Siden 2016 har vi uddelt næsten 50 millioner kroner til mere end 350 projekter, der er energi- og CO2-reducerende og støtter den grønne omstilling af samfundet.
Værdipuljen er åben to gange om året, og i årets første uddeling af midler har 21 projekter fået støtte til at føre deres idéer ud i livet.
Stor glæde over de mange projekter
Vores administrerende direktør, Jacob Vittrup, glæder sig over interessen for Værdipuljen og ikke mindst den store virketrang til at stable projekter på benene.
“Vi er begejstrede over at have modtaget ansøgninger fra et så imponerende udvalg af inspirerende projekter, der ønsker at bidrage til udviklingen af vores samfund. Der er nemlig behov for investeringer, visionære ideer og kreative løsninger, hvis vi skal realisere den nødvendige grønne omstilling,” siger Jacob Vittrup, som tilføjer:
“Det gælder ikke kun for landets virksomheder eller i de private hjem. Det gælder også i vores foreninger og andre steder, hvor vi dyrker fællesskabet.”