen for at måle forkert.

Foretag radonmålingen i fyringssæsonen

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på året, du foretager din radonmåling.

Det skal helst ske i vinterhalvåret – også kaldet fyringssæsonen – fra oktober til april.

Det er nemlig her, at radonkoncentrationen er størst.

Det skyldes, at temperaturerne i den periode er højere indendørs end udendørs. Det skaber et lavere tryk i boligen, som er med til at suge den radonholdig jordluft under boligen op gennem sprækker og utætheder og give forhøjede radonkoncentrationer indendørs.

Samtidig er vinterhalvåret typisk en periode, hvor vi lufter mindre ud, hvilket også er medvirkende til at radonniveauet kan stige.

Radonmåling tager 2-3 måneder

Vi anbefaler, at målingen varer 2-3 måneder. Det skyldes, at mængden af radon i luften kan variere fra dag til dag og i løbet af årstiderne.

Så for at få det mest præcise gennemsnit af radonniveauet, skal målingen foregå over en længere periode. På den måde kan du få udregnet den gennemsnitlig radonkoncentration i din bolig fordelt over et år – også kaldet for årsmiddelværdien.

Grænseværdier for radon

Når du har fået foretaget en radonmåling af dit hjem og kender din årsmiddelværdi, skal du naturligvis finde ud af, om det er inden for grænseværdierne af, hvad der er tilladt.

Selve måleenheden for radonmålingen kaldes Bq/m3 (becquerel pr. kubikmeter).

Og bare rolig, du skal ikke have en doktorgrad i fysik eller kende det periodiske system ud og ind for at måle, hvad radonniveauet er i dit hjem. Du skal blot vide, hvad de forskellige grænseværdier er.

• Under 100 Bq/m3 - Viser din måling, at radonniveauet er under 100 Bq/m3, kan du ånde lettet op. Du behøver ikke at foretage dig noget.
• Mellem 100-200 Bq/m3 - Viser din måling, at radonniveauet er mellem 100-200 Bq/m3, skal du ikke gå i panik. Du kan med nogle få forbedringer nedsætte niveauet af radon i din bolig. Fx ved hjælp af udluftning og ved at tætne eventuelle revner og utætheder.
• Over 200 Bq/m3 - Er din måling over 200 Bq/m3, skal der mere omfattende og effektive forbedringer til, fx radonsug, mekanisk ventilation med varmegenvinding eller lufttætning af vægge og gulve. 

Fem gode råd til at sikre dit hjem mod radon

I og med at radon er naturligt forekommende og findes overalt i undergrunden, kan det umiddelbart lyde som en vanskelig opgave at undgå, at radon siver ind i dit hus.

Men der er faktisk flere tiltag, du kan gå i gang med, hvis der er for meget radon i dit hjem, eller hvis du vil undgå, at det kommer ind i din bolig.

Grundlæggende er der tre ting, du kan kigge nærmere på, hvis du vil sikre dig, at radonniveauet i din bolig er lavt – og forbliver på et lavt niveau.

De tre ting er: Udluftning, ventilation og tætning af din bolig.

1. Mål radonniveauet i din bolig - Hvis du ikke allerede har fået det gjort, skal du starte med at måle, hvor meget radon, der er i dit hjem.
2. Husk at lufte ud – Udluftning og masser af frisk luft kan hjælpe med at reducere mængden af radon i dit hjem og sørge for, at du har et godt og sundt indeklima.
3. Friskluftventiler til vægge og vinduer – Overvej, om du vil investere i nogle friskluftventiler, der kan hjælpe med at skabe det nødvendige luftskifte i din bolig.
4. Tætn din bolig - Har du kælder i dit hus, kan du undersøge kældergulv og -vægge grundigt for revner og andre utætheder og tætne dem. Sørg også for, at døre mellem kælder og beboelse lukker tæt. Har dit hus ikke kælder, men gulv der er bygget som terrændæk mod jord, skal du sikre, at gulvkonstruktionen er lufttæt. Det gælder også omkring rørgennemføringer, f.eks. afløb og varmerør.
5. Invester i et radonsug - Ved et radonniveau på over 200 Bq/m3 bør du investere i et radonsug, der gennem et rør transporterer radongassen fra gulvet til op over husets tagryg. Det er meget effektivt og koster mellem 10.000 og 50.000 kr.

Husk at måle igen

Når du har fået målt radonniveauet i din bolig én gang, er det en god idé at gøre det igen. Især hvis du har foretaget forbedringer, der skulle få niveauet til at falde.

På den måde kan du nemt se, om dine forbedringer har båret frugt eller om der skal yderligere tiltag til for at reducere niveauet af radon i dit hjem.