Gamle rør og utætte installationer
Bor du i en ældre ejendom med gamle rør, kan det være en ekstra god idé at give dine VVS-installationer et grundigt tjek.
”Det er især gamle rør og installationer med forskellige typer metal, der tærer og laver utætheder, eller ganske enkelt mange års slitage samt manglende vedligeholdelse, der er skyld i de fleste rør- og vandskader,” fortæller Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige, som fortsætter:
”Det er den type skade, vi ser suverænt flest af, og derfor matcher undersøgelsens resultater ganske fint det skadebillede, vi ser.”