Artikel

Træk fra vinduer og døre: Sådan undgår du den kolde luft


Træk og kold luft fra dine vinduer og døre er ikke kun dårligt nyt for dit indeklima. Det kan også koste dig dyrt i form af en højere varme­regning.

Portrætbillede af NRGi rådgiver, Bo Halm Andersen

Få Bo Halm Andersens bedste tips til at undgå træk i din bolig.

Følelsen af træk fra vinduer og kolde luftstrømme fra utætte døre kan være en ubehagelig overraskelse i dit hjem. 

Det kan påvirke dit indeklima og få din varmeregning til at blive ekstra høj.

For når kulden trækker ind gennem dine dine vinduer og døre skal dine radiatorer kæmpe hårdere for at holde dit hjem varmt og behageligt. 

Men med nogle få praktiske og overkommelige løsninger kan du hurtigt få reduceret eller fjernet problemet med træk i din bolig.

Her løfter vores faste ekspert, Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent her i NRGi, sløret for syv steder, hvor der ofte kan komme træk, og kommer med gode råd til, hvordan du stopper den kolde luft i at finde vej ind.

Hvad er træk?

Træk er en strøm af kold luft indendørs, som mange finder ubehagelig og irriterende, fordi den kan forårsage kuldefornemmelser og påvirker indeklimaet i dit hjem.

Træk sker, når kold luft kommer ind i en bygning via sprækker og åbninger i bygningens ydre – også kaldet klimaskærm - fx gennem utætheder ved vinduer, døre, ydermuren eller andre åbninger.

Øget energiforbrug

Træk kan øge boligens energiforbrug, da dit varmesystem skal arbejde endnu hårdere for at oprette den ønskede temperatur.

Det går både ud over klimaet og din økonomi, når du bruger mere energi end højest nødvendigt.

Langvarig eksponering for træk kan desuden føre til hovedpine eller stivhed i kroppen i form af led- og muskelsmerter.

Der er med andre ord flere årsager til, at det er godt at få styr på, om det trækker ind i dit hjem, så du kan forhindre varmetab. 

NRGi rådgiver går en tur i boligen med en kunde

Gå en tur i din bolig, og mærk efter, hvor det trækker ind med kold luft.

Træk i boligen – sådan finder du kilden

Inden du kan gå i gang med at sikre din bolig mod træk, skal du først have overblik over, hvor det rent faktisk trækker henne i dit hjem.

Det kan dog nogle gange være svært at lokalisere, hvor den kolde luft helt præcist kommer fra.

Heldigvis findes der flere måder, hvorpå du kan undersøge, hvor kilden til træk er i dit hjem. 

1. Føl dig frem

Vi starter med en af de nemmere måder at opdage træk på – ved at gå en tur i din bolig, hvor du mærker efter, om der er køligt eller oplever, at der kommer kold luft ind.

I de fleste tilfælde, når du mærker træk, vil der være tale om træk fra vinduer. Men du kan også opleve træk fra døre eller ved lofts- eller skunklem, at det kan trække ind med kold luft.

Du kan med fordel prøve at mærke efter på dage, hvor det blæser kraftigt eller er koldt udenfor. På de dage kan du nemmere føle, om og hvor det trækker ind i dit hus.

2. Papirtesten

Papirtesten kan hjælpe dig med at undersøge, om dit vindue lukker helt tæt eller om der kan komme træk fra det. 

Det tager kun et øjeblik at udføre papirtesten, og det eneste, du skal bruge, er et stykke papir.

  1. Start med at åbne dit vindue
  2. Placér dit papir, så den ene halvdel er inden for i boligen og den anden del hænger ud ad vinduet
  3. Luk vinduet – sørg for at det er lukket tæt til
  4. Forsøg nu at trække papiret til dig
  5. Hvis du kun oplever lidt eller slet ingen modstand, er vinduet utæt og dermed en kilde til træk

3. Stearinlystesten

Tænd et stearinlys, og hold det nær de steder, hvor du tror, at det trækker ind.

Det kan være langs væggen, men typisk er det ved dine vinduer eller døre, at du mærker den kolde luft eller kan opleve træk.. 

Hvis flammen på dit stearinlys begynder at bevæge sig, eller bøje, er det et tegn på, at noget er utæt og dermed kan du opleve træk, da kulden trænger ind. 

Når du har fundet de steder i din bolig, hvor der er træk, kan du gå i gang med at afhjælpe det.

NRGi rådgiver tjekker tætningsliste

Husk at tjekke boligens tætningslister. Der kan ofte komme træk, hvis de er i stykker.

7 typiske årsager til at det trækker

1. Tjek dine tætningslister

Vi starter med en af de typiske syndere, når det kommer til kulde og træk fra vinduer: boligens tætningslister.

Træk fra dine vinduer kan ofte skyldes nedslidte tætningslister. Tjek tætningslisterne, hvis du oplever, at det trækker og lav eventuelt lave papirtesten på dine vinduer med en strimmel papir. 

Så kan du hurtigt se, om dine tætningslister slutter tæt eller om de trænger til at blive skiftet ud. 

Tætningslister, der er slidte, revnede eller har mistet deres elasticitet, kan alle bidrage til uønsket træk og bør udskiftes for at opretholde et varmt og behageligt indeklima.

Er det tid til at tætningslisterne skiftes, kan du ofte selv klare det med nye tætningslister fra det lokale byggemarked. 

2. Fiks dine hasper

Træk fra dine vinduer kan dog også skyldes, at dine hasper ikke er justeret korrekt. 

Defekte eller dårligt justerede hasper på dine vinduer kan forhindre dem i at lukke tæt, hvilket kan føre til træk.

Hvis hasperne på dine vinduer er skæve, løse eller ødelagte, bør de justeres, strammes eller udskiftes.

Det kan du som regel selv klare med en skruetrækker, hvis du er fiks på fingrene og klar på et lille energi­besparende gør-det-selv-projekt. 

En korrekt fungerende lukke­mekanisme er afgørende for at sikre, at dine vinduer lukker helt tæt. Dette bidrager ikke kun til at mindske træk, men spiller også en vigtig rolle i at forbedre dit hjems evne til at holde på varmen.

Energi- og bolig

Har din bolig et højt energiforbrug?

Få en fagmand på besøg og få overblik over, hvad du kan gøre for at energi­optimere dit hjem, sænke din varme­regning og gøre din bolig mere klima­venlig.

NRGi rådgiver undersøger en dør for sprækker eller revner

Undersøg, om der er revner eller sprækker ved dine døre eller vinduer.

3. Luk dine vindueshasper

Når dine vindueshasper er blevet fikset og sidder, som de skal, er det selvfølgelig vigtigt, at du også husker at bruge dem.

Det er dog ikke ualmindeligt, at man kan komme til at glemme at sætte begge hasper på vinduet – både i toppen og i bunden af vinduet - når man lukker det og så inviterer man kulden indenfor i boligen.

Så husk at tjekke, at både den øverste og nederste haspe er lukket korrekt, hvis du vil undgå træk fra dine vinduer. 

4. Isolering af døre- og vinduessprækker

Hvis du mærker træk ved dine vinduer og døre, kan det være et tegn på, at du bør tjekke, om der er utætheder omkring vinduet eller døren. 

Små sprækker rundt om døre og vinduer kan være årsag til at kold luft hele tiden siver ind og skaber træk.

Men ved hjælp af noget vejrbestandigt isolerings- eller fugeskum, kan du forsegle disse revner eller ødelagte fuger.

Disse produkter kan købes online eller i dit lokale byggemarked. De er desuden lette at anvende og kan gøre en stor forskel i bekæmpelsen af træk.

5. Brug tykke gardiner eller termoruder 

Tykke gardiner fungerer effektivt som et ekstra isoleringslag, der kan hjælpe med at holde kulden ude, især om natten.

Dette er en hurtig og omkostningseffektiv løsning, der kan implementeres i ethvert hjem.

Hvis dit budget tillader det, kan udskiftning til termoruder være en endnu mere effektiv langsigtede løsning mod træk og kulde. Termoruder forbedrer ikke kun hjemmets isoleringsevne, men kan også reducere støj udefra og øge ejendommens samlede værdi.

6. Brug friskluftventiler med omtanke

At lufte ud dagligt er afgørende for et sundt indeklima, og friskluft­ventiler i vinduerne kan være en stor hjælp, når det kommer til udluftning.

Men hold øje med, at de ikke bliver en kilde til træk og kulde.

Hvis dine friskluft­ventiler er åbne i lang tid, særligt i koldt vejr, kan de skabe træk.

Vær derfor opmærksom på, hvornår de er åbne og hvornår det giver mening at lukke dem, så du opretholder en behagelig temperatur i hjemmet.

7. Ret op på skæve vindues- og dørkarme

Bor du i et ældre hus, er det ikke ualmindeligt, at dine vindues- og dørrammer over tid kan blive skæve.

Og det kan resultere i træk

En skæv vindues- eller dørkarm kan forhindre din dør eller vindue i at lukke helt tæt. Selv de mindste sprækker og åbninger kan betyde, at den kolde luft siver ind. Så tjek, om dine karme er skæve eller har bevæget sig over tid.

Hvis du opdager skævheder, kan det være nødvendigt at justere eller reparere karmene for at sikre, at døre og vinduer. Det vil ikke kun hjælpe med at eliminere træk, men også forbedre den generelle varmeisolering i dit hjem.

Vil du læse mere?

Løbende Vandhane

Spar på vandet: 10 spare­tips til at sænke dit vandforbrug

Få gode råd og praktiske tips til at spare på vandet med vores guide til vandbesparelse i hjemmet.

16.11.2023

NRGi Rådgiver undersøger et vindue (1)

Luftfugtighed i hjemmet: Her er alt, du skal vide

Bliv klogere på, hvad luftfugtighed er. Og få ekspertens 5 bedste råd til at forbedre luftfugtigheden i dit hjem.

04.04.2023

Sådan Undgår Du Rotter Og Mus I Din Bolig

Stop skadedyrene: Sådan undgår du mus og rotter i dit hjem

De er her, men ingen ønsker at få dem på besøg. I 2019 var der 171.899 anmeldelser om rotter på landsplan – og det er derfor ikke så underligt, at eksperter råber vagt i gevær.

13.11.2020

Fjern Kuldebroer Og Spar Flere Tusind Kroner Om Året

Fjern kuldebroer og spar flere tusind kroner om året

Trækker det i dit hus? Dårlig isolering og træk i dit hjem kan sende din varmeregning vejret. Heldigvis kan du nemt fikse det. Vi viser, hvordan du kan fjerne kuldebroer og spare tusindvis af kroner.

06.04.2021